Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Nyheder på N-club

KJ85
KJ85

21311
Offline
Level: 58 (Tektite)

0
1ups givet

Skrevet 14-04-2012 16:53

Nogle af jer har måske lagt mærke til, at jeg nu et par gange har forsøgt at starte en diskussion om nyhederne her på siden efter lanceringen af det nye N-club. Desværre har ganske få involveret sig i diskussionerne og jeg prøver derfor at oprette denne tråd til formålet i håb om at flere involverer sig.

I tråden ”Alternative Nyheder” skrev jeg således forleden følgende:

Jeg tillader mig at hive denne tråd her op, da jeg personligt synes vi har set lidt for mange korte og i nogle tilfælde ubetydelige nyheder postet på forsiden i den seneste tid.

Kan ikke se, hvordan et kommende Nintendo Direct videofeed i Korea kan være af betydning for os i Europa - ihvertfald ikke før det måske har vist sig at bringe interessant nyt.

Er det virkelig interessant forsidestof at Miyamoto kan lide Angry Birds - det er der sikkert også en masse andre der kan - skal det også på forsiden?

Tildels synes jeg ej heller, at Nintendo har købt et nyt domæne fortjener forsideplads, men når det handler om noget så populært som Mario kan det måske accepteres.

Fælles for alle disse nyheder, som jeg frygter vi får for mange af herinde er, at de er ekstremt korte og uden ret meget indhold. Efter min mening er det netop sådan ting vi har denne her tråd til.

Hvis ikke man kan skrive en nyhed, hvor der er lidt kød på synes jeg man skal lade være. Man bliver jo trods alt belønnet med 2500 XP og 10 coins for alle nyheder uanset længde, og jeg synes lidt at man latterliggører dem, der bruger lang tid på at bringe de lidt større nyheder til siden, hvis alt småt også accepteres som nyheder. Synes det er helt ok, hvis der lige skal findes en linje for, hvad der gøres her efter sidens relancering, og er bestemt ikke for at lange ud efter nogen. (Undskyld til Bo130 - beklager at alle eksempler jeg nævner er skrevet af dig, men det var de seneste eksempler.)


Efter at have læst dette vil I nok undre jer over, at jeg har indsendt nyheden ”Trailer og screens fra Pokémon Black/White 2,” og personligt synes jeg heller ikke, at den hører hjemme på forsiden. Jeg kunne jo ligeså godt have skrevet det i kommentarerne til nyheden Bo130 skrev forleden – informationen ville være den samme. Hvorfor har jeg så indsendt den som nyhed, kan I spørge. Jo, netop af den årsag, at jeg ønsker at diskutere dette emne med sidens brugere.

Mht. nyheden jeg nævner i ovenstående afsnit synes jeg personligt, at det optimale ville være at opdatere Bo130s nyhed og hive den op på forsiden på ny. På den måde forsvinder den mere interessante del ikke så hurtigt, og folk der ikke besøger siden hver dag vil have en større mulighed for at følge med.

Hvad siger folket? Er det fint som det er nu? Skal alt på forsiden, eller forummet tages i brug til de lidt mindre ting? Skal vi have muligheden for at opdatere nyheder fremfor at poste nye med minimal information? Skal der differensieres i belønningen for at skrive nyheder i form af XP/coins alt efter indhold? I tilfælde af flere nyheder om samme emne, skal man vælge den første kontra den bedste?

Med andre ord – emnet er åbent for diskussion af alt vedrørende nyhederne på N-club, og jeg håber vi kan få en god dialog her på siden. Jeg har på ingen måde i sinde at bestemme, hvordan tingene skal være, da vi trods alt er et fælles community og alles mening tæller. Kan vi nå til enighed om en form for linje synes jeg det kunne være fedt, men i sidste ende er det jo crewet, der skal acceptere nyhederne og fælde dom så at sige.

I første kommentar vil jeg poste svarene der kom i tråden ”Alternative Nyheder” og håber, at I aktivt vil tage del i diskussionen Smiley

KJ85
KJ85

21311
Offline
Level: 58 (Tektite)

0
1ups givet

#1 - Skrevet 14-04-2012 16:54

A skrev:
Du kan jo bare lade være med at læse nyhederne, hvis de ingen interesse har - det gør jeg.


