Nindie Klubben præsenterer * 2: Sayonara Wild Hearts

Skrevet 10-10-2020 13:37 - Redigeret 18-10-2020 16:23

Nindie Klubben præsenterer *2

Sayonara Wild Hearts



Vi skal i gang med næste spil her i Nindie Klubben og efter en chillet hike tur i sidste uge, skal vi nu på en anden slags trip. Vi skal nemlig spille det mindre indie hit Sayonara Wild Hearts, som nærmest af et helt album af interaktive musikvideoer med original musik, som udviklerne selv kalder ’A pop album video game’.

Spillet er udviklet af det lille svenske team Simogo, som består af fyrene Simon og Magnus, som har fået lidt hjælp til art og ikke mindst til det originale soundtrack. De har endda fået lokket selveste Queen Latifah til at være spillets narrator, hvilket nok mest skyldes Annapurna Interactive’s rolle som publisher. Det er altså primært et rytme spil vi er ude i og noget jeg tror virkelig kan få gang i sanserne.

Igen har vi i denne uge et relativt kort spil, som kan spilles igennem på et par timer med mulighed for OCD’erne derude til at perfekte deres score på de forskellige baner og dermed få noget længere levetid på spillet. Vi har også en pris under 100 kroner, så der burde være mulighed for at de fleste kan være med. Derfor tænker jeg igen at en uge burde være nok inden vi starter med at dele vores oplevelser om spillet. Del derfor oplevelser og tanker omkring Sayonara Wild Hearts her i tråden eller ovre på N-Clubs Discord i indie kanalen fra lørdag 17.oktober.

https://discord.gg/yDbqZgr

#1 - Skrevet 10-10-2020 13:51

Jeg har faktisk se en streamer spille det igennem, så ved godt hvad jeg går ind til, men jeg glæder mig helt vildt alligevel.

#2 - Skrevet 18-10-2020 15:30

Lugter lidt af jeg jeg var den eneste som røg med på dette spil, så undskylder, hvis det hele kommer til at lyde lidt som en mini anmeldelse.

Jeg vidste godt hvad jeg gik ind til med Sayonara Wild Hearts. Jeg havde set Lirik streame det over på Twitch til overraskende stor fornøjelse for mig (og sådan set også for Lirik). Også derfor jeg købte spillet på eShop, da der var et godt tilbud på det.

Sayonara Wild Hearts kalder sig selv et pop album video game og det er vel også det det er. En album med 23 sange som alle får deres eget lille mini spil, som mest af alt minder om et runner/rytme spil. Med helt fantastiske visuels, hvor de blå/lilla nuancer i den grad får lov til at vise sig frem og en imponerende lydside med originale sange, som i den grad passer perfekt til det der foregår på skærmen. Det er lækre catchy pop beats vi er ude i.

En gennemspilning tager omkring en time og det er simpelthen en time i sansernes vold, hvor især syns- og høresanserne bliver bombarderet og på den helt fede måde, hvor man er sådan lidt ’WTF har jeg lige oplevet’ bagefter. Det er helt klart mere en sanse oplevelse end et videospil og det er helt ok med mig, at få sådan en oplevelse. Tænker sgu næsten at man kunne stille en Switch op på Louisiana med Sayonara Wild Hearts kørende og Politikens anmelder ville være imponeret.

Jeg fik bronze på de fleste sange; et par enkelte no ranks og sørme et enkelt guld i mit playthrough og kan godt mærke at jeg skal tilbage og have bedre rank på de fleste sange, men at få guld i det hele tror jeg ikke mit skillset er med på. Fik også nogle favorit baner undervejs. De to skov baner i starten, hvor man først rider på en hjort og så slås med en 3-hovedet ulve mech var blandt favoritterne. Og ja, til jer der ikke har spillet det: man slås med en 3-hovedet ulve mech til et mega catchy pop beat!!

Sayonara Wild Hearts er sgu sin helt egen og en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for, hvis det bare vækker en lille interesse. Tror det kommer til at ligge permanent på min Switch menu, så jeg altid lige kan tage en sang eller to.

#3 - Skrevet 15-12-2020 09:15

Jeg fik spillet Sayonara Wild Hearts en gang i løbet af sommeren, og jeg var virkelig blæst tilbage. Sikke en syret audio/visuel oplevelse!

Jeg har nogle gange snakket med min ven om, hvordan folk, der ikke sætter sig nok ind i hvordan spil egentlig bliver lavet, kan opfatte spil lidt som "magi" - det er bare noget, der er kommet ud af det blå, og man tænker ikke nødvendigvis over hvordan de er blevet til.

Jeg bruger lidt det begreb om spil, hvor jeg simpelthen ikke kan fatte, hvordan idéerne er kommet til, hvordan man har kunnet forudse hvordan spillet ville blive under udviklingsprocessen. Sayonara Wild Hearts er et af de spil.

Hvordan de har fået bygget så flydende en spiloplevelse, så syret en stil, så vildt et univers, føles utrolig magisk. På en måde lander det i samme kategori som Journey, når det kommer til korte men flotte spiloplevelser, der efterlader en med et unikt indtryk. Sayonara Wild Hearts er så bare Journey på stoffer og med tæske-lækker musik.

Genrebetegnelsen "pop album video game" er meget passende, og musikken er da også meget af omdrejningspunktet i spillet. At musikken er lavet til spillet kom som en overraskelse for mig, men på den anden side virker både spil og musik så skræddersyet til hinanden, at det samtidig ikke kommer bag på mig.

Gameplay fungerer fint, og der er noget for dem, der elsker at grinde highscores. Men for mig var det ikke nok til at jeg får lyst til at genspille banerne. På en måde står banerne fint alene, men samtidig har jeg det lidt som om at man tager det ud af kontekst, hvis man genspiller en bane. For mig ser jeg mest Sayonara Wild Hearts som et spil man spiller fra start til slut i én kører, og hvis jeg skulle vende tilbage til spillet, ville jeg højst sansynligt spille det på den måde, frem for at hoppe ind i forskellige individuelle baner.

En varm anbefaling herfra. Sayonara Wild Hearts er en meget unik spiloplevelse, som virkelig bør opleves. Og så står soundtracket da afgjort til mange genlytninger på Spotify!