Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Malstrom har altid ret

kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

Skrevet 10-11-2011 23:26 - Redigeret 05-06-2012 23:24



stelzig
stelzig

4725
Online
Level: 24 (Whomp)

0
1ups givet

#226 - Skrevet 30-04-2012 22:58 - Redigeret 30-04-2012 23:01

^Tror nu netop at de skal hoide op med at være så overdrevet fokuseret på at lave noget nyt og "innovativt" så at slutte indlægget af med at de stadigvæk skal lave noget helt nyt (som de jo selv mener de gør med deres "gimmicks".) virker lidt forkert i mine øjne - tror du fejltolker pointen med i det citat.

Edit: Tag det nye smash som eksempel. I stedet for at lave et godt spil og så udnytte muligheder der passer til ens idéer så vælger Sakurai at presse en mulighed ind over sit spil inden han har en ide "Hurr, jeg har ikke fundet på noget endnu, men jeg lover at forbindelse mellem 3ds og wiiu bliver en central del af spillet"


powerfull499
powerfull499

112
Online
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#227 - Skrevet 30-04-2012 23:01

Delvis enig Stelzig. De prøver, at lave gimmicks osv. og på den måde skal de selvfølgelig ikke tænke nyt. Jeg tænker bare, at selve deres spildesign bliver lidt kedeligt i længden. Salgstallene ser dog stadig fine ud, så de bliver selvfølgelig sikkert ved Smiley. Jeg har heller ikke rigtig prøvet ret mange af de nyere Mario-spil, så jeg dømmer det kun på, hvad jeg har set. Det kan jo være, at stadig holder.


stelzig
stelzig

4725
Online
Level: 24 (Whomp)

0
1ups givet

#228 - Skrevet 30-04-2012 23:04 - Redigeret 30-04-2012 23:07

Jeg synes netop også at udviklere (inklusiv nintendo) ødelægger spil i forsøg på at lave noget nyt/anderledes og simpelthen "forcer" det i stedet for at lave det bedste og kun smide nye idéer ind når de passer og faktisk er gode.

Tag super metered i sonys udgave af smash. Kopier en populær spilserie og lav et dårligt element for at det ikke skal være fuldstændig det samme. Jeg vil langt hellere have spillet noget der var tættere op af en smashklon/direkte en smashklon på sonys maskine. Frygt for kopier og mangel på kreativitet er forfærdeligt både blandt udviklere og visse core gamers imo. Ofte er disse "kloner" heller ikke identiske med hinanden alligevel da de mere subtile forskelle i sig selv giver et anderledes feel.


powerfull499
powerfull499

112
Online
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#229 - Skrevet 30-04-2012 23:06

Alle firmaer bliver nødt til at have en afdeling, hvor de eksperimenterer med nye og elendige ting. Ellers så finder man aldrig ud af, hvad folket vil have. Jeg vil dog mene, at Nintendo stadig er meget slem i forhold til at lave nye ting. EA har fx sine klassikere, som de ikke "ødelægger".


stelzig
stelzig

4725
Online
Level: 24 (Whomp)

0
1ups givet

#230 - Skrevet 30-04-2012 23:09 - Redigeret 30-04-2012 23:10

De fomåede da at ødelægge burnout med paradise Smiley
Og så yderligere med deres lille 2D spil som jeg ikke kan huske hvad hedder. Jeg vil have elsket et nyt burnout ala burnout 3 på min ps3 og blev ret hyped da jeg så titlen som downloadable da jeg købte min ps3. Nøj hvor blev jeg skuffet Smiley

(det er specielt når vi snakker spilserier at jeg synes det er irriterende at der skal være så stort fokus på at ting skal ændres hele tiden. If it ain't broke, don't fix it" )


powerfull499
powerfull499

112
Online
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#231 - Skrevet 30-04-2012 23:13

Hmm, nu har jeg kun BF-serien at forholde mig til. Battlefield 3 er i hvert fald en ret god efterfølger.