Bo130 skrev:
Nu skal jeg nok prøve at skrive det uden det kommer til at se ud som om jeg går i forsvarsmode, for det er skam helt i orden du bringer det op Smiley

Jeg har tidligere været nyhedsskribent på en række andre Nintendo sider, og det er bestemt ikke sikkert at N-Club kører det på samme måde som de gjorde, men som jeg ser det har nyhedsfronten været MEGET død på det sidste hos N-Club (altså inden det nye design), og eftersom Nintendo ikke ligefrem dagligt annoncerer en ny stortitel, så ser jeg hellere mange mindre nyheder end få store få at holde aktiviteten oppe. Jeg sorterer dog stadig;

Nintendo Direct er fordi den har ligget hver anden måned, så det er ved at være tid, og den plejer at være omtrent samtidig verden over. Desuden nyder jeg selv at kunne følge med live når sådanne annonceringer sker, så jeg ser ingen grund til ikke at tillade andre at gøre dette også.

Generelt skriver jeg en nyhed hvis jeg synes den kan lægge op til diskussion omkring noget deri, eller hvis den er stor nok til at stå for sig selv. Men heldigvis er det jo i sidste ende crewet der afgører om en nyhed skal på forsiden eller ej - og ja, som det bliver sagt, så er du jo ikke tvunget til at læse enhver nyhed på forsiden, det er ret tydeligt ud fra overskrifterne op det er noget du gider læse eller ej og SÅ mange nyheder spammes der heller ikke endnu.

Denne tråd ser jeg desuden mere som dedikeret til relevante/interessante nyheder som ikke nødvendigvis har noget med Nintendo at gøre, os som derfor ikke hører hjemme på forsiden.

For at snakke om coins og XP kan jeg godt lide se hvad du mener, men igen så er det begrænset hvor mange store nyheder der kommer fra Nintendo's side af, og hvis det ikke skal se helt dødt ud, så synes jeg også man bør bringe de andre. Så må de give mindre XP eller noget, det er sådan set ligeglad med. Det er ikke derfor jeg skriver dem Smiley


KJ85 skrev:
Hehe, selvfølgelig skal du forsvare dig lidt Smiley Kun dejligt at få lidt at diskutere, og opfordrer stadig jer andre til at byde ind med en mening til emnet..

Du har helt ret i, at der tilnærmelsesvis ingen nyheder har været på forsiden af n-club i en længere periode inden lanceringen af den ny side, men synes faktisk vi har haft et rimeligt antal på det seneste - selv uden de korte af slagsen..

Der er jo masser af Nintendo-relaterede nyheder der ude, det kan jo ses på sider som nintendoeverything, men der bliver alt jo simpelthen også bare bragt. Selv ting relaterede til den samme nyhed bliver ofte postet i små korte bider, og her kan jeg nok bedre lide at man samler tingene og skriver en større nyhed, der er dejligt stillet op.

Men det er vel i bund og grund et spørgsmål om hvordan brugerne på siden og dens crew ønsker at siden skal forme sig. Med alt for mange af de her korte måske-nyheder er jeg bange for at de lidt større drukner, og at det folk der ikke er aktive på siden, men trods alt besøger den for at læse nyt i ny og næ vil føle sig overvældet - tror der blev bragt 5 nyheder bare i går, og så bliver det altså hurtigt til mange..

Med hensyn til Nintendo Direct-nyheden skriver andre sider, at det koreanske launch-line-up til 3DS vil blive præsenteret i videoen, og så spekulerer de i om, der måske kommer et japansk video-feed omkring samme tid. Derfor synes jeg ikke at, der ligger en interessant nyhed til et dansk Nintendo-forum i den nyhed. Når Nintendo Japan/USA/Europa engang annoncerer et nyt Nintendo Direct er det helt fint, at det rapporteres på siden her..


Dead Cheese skrev:
Jeg syntes det er fint at der nu er så mange forskellige nyheder, at det ikke kun dækker over det vigtigste, men også lidt andet, som normale nyhedssider også har. Er de ikke populære i diskussion, vil de tilsvarende ikke dukke op i bokserne til venstre så tit, hvilket bare betyder at de medlemmer som gerne vil læse om det har muligheden, men dem som ikke gider forholdsvis nemt kan undgå dem.


Bo130 skrev:
Nintendo Direct er jeg helt enig i, især når maskinen ikke er regionsfri, men for det første kunne der godt komme noget interessant der (så ved jeg ved er det heller ikke bekræftet at det kun er det koreanske line-up de annoncerer, selv om det så sandelig virker oplagt) og for det andet lægger det rygter op til at de andre regioner formentlig også holder noget. Men ja, den ligger på kanten synes jeg, men det var der jeg var glad for at det ikke er mig der skal tage valget omkring hvilke nyheder der hører til på forsiden af N-Club.

