#1 - Skrevet 11-04-2021 12:35 - Redigeret 11-04-2021 12:35
Signs of the Sojourner er noget af det mest originale og anderledes som jeg har spillet længe. Spillet er nærmest en visual novel, hvor samtalerne imellem dig og spillets NPCer er drevet af et deckbuilding kortspil, som afgør om du lykkedes med samtalen. Det er egentlig en metafor for hvordan vi udvikler os og hvordan vi kommunikerer med forskellige relationer, så nogen gange misforstår man hinanden og nogen gange forstår man slet ikke hinanden overhovedet.
Spillet starter med at man overtager sin mors butik efter hendes død og den skal man styre sammen med sin bedste ven Elias. Man tager derfor med en karavane rundt til forskellige byer og møder folk og skaffer forskellige varer. Det er præmissen. I alt tager man på 5 ture inden spillet slutter.
Art og lydside er virkelig lækkert og hjælper med til at nyde det langsomme gameplay. Der er meget tekst og ingen voice acting, så det er en text heavy omgang og det skal man være klar til. Kortspillet, som driver dig frem er faktisk vidunderligt simpelt og man bliver tvunget til at skifte et kort ud efter hver samtale, hvilket både kan være godt og dårligt. I første playthrough fandt jeg faktisk kortspillet ret frustrerende, da RNG kan betyde at du ikke lykkedes med en samtale, som du ellers virkelig gerne vil lykkedes med.
Men efter første playthrough havde jeg kun set halvdelen af kortet og havde især lyst til at udforske området længst væk fra min hjemby, så jeg startede et nyt spil op. Med bedre forståelse for deckbuilding kortspillet lykkedes det mig også at få lavet et deck som gjorde det muligt at udforske det område og give mig en helt anden oplevelse. Min slutning var også markant anderledes end slutningen i første playthrough.
Jeg nappede sørme også et tredje playthrough for lige at få set det sidste af kortet og se hvad endnu en slutning kunne byde på. Igen var jeg underholdt og fik oplevet nye ting i spillet. Nu er det kun småting, som jeg ikke føler at jeg har oplevet, men dem må jeg undvære. Så må vi se om jeg får lyst til at vende tilbage på et andet tidspunkt.
Det her spil er overordnet set en mærkelig størrelse. Det er langsomt gameplay med masser af tekst dialog drevet frem med et simpelt deckbuilding kortspil, som til tider kan føles enormt frustrerende; men art, lyd og historie fastholdt mig virkelig og især i andet playthrough fandt jeg meget bedre ud af at manipulere med kortspillet, så det var knap så frustrerende og i stedet blev ret tilfredsstillende.
Så jeg har i hvert fald fået en oplevelse, som jeg er glad for at have fået, og tror måske også at det er en oplevelse som vil blive siddende i mig et stykke tid, men det bliver nok svært for mig varmt at anbefale denne oplevelse til andre, da den er så speciel og rummer nogle elementer, som jeg ved vil kede og frustrere mange.