Der er selvfølgelig også det legendariske Fifa Smiley!


stelzig
stelzig

4725
Online
Level: 24 (Whomp)

0
1ups givet

#232 - Skrevet 30-04-2012 23:17 - Redigeret 30-04-2012 23:22

Synes det kunne være superfedt hvis en udvikler en dag ville svare kritik om mangel på nyskabelse eller "malkning" med at de ved at spillets core gameplay/core values/core mechanics (eller hvilke andre "core" ting i kan komme på) rent faktisk er solidt og ikke skal ændres. Måske videreudvikles og optimeres, men ikke ændres bare for the heck of it.

Man bør se på hvad der virkede og hvad der ikke virkede (og hvad der kunne gøres bedre) i tidligere spil hvis man gerne vil lave bedre spil. Hvis man konstant ændrer det hele så risikerer man bare at det bliver dårligere i stedet.


0
0

0
Offline
Level: 23 (Skree)

0
1ups givet

#233 - Skrevet 30-04-2012 23:27

Nintendo er ved at grave deres egen grav. Det går langsomt, men de skal også grave, så det er stort nok til samtlige medarbejdere.

Synes det er en trist "udvikling" firmaet kører i øjeblikket, og det hele bliver båret på en vis blikkenslagers skuldre. Han skal desværre nok snart på pension, men det måtte jo komme før eller siden Smiley

Jeg elsker de gode spil fra Nintendo. Det er ikke hardwaren, som udgør en god spiloplevelse for mig, men spillet udgør oplevelsen for mig. Jeg skal hverken stå og fægte med armene som en tosse, eller sidde og holde øje med to skærme for at kunne spille et godt spil. Det kræver en simpel controller og en god handling. Mere forlanger jeg ikke for mine penge.










0
0

0
Offline
Level: 23 (Skree)

0
1ups givet

#234 - Skrevet 30-04-2012 23:29

Nå Nintendo drejer nøglen, så håber jeg kun at det bliver døren ud til hardware afdelingen, som bliver lukket af. Software afdelingen må ty til SEGA metoder Smiley


Kragh
Kragh

17
Offline
Level: 3 (Koopa-Troopa)

0
1ups givet

#235 - Skrevet 30-04-2012 23:37 - Redigeret 30-04-2012 23:40

Præludium: Det var ikke meningen jeg ville skrive så meget; nu kom jeg til det alligevel. Jeg svarer måske igen om en måneds tid eller to, såfremt tid og interesse tillader det. Indtil da kan man muntre sig med lidt afklaring af min læsning af videnskabsteoretiske problemer som de manifesteres inden for fx musikfaget.

”Der er ingen krav eller objektivitet (jf. Kragh), fordi nogle akademikere har besluttet sig for, at alt er legitimt i sin egen kontekst.”



Modsat vedholdene rygter er det kun inden for kunstvidenskaber som litteratur, musik, kunst etc. (hvorfor der ikke gives objektive kanoner), at Kragh har den holdning. Hvorfor skulle Indonesisk koran-recitation (der synges) kunne måles objektivt mod 1900-tallets kompositionsmusik? Eller hvordan kan temaet Super Mario objektivt sammenlignes med Kingos samler? Inden for andre videnskaber som samfundsvidenskab og naturvidenskab kan det (måske) etableres. Jeg mener dog, at man må overveje hvilket teoretisk orienteringspunkt, man er funderet i og om det ikke alligevel falder tilbage på subjekter. Ganske vist er selv naturvidenskab ’konstrueret’; dvs. det er mennesker der vælger og fravælger i empirien i henhold til deres teoretiske orientering, metoder, paradigme og modeller. Man gør det det kollektives jeg’s viden som solens beskaffenhed, pladetektonik, matematik etc. mindre valid? Nej, vi ”ved” – så godt som det er muligt – fx, at livet rent faktisk udvikler sig efter nogle bestemte lovmæssigheder, selvom vi måske i streng forstand må begå induktive, tvivlsomme argumenter for at påvise det. Men det er ”kun” teori; bedre bliver det ikke. Hvis man hellere vil spekulere har jeg en kasse, man stadig kan gætte indholdet af et sted på siden....