Der er virkelig mange nyheder, fx på GoNintendo, der er det fuldstændig uoverskueligt, men mange andre hjemmesider bringer snildt mere end 5 nyheder pr dag og det synes jeg stadig er mere rart/passende end 1-2 stykker, hvis der faktisk er noget indhold i det der skriver - hvilket jeg selvfølgelig synes der er.

Jeg er vant til fra tidligere sider at bringe nyheder hurtigt og præcist, hvilket gjorde vi var blandt de hurtigste i Europa i årgange. Men det fungerer ikke helt på samme måde her eftersom der er gået omkring 10 timer i snit hver gang jeg har skrevet en nyhed herinde til den bliver accepteret. Så mister den sin kant i at komme først og virker derfor bare som en forhastet nyhed.

Men ja, det må være op til crewet at afstemme holdningen herinde, om folk vil have 5 nyheder om ugen eller 5 nyheder om dagen, og så må de meget gerne melde de retningslinjer ud. Samt hvis de vil have 5 nyheder om dagen så jeg gerne der var flere der kunne tjekke for om en nyhed var god nok, så den fik mulighed for at komme op imens den var relevant og ny Smiley

EDIT: Det blev sagt meget fint af Dead Cheese. De interessante nyheder kan findes i boksen til højre, idet de formentlig vil blive diskuteret mere end de uinteressant, og det ér ret overskueligt at skimme 5 overskrifter pr dag og se om det er noget for en selv - synes jeg i hvert fald. Crewet kan jo så bruge dette i starten som en prøveperiode på hvor mange likes og kommentarer en nyhed får til at afgøre om de vil bringe en lignende nyhed senere Smiley


KJ85 skrev:

Bo130 skrev:
Jeg er vant til fra tidligere sider at bringe nyheder hurtigt og præcist, hvilket gjorde vi var blandt de hurtigste i Europa i årgange. Men det fungerer ikke helt på samme måde her eftersom der er gået omkring 10 timer i snit hver gang jeg har skrevet en nyhed herinde til den bliver accepteret. Så mister den sin kant i at komme først og virker derfor bare som en forhastet nyhed.


Lige præcis her kommer du ind på en af de ting jeg er mest bekymret for med den måde tingene udvikler sig på siden lige nu. Jeg er en af dem, der går meget op i opbygningen og det sproglige indhold i nyhederne, og sådan set lidt ligeglad med om jeg kan læse nyhederne andetsteds først. Jeg ser hellere, at det kan ses, at der er brugt tid fra skribentens side på at bygge nyhederne pænt op og researchet lidt for at få noget ekstra indhold med - gerne med billeder og videoer når det er relevant.

Fem nyheder om dagen er måske ikke mange for os der besøger siden dagligt, men personligt synes jeg også, at nyhederne skal have en værdi for folk der besøger siden fra tid til anden og ikke ellers er aktive herinde. Dem der kommer her mest bruger jo alligevel også sidens forum, og derfor synes jeg ikke, at alle de små nyheder behøver at blive synliggjort på forsiden.

Jeg springer selv sjældent over noget indhold på siden og må nok sige, at jeg ikke er helt enig i at det altid vil være de mest interessante nyheder, der vises i boksen. Alle nyheder får jo som regel kommentarer herinde og derfor vil de mere interessante af slagsen også hurtigere forsvinde, hvis antallet af mindre nyheder stiger markant.

Skulle jeg vælge, hvad jeg vil læse udfra overskriften, skal nogle af dem altså også være mere præcise. "Næste Nintendo Direct d. 14. april" lyder jo i og for sig spændende, og hvis ikke jeg havde læst den andetsteds inden ville jeg da føle mig lidt snydt, når jeg læser den og finder ud af, at det højst sandsynligt kun er interessant for koreanerne. Nærmest en overskrift man ville kunne finde på EB Smiley

Jeg er på ingen måde ude på at lyde negativ, og det håber jeg I ved, men ønsker at involvere sidens brugere i en diskussion af dette emne, og forhåbentlig komme nærmere en klar linje, for fremtidige nyheder på siden Smiley




Mic
Mic

292
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#2 - Skrevet 14-04-2012 17:03

Jeg kan ikke se hvorfor flere nyheder er en dårlig ting. Så længe de er relevante er der ingen alarm her, og det synes jeg mange af dem er.

Et konstant nyhedsflow skaber også, for mig, et image om siden som seriøs og aktiv indenfor sit felt, og gør at brugerne konstant kan blive opdaterede om det der rører sig rundt omkring.

At opdatere en gammel nyhed med ny info synes jeg er lidt en lappeløsning. I stedet kunne man, som i det gamle N-club, lave en "relaterede nyheder"-boks hvor nyheder om samme emne kunne være listet, så brugerne kunne gå tilbage og læse mere om det gældende emne.


