Skrevet 21-11-2010 15:08 - Redigeret 21-11-2010 20:51
N-club som I har det i dag, vil altid forblive gratis!
I takt med den feedback vi har modtaget fra jer brugere af N-club, har vi måtte sande, at bannere ikke er vejen frem for at få N-club til ikke at give underskud. Ikke flere grimme reklamebannere, kun ren og skær rådyrket Nintendo. Vi kan dog ikke have at N-club giver underskud, så vi skal finde en løsning. Et kompromis. Problemet skal ud af verden.
Vi ha netop lagt en afstemning op på N-club, som I kan finde i menuen til venstre når I er logget ind. Afstemningen går på, hvorvidt du vil være interesseret i at betale en lille sum penge, mod dermed at få en form for Plus-medlemsskab, slippe for bannere og modtage ekstra funktionalitet på N-club.
Det er vigtigt for os, at I ikke blot stemmer, men tilkendegiver jeres mening i et svar til dette emne. Helt konkret vil vi meget gerne vide, hvilken værdi I gerne vil opnå (udover ikke at se på reklamer), hvis I skulle betale en lille sum penge for at holde N-club kørende. Ønsker I at opnå større funktionalitet på N-club hvis I betaler? Ønsker I større frihed i form af hvad I kan poste og diskutere? I det hele taget, hvad skulle der til for, at I ville betale et lille beløb for at holde N-club kørende.