I musik er der dog naturligvis en ’objektive’ målestok for hvad der er god og dårlig - jeg kender den! Alt hvad I hører er sekundært i kvalitet målt med Bach, ja faktisk, er det kun tom bulder og larm. Hans musik er det mest komplekse, smukke, æstetiske, sande, autonome etc. man kan opleve. Måske, eller også er det receptionshistorien, institionaliseringer, kulturelle ’myter’, virkningshistorien, der reproducerer forestillingen om hans universelle (og musiske apoteose) som gør, at man tidligere i forskningshistorien har besadlet objektivismens floromvundne hest og spenderet forskningsmidler for at rekonstruere hans samlede værkkatalog, selvom dén tanke først opstod i romantikken. Så meget for det objektive. Det samme gælder for Mozart (vidunderbarnet) og Beethoven (det døve geni) (Nicholas Cook: ”A very short introduction to music). Det tør være en påstand, at kun få i dag anser den klassiske musik som overlegen versus populærmusik, med mindre de arbejder på den Kongelige Opera og skal argumentere for støtte eller sidder i et symfoniorkester. Eller er gymnasielærere der skal tæske deres elever gennem klassiske epoker. Eller en vis professor fra Musikvidenskab...

Men rockmusikken anderkendelse krævede en idehistorisk vending, før den blev legitim. Selvom der blev produceret mere end tyvetusinde symfonier i løbet af få år i Wienerklassikken, har de i vores kontekst mistet deres ”objektive” status, som den største musik der kan skrives; det er blevet legitimt at påstå, at fx metal, hiphop (endda dubstep) faktisk er andet end ligegyldig ”larm” for folket, der jo ikke ved bedre (ad Adorno og den tidlige marxistiske tradition), og at man ikke skal være idiot for at høre det i dag. Men jf. fx den konservative musikkulturkanon og hvad der kom med i den – det burde ægge til tanker…

Problemet med forståelsen af kreativitet som noget løst, rammefrist, svævende etc. er, at det ikke findes. Hvis man fx studerer (det betyder igen, at man skal ud over sine fordomme og rent faktisk åbne en bog) improvisation bliver det tydeligt (se fx ”Musical Improvisation; art, education and society” af Bruno Nettl og Gabriel Solis), at det IKKE er tilfældet.

Her er et eksempel:

http://www.youtube.com/watch?v=wU7ZuVZHqTk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=JULG5gg8Pkc&feature=related

Keith Jarrett er kendt for at improvisere koncerter; kreativt opfinder han temaer, modulere dem, flytter dem til venstre hånd, spejlvender dem, spiller passagespil, spiller ’fejl’, kreere nye temaer etc. i flere timer, og typisk italesættes, fremstilles og præsenteres det i forskellige praksis som ”kreativitet”; dvs. at han frit uden rammer henter det fra sin inderlige kilde af inspiration. Sidste gang jeg tændte for radioen, blev den myte atter gentaget. Han er muligvis dygtig, men det ændrer ikke ved – når man studerer det han spiller og hans koncertpraksis - at det er ekstremt kulturelt reguleret. Det han spiller er det, der inden for en vestlig, funktionstonal (der fx er alt hvad man præsenteres for i gymnasieskolepensum) giver mening, og er – så at sige - bestemt på forhånd; der er evige evigheder af muligheder kan ikke kan spille, det er kulturelt bestemt. Hvis kan gjorde kunne han måske italesætte sig som avangarde eller innovativ (kunstnere har mange gode måder at sælge deres musik på, såfremt det selvfølgelig er kommercielt), men det vil næppe opnår nogen bemærkelse. Det er en ekstrem banal konstatering, for ellers ville en radikal konsekvens være, at alt musik, uanset om de var strøgtanker, gennemarbejdede, modernistiske, kanoner etc. være lige gode (eller dårlige). Hvis man postulerer, at Kragh indirekte sammen med andre akademikere (han er dog bare studerende) har ”besluttet” en anti-objektivitet, kan det hermed indvendes, at det tværtimod er resultatet af analyse af empiri via rationalitet, videnskab og kritisk tankegang. Der gives ikke ”objektive” retningslinjer for, at han er en god jazzpianist, en der gives sandeligt en masse kulturelle retningslinjer, men de er indpakket i forestillinger, der er tidslige, stedlige mm. En’ rene lands buddhistisk’ munk ville – i sin kultur – nok ikke nødvendigvis mene, at der var noget at komme efter. Eller efter hvilken objektiv målestok kan vi udlede hvorvidt at Bösendorfer flygel er bedre end et Steinway? (jeg foretrækker (og ejer) et Chappel-flygel). (Som et kuriosum kan nævnes, at jeg endelig fik spillet (det nemme) SS Zelda, og var overrasket. Jeg bedømmer det personligt som alenlængder bedre end fx de to første zeldaspil, der sammenlignet med er omsiggribende kedelige.)