Lukas Skywalker
Lukas Skywalker

2193
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#3 - Skrevet 14-04-2012 17:08 - Redigeret 14-04-2012 17:15

Som udgangspunkt er alle nyheder lige værdige, store som små. Men nyheder ala "BREAKING: RYGTE: Miyamoto har slået sin storetå! Det forlyder, ifølge japanske Nintenja News, at Miyamoto under et is-indkøb natten til lørdag efter en heftig nat i byen, faldt og slog sin storetå." eller en-sætningsnyheder ala "Nu er der kommet 56 nye screenshots til Pokémon Ketchup og Remoulade. Se dem herunder.", er som regel ikke noget jeg ser nogen værdi i at bringe Smiley

Sidstnævnte kunne dog sagtens gå, hvis den gik ala "Nu er der kommet 56 nye screenshots, ud fra disse må man antage at blablabla. Spillet er for øvrigt udviklet af blablabla, hvilket nok betyder at bla. Ketchup og Remoulade står til at udkomme til sommer, mens den tredje version, Mustard, står til at udkomme i dag om præcist et år." Så har vi måske en reel nyhedsværdi der ikke er verdens største, men ved at smide ekstra relevant info på, som ikke behøves at være relateret til nyhedens kerne, kan det gå hen at blive en ganske fin nyhed.

I det store hele ser jeg bare gerne at der kommer nyheder som medlemmerne her i klubben, synes godt om. At en given nyhed så kun henvender sig til sludrechartollerne der vil have rygter og spekulation der ikke er baseret på fakta, eller til folk der har købt og ejer samtlige udgaver af Nintendo Power, er for mig at se fløjtende ligegyldigt. Det er rart at en nyhed henvender sig til så mange som muligt, men det er bestemt ikke et krav.

Jeg synes det er ærgerligt hvis folk ser sig sure på andre, fordi at "nu har de jo gjort sig så umage med deres nyhed, og så kommer der en og gør kun halvt så meget, og får samme belønning." Så gør man det i mine øjne af forkerte grunde. Vi belønner jer, fordi vi virkelig værdsætter det arbejde I gør. Der er ikke tale om en konkurrence om hvem der kan skrive den mest dybdegående nyhed, det er simpelthen en belønning for et stykke arbejde I udfører. Skyder man under målet så er arbejdet ikke fuldført, og skyder man over, ja så kan det godt være at det ikke kan ses på den umiddelbare belønningen, men i stedet får man belønning af f.eks. 1ups på nyheden, og det at der måske kommer en heftig debat i kommentarsektionen Smiley

Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg nu der stadig havde været en del nyheder, selv hvis der ingen belønning havde været at hente Smiley


Togbis
Togbis

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#4 - Skrevet 14-04-2012 17:10

Måske man istedet skulle give nyheder 0 coins og så én coin for hver 1up nyheden får.
På den måde belønnes de gode nyheder med mere end de dårlige.


Lukas Skywalker
Lukas Skywalker

2193
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#5 - Skrevet 14-04-2012 17:16 - Redigeret 14-04-2012 17:16

#5 De "gode" belønnes allerede med mere end de "dårlige", netop i form af belønninger for 1ups Smiley


KJ85
KJ85

21311
Offline
Level: 58 (Tektite)

0
1ups givet

#6 - Skrevet 14-04-2012 17:32

Først og fremmest dejligt at se lidt engagement i tråden her Smiley

Til at starte med vil jeg ikke blande mig for meget, for jeg har vist allerede skrevet rigeligt.

Til Togbis og Lukas vil jeg sige, at det kommer meget an på, hvordan folk bruger 1-ups. Giver man 1-ups til nyheder, hvor man kan lide det den handler om, selvom den ikke er vældig godt skrevet/stillet op, og ikke giver til mere detaljerede nyheder, hvor indholdet ikke interesserer en vil jeg ikke nødvendigvis påstå, at den med flest likes er den bedste..

I et sådant tilfælde vil det mest populære emne bare modtage flest 1-ups uanset kvaliteten af de respektive nyheder. Med andre ord kan vi altså ende med et system, hvor folk går uden om at indsende nyheder omhandlende de mindre populære franchises, og måske vælger dem ud, der er hurtige at skrive.


Navn
Navn

38
Offline
Level: 19 (Bullet Bill)

0
1ups givet

#7 - Skrevet 14-04-2012 19:49 - Redigeret 14-04-2012 19:50

^

Jeg føler at folk skal lære at se udover sig selv når det kommer til 1-ups. Det handler ikke om "YESSS et nyt Zelda-spil, 1up!", men snarere "Jeg føler at denne type stof er relevant for N-clubs brugere".

