Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Hvilke nyheder bør rapporteres

KJ85
KJ85

21311
Offline
Level: 58 (Tektite)

0
1ups givet

Skrevet 31-08-2013 02:52 - Redigeret 31-08-2013 02:55

En gang imellem kommer det til diskussioner her på siden om, hvilke nyheder der er relevante at bringe på en side som N-Club, der muligvis positionerer sig som Danmark og Skandinaviens største Nintendo-side.

Der er ikke lagt nogen linje oppefra, da siden på mange områder betegnes som brugernes. Derfor er det også er op til os alle at gøre siden interessant, men hvilke nyheder er det så, der er interessante? Folk er jo af forskellige meninger og holdninger, men vi kan sikkert godt blive enige om, at ikke alt der rapporteres på de store internationale sider er lige interessant..

Vi kan selvfølgelig prøve og se om vi kan komme frem til en eller anden form for guideline gennem sund diskussion i emnet her, og jeg vil personligt gerne starte ud med at nævne nogen ting jeg synes skal rapporteres, og nogle andre ting jeg ikke er så vild med.

Jeg holder på, at det altid er relevant når et nyt retail-spil annonceres til Nintendos konsoller, så længe de kommer til Europa. Derfor afholder jeg mig også for det meste fra nyheder om japanske/amerikanske annonceringer. Vi ved dog også alle sammen nok, at der nogle gange annonceres spil, der har en større sandsynlighed for at blive lokaliseret, da tidligere spil i serien eksempelvis er blevet det, og derfor giver det også god mening at rapportere om disse. Det gælder eksempelvis Monster Hunter 4, Ace Attorney 5, Professor Layton-spillene med flere.

Nye informationer om disse spil er i mine øjne også for det meste relevante. Informationen kan handle om specifikke dele af det pågældende spil, det kan være en ny trailer, det kan dreje sig om udgivelsesdatoen - ja, det kan i bund og grund være mange ting, så længe det tilfører noget, for mange, relevant viden om spillet. I den sammenhæng synes jeg eksempelvis ikke det er særlig interessant at læse, at spiludvikler X siger spillet Y er det bedste af det bedste, for det skal vi jo nok engang selv bedømme. Et andet eksempel er den nyeste trailer for Assassin's Creed IV, hvor de præsenterer stemmeskuespillerne. Fint de er der og de gør sikkert et godt arbejde, men nu er det altså ikke en film vi skal til at se, så hvorfor bruge tid på det.

I afsnittet herover nævnte jeg kort udgivelsesdatoer og der er der også nogle linjer jeg synes vi skal prøve at overholde. Alle Nintendos aktuelle konsoller, med undtagelse af DS'en er regionslåste, så udgivelsesdatoer uden for Europa giver ikke så meget mening for danskere. Dermed ikke sagt, at de ikke må nævnes, men i mine øjne bør en nyhed aldrig oprettes med det formål at fortælle, hvornår et givent spil udkommer i USA, og det skal i hvert fald ikke fremgå af overskriften, så man kan tro den er gældende her. Nyheder om spiludgivelser behøver heller ikke at være specifikke. Når er spil annonceres lyder det eksempelvis ofte, at det udkommer i et bestemt årstal eller kvartal. Senere fastlægges en måned - dette er interessant og der skrives en nyhed - og til sidst endelig en dato, som der selvfølgelig også skrives en nyhed omkring. Jeg har aldrig kritiseret folk for at være for upræcise på det punkt, men jeg holder på, at nyhederne skal omhandle de europæiske planer.

En anden type nyheder som vi ser dukke op nogle steder fra tid til anden er sådan noget som "spiludvikler X klar med stor annoncering om Y dage/uger/måneder". Den slags nyheder giver jeg ikke meget for. Man ved aldrig, hvad det drejer sig om og I mange tilfælde viser det sig at være vildt skuffende. Sådan emner er derfor meget bedre at holde i Bo130s tråd "annonceringer af annonceringer", hvis I spørger mig. Så kan man altid lave en nyhed ud af det, hvis det viser sig at være interessant.

Vi kommer nok heller ikke uden om crowdfunding-nyheder, da Kickstarter er blevet så populært. Om disse nyheder har sin berettelse synes jeg er lidt svært at svare på. Det rapporteres ofte på de store internationale sider, at et spil muligvis kommer til Wii U, hvis en Kickstarter er succesfuld, men i de fleste tilfælde gider jeg ikke engang kigge, hvad det er for noget. Først når det endelig bekræftes at spillet udgives bliver det interessant for mig. Vi har jo også et Kickstarter-emne herinde og sådan nyheder kunne jo passende nævnes derinde uden den store indsats.

Hvad så med rygter? De kan mange gange være interessante, og jeg har da også selv fra tid til anden rapporteret nogen af slagsen som nyheder. Et eller andet sted synes jeg måske ikke de er det, men enkelte er bare så spændende, at det er svært at lade være. En ting er dog sikkert; i tilfælde af, at de rapporteres synes jeg overskriften skal mærkes "RYGTE: bla bla bla". Vi har også emner der kan bruges til spilrygter både til 3DS og Wii U, men jeg vil ikke sige noget nødvendigvis er det rigtige her.

Udviklerinterviews er en hel anden kategori af nyheder, og mange gange kan de indeholde interessantheder, men lige så ofte kan indholdet være fløjtenes ligegyldigt. I de seneste dage har vi her på siden det eksempler på udpluk fra sådanne interviews med Platinum Games, og de har begge formået at ramme det jeg vil kalde interessante emner. Jeg er til gengæld af den overbevisning, at de fleste finder det ligegyldigt, hvilket spil, der er en bestemt persons yndlingsspil, for at komme med et eksempel på noget ligegyldigt.

Der er sikkert mange andre former for nyheder, men ovenstående rammer nok rimeligt bredt. Nogen gange falder nyheder også bare helt uden for kategori, som da det kom frem at Bowser skulle være med i Wreck-It Ralph. I mine øjne skal der også være plads til sådan alternative nyheder på siden, for de kan nu være meget sjove en gang imellem, selv om de ikke handler direkte om spil, men blot er Nintendo-relaterede..


Jeg håber meget I andre vil give jeres meninger til kende, og så ser vi om, der kan laves en form for Go / No Go-liste for nyhedsrapporteringen Smiley