Argumentet er derfor det modsatte. Det er qua kulturelle imperativer, der konstitueres i felter og praksis, at vi i en given kontekst forstår noget som havende høj kvalitet; men set i et historisk perspektiv er det ikke universelt. Meget godt er med andre ord kommet ud af den pragmatiske vending, men vi lider stadig under en radikal relativisme, eller i hvert fald myterne om den – at den forskning der sker på forskellige centre og institutioner er noget anderledes, er så en anden sag. Hvor ville jeg gerne hvis videnskabsteori blev obligatorisk i gymnasiet, så folk havde en reel chance for at forstå de ontologiske og epistemologiske implikationer der ligger bag de forskellige positioner.

Den største trussel mod ethvert samfund: Ugidelighed/egoisme + moderne humanistisk værdier om at nedbryde de oprindelige læringskrav/objektivisme.



Alexander, jeg skal gerne svare dig, men først må du forklare, hvordan vi kan analysere musik ”objektivt”. (Man kunne evt. tilføje uvidenhed og hovmod til listen). Og det er nu ikke noget nyt, at man skal begrunde hvorfra man henter objektivitetskriterier, men det er idéhistorisk ikke lykkedes nogen endnu, omend Popper gjorde et hæderligt forsøg. Så dén skepsis er ikke ny. Og så til sidt trænger du vist til at få justeret dit billede af ”humaniora”; sikkert er der relativistiske forskere, som vil dekonstruerer alt (jeg anerkender ikke farven blå”), men der er langt flere, som mener det modsatte. Det gør en forskel om man er positivist, strukturalist, semiotiker, tilskriver sig en ’culturel studies’-tradition, fænomenolog, hermeneutiker, kritisk rationalist, driver kognitionsforskning etc. Endelig står moderne humanistiske værdier (hvad pokker det så end er - link?) ikke i diametral modsætning til læringskrav eller objektivitet. Ikke alle meninger eller forklaringer er lige gode.

I øvrigt har jeg det på samme måde med begreber som ”innovation”, ”synergier” eller ”fleksiblitet” - der i mine øre klinger som substansløst pladder, man kan italesætte sin virksomhed, sit produkt med, men som blot er buzz-words - som du vist har det med ”kreativitet”; jeg er bare totalt ignorant på det felt, og der kan sagtens være faglige definitioner, som er fuldt ud legitime; en kort søgning afslører, at det er der, men jeg vi nok læse lidt om dem inden jeg udbasunerer mine fordomme og uvidenhed alt for højt…

”De natur- og samfundsvidenskabelige fag er de fag med mest substans”



Hvordan måler du det? Som de fag du bedst kan lide. Og endelig huserer der ganske rigtigt meget ”marxisme”, og de nye navne antyder bare, at heller ikke indholdet er det samme, selvom det kan føres tilbage dertil. Når jeg fx læser i en bog om nye kulturstudier at de skal være kritiske og ændre samfundet, må jeg hellere være på vagt! (jeg er i øvrigt selv hvad man kunne betegne musiksociolog, selvom jeg mester de klassiske dele af faget).