Jeg kunne personligt sagtens finde på at upvote velskrevne nyheder om små nichéudgivelser, selvom spillet ikke interesserer mig, fordi jeg føler at stoffet er relevant for siden - og jeg derfor gerne vil opfordre folk til at lave mere af dette.


chessr
chessr

341
Offline
Level: 31 (ChuChu)

0
1ups givet

#8 - Skrevet 14-04-2012 22:19

Kan man nogen steder se hvor mange 1ups man har fået Smiley?


AND
AND

462
Offline
Level: 35 (Lakitu)

0
1ups givet

#9 - Skrevet 15-04-2012 02:03

@Navn - 1-up's handler vel om at redegøre for hvad man synes er fedt? Det være sig vel både hvis du synes at det er fedt at der komme nichéudgivelser, men vel i lige så høj grad, hvis jeg synes at det er fedt at der bliver annonceret et nyt Zelda-spil. Jeg ser ingen grund til at det ene skulle udelukke det andet. Til gengæld kunne det være fedt hvis man kunne se hvem der 1-up'er hvad, som jeg også har efterspurgt i funktions-tråden.


Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#10 - Skrevet 16-04-2012 14:41

Jeg har allerede udtrykt min mening omkring dette, men vil lige tilslutte mig at jeg synes om idéen med at man udelukkende får XP for at skrive en nyhed (idet det jo er erfaring), men så kun mønter for 1Ups.


Dennis Høj-Suhr
Dennis Høj-Suhr

68
Offline
Level: 26 (Octopi)

0
1ups givet

#11 - Skrevet 16-04-2012 22:49

Bo130 skrev:
Jeg har allerede udtrykt min mening omkring dette, men vil lige tilslutte mig at jeg synes om idéen med at man udelukkende får XP for at skrive en nyhed (idet det jo er erfaring), men så kun mønter for 1Ups.



Synes bestem ikke godt om


Navn
Navn

38
Offline
Level: 19 (Bullet Bill)

0
1ups givet

#12 - Skrevet 16-04-2012 22:52

Bo130 skrev:
Jeg har allerede udtrykt min mening omkring dette, men vil lige tilslutte mig at jeg synes om idéen med at man udelukkende får XP for at skrive en nyhed (idet det jo er erfaring), men så kun mønter for 1Ups.



God idé at man får mønter relativt til den værdi man tilfører communitiet!


M60dk
M60dk

0
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#13 - Skrevet 21-04-2012 16:54 - Redigeret 21-04-2012 16:58

Jeg hader at være "ham der", men kan vi ikke holde de her meta "hvad er okay at bringe som nyheder" diskussioner på et minimum? Jeg ser dem i mange nyheder efterhånden. De drukner relevante kommentarer og sådanne diskussioner er da med garanti uinteressante at læse for langt de fleste.


Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#14 - Skrevet 21-04-2012 17:06

Helt enig, de bør holdes herinde. Det kunne være rart hvis crewet også deltog lidt, fortalte om hvad de havde gjort sig af tanker derom.


Lukas Skywalker
Lukas Skywalker

2193
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#15 - Skrevet 22-04-2012 00:55

Det her kan måske virke som et lidt surt opstød, men nu er I advaret Smiley

Jeg synes generelt at diskussioner om nyheder og deres relevans, i nyhederne selv, er irriterende. Det fjerner ofte fuldstændig fokus fra nyhedens egentlig indhold. Nu skal jeg ikke få det her til at virke som et personligt angreb, men lige til kommentaren i denne nyhed, hvis du, KJ85, tjekker vores arkiv, så vil du finde ud af at vi har skrevet mange nyheder stort set identiske med den. Jeg har sagt det mange gange, og jeg siger det igen - vi ville aldrig nogensinde publicere noget, som vi ikke selv kan stå inde for. Kort sagt betyder det at både kvaliteten og indholdet af de nyheder der bliver publiceret, er på højde med de nyheder vi selv kunne finde på at skrive.

Hvis vi ser en enorm mængde af negative kommentarer mod f.eks. bestemte typer af nyheder, så kan det naturligvis ske at vi tager det op til revision. Men når vi tilsyneladende ikke kan please alle, så må vi gå efter hvad vi selv kan lide, og hvad det ser ud til at de fleste kan lide - hvilket blandt andet var tilfældet med den nævnte nyhed.

Det ville være superfedt hvis disse meta-diskussioner i f.eks. dette emne, fremfor nyhederne. Det ville jeg, og sikkert også mange andre medlemmer på siden her, foretrækker Smiley