”2. Steve Jobs er jo et fint eksempel på, at meget af det, vi lærer på universiteterne ikke har den store værdi. ”



Hvilket falder tilbage på, hvilken ”værdi” man taler om. Betyder det at oprette firmaer der sælger ubruglige produkter til folk, som koster det dobbelte af en ringgade, så nej. Men er værdien den viden der produceres, er sagen en anden - teoriernes kvalitet diskuteres flittigt, forstås. Men så ville jeg finde et andet sted at studere videnskab, såfremt man kun ville omsætte det til salgsbare produkter, vel også hvorfor man har oprettet institutioner som supplement til universitet. Viden om kultur er alt værd i sig selv - og hvem ved, måske kan dét engang bruges i et gøglerprodukt, såfremt der nu kommer en kreativ person og anvender det? - men det er et traditionelt dannelsesargument fra den Humboldtske universitetsmodel, hvor

"forskning betragtes som en stadig uafsluttet proces, der har et mål i sig selv uden krav om nytte"

, der næppe passer til det moderne masseuniversitet eller en handelshøjskole, hvis samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er rettet mod de jævne gennemsnit (alle skal være med!) og erhvervslivet.

Og afsluttende til Togbis: ”

[…]så synes jeg stadig det er positivt at den forsøger at være pædagoisk og på den måde udvikler mennesker til at være mere kritiske, selvstændige, følende og kreative, istedet for udelukkende at fokusere på fagligheden.”


Det er ikke nogen modsætning mellem faglighed og kreativitet. Hvis man skal være kreativ, (ikke som den karikerede 70’er socialistiske ”nu tegner du dit navn i pasta, mens vi sidder i en social rundkreds”), men når musikere fx kollektivt improviserer, uden at have aftalt noget på forhånd, fordrer de gensidigt hinanden - men så er vi også ude over en Maren i kæret-brug af begreber og inde i en fagsammenhæng.

I anden sammenhæng: tillykke med den fine side, der er bestemt mange 'pro' detaljer gemt rundt omkring! Jeg logger af igen, og så ses vi såfremt der sker noget epokegørende eller når Nintendo går fallit med deres nye konsol.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#236 - Skrevet 05-06-2012 23:25

The reason for the Wii U disinterest…
As I am seeing everyone’s reactions, people are actually excited for Wii U’s launch games such as Super Mario Brothers 6, Pikmin 3, and even some of the Nintendo Land games.

Every gamer, be it the 2d Mario fan, the 3d Mario fan, the Wii sports gamer, the Fire Emblem gamer, seem to be sharing the same question. Where is this console going?

The Wii was very exciting because everyone assumed Nintendo would want to continue their success. What we got instead were workshop experiments like Wii Music and little to no follow-up on what Wii Sports started. The Wii just fell off the Earth in terms of interest as Nintendo adopted a workshop mentality.

The Wii U is a tough sell because no one wants to buy it and have the future games be ones they don’t want. People buy game consoles not just for the current games released but for the games coming out. If you are a 2d Mario fan, such as myself, buying the Wii U now for Super Mario Brothers 6 isn’t enough because I fear the future is just 3d Mario and Aonuma Zelda. If you happened to be a Gamecube fan, Pikmin 3 intrigues you. But you fear Wii U’s future will be to non-Gamecube games.

One thing the Xbox 360 and PS3 successfully did was create an extensive interest for a certain gamer. If you bought a game console for Halo or Call of Duty, there was tons of similar games there to fulfill the enjoyment. But on the Nintendo console, there can be no extensive enjoyment. There may only be one or two games you want which doesn’t cut buying into the console. No one wants to spend next generation with a game console gathering dust.

Game console business is a service business. People want to know how the game console will keep servicing their gaming needs. 2d Mario fans are hesitant to jump in if that is the only type of game that will appeal to them on the system for the entire generation. The same goes for Pikmin 3 fans.

In the past, the Nintendo fan bought many of the games on that console. From the NES, SNES, N64, and Gamecube, the Nintendo fan bought most if not all the first party games. Now something is different. Not all the games appeal. It is as if Nintendo is targeting different demographic groups. This becomes a problem because now it feels like the game library is extremely small because only a couple games intrigue a different type of consumer. Making games for everyone may not sell the console to everyone. Instead, it may thin things out so much that no one sees justification in buying the console.