Nindie Klubben præsenterer * 7: Inside

Skrevet 11-04-2021 13:19 - Redigeret 06-09-2021 16:46

Nindie Klubben præsenterer *7

Inside



Så er det blevet til at blive lidt patriotiske og spille en moderne klassiker.

Vi skal nemlig spille Inside, som er udviklet af danske Playdead. Playdead fik sat sig selv på videospils verdenskortet da de helt tilbage i 2010 udgave 2D puzzle platformeren Limbo, som straks blev hyldet og blev en ret stor indie darling. Det lykkedes nemlig at lave en sort/hvid 2D platformer, som osede af atmosfære og stemning. Tænker de fleste stadig kan huske første gang de så et klip eller selv spillede spillet, da den lille dreng, som man styrer, i starten af spillet bliver jagtet af en meget livagtig stor edderkop. Gameplayet var måske lige lovlig meget trial and error for nogen, men den skumle stemning gik rent ind.

I 2016 kom opfølgeren til Limbo så, nemlig det som vi skal spille denne gang, Inside. Så vi er altså lidt tilbage i gemmerne, men måske der er andre end mig, som heller ikke har fået prøvet dette spil. Inside er mere 2,5D og der er brugt lidt mere farve om end meget muted, men det dufter igen langt væk af ekstrem skummel stemning, når man endnu en gang skal tage en stakkels dreng med igennem en dystopisk verden.

Gameplayet er stadig puzzle platforming, så forventningen er egentlig lidt mere af det samme som man fik med Limbo. Inside fik som Limbo før det virkelig flotte anmeldelser hele vejen rundt, så det er lidt en moderne klassiker, som vi har kastet ud denne gang.

Tænker vi venter til søndag d. 25 april med at komme med vores oplevelser og betragtninger af Inside, så de fleste interesseret lige har en chance for at opleve spillet.

God fornøjelse!

#1 - Skrevet 15-04-2021 06:19

Inside er lige nu sat 75% ned i pris på eShop, så det kun koster 37,50...

#2 - Skrevet 25-04-2021 19:40

Tænker det er på sin plads at skrive lidt om spillet nu...? Hvis ikke, så lad være med at læse videre.

Da jeg købte min Xbox 360 tilbage i 2011 var Limbo blandt de første spil, jeg købte - det og Banjo-Kazooie. Jeg tror dog, at Limbo var mit første spil på konsollen, fordi jeg tydeligt husker min første achievement - nemlig at gå til venstre som det aller-første i spillet. Jeg var dog ret vild med Limbo, men spillede det kun en enkelt gang - livet er jo for kort til gentagelser.

Jeg havde dog ikke helt fulgt med i timen, for da Inside kom i 2016 vidste jeg kun det om det, at det kom fra Playdead, men jeg anede ikke, at det mindede så meget om Limbo. Men her, 9 år efter min første oplevelse med Limbo er jeg ikke helt så imponeret.

Jeg føler, at dødsfaldene er uretfærdige, fordi det tit er noget, der er umuligt at undgå, men dett er selvfølgelig en del af oplevelsen, at man får sig nogle overraskelser. Og så betød det jo ikke noget, at jeg døde, for jeg startede jo lige der, hvor jeg døde. Altid. Det er fedt, men underminerer også effekten af at dø.

Spillet er jo et puzzle-spil i bund og grund, og her synes jeg også vi skulle ret langt ind i det, før der faktisk kom noget, der var lidt interessant. Det var sjældent, jeg sad fast, og spillet havde ikke så mange virkemidler. Det sted jeg brugte mest tid tror jeg var der, hvor man var kommet op til overfladen, og man så skulle time sit løb sådan, at man ikke blev blæst væk af de der lydbølger. Der var så et sted, hvor et håndtag stoppede en beskyttelse mod dem - det tog mig en del tid at få timingen til at fungere der. Resten af tiden var det rimelig trivielt at komme videre.

Alt i alt føltes spillet mere som et kulturelt eksperiment end et spil. Det er tydeligt, at der er noget samfundskritisk i historien i spillet, en historie jeg dog aldrig rigtig mener blev fortalt. Især den ordinære slutning var rimelig meget et WTF-øjeblik for mig, og den hemmelige slutning (som jeg slog op på Youtube, fordi det var da ikke oplagt, hvordan man fik den) var mindst lige så underlig. Der er ikke noget i vejen med at lave syrede historier og samfundskritiske betragtninger, men jeg synes måske at spillet var en anelse for lang til sådan en anti-klimatisk afslutning. Det var dog sjovt at være den der blob og bare mase sig vej gennem militær-basen.

Alt i alt vil jeg mene, at jeg er glad for, at jeg fik spillet Inside, men det er ikke et spil, jeg følger gav mig ret meget igen.

#3 - Skrevet 27-04-2021 13:04

Så blev jeg også færdig med Inside.

Spillede Limbo for mange år siden på Steam og husker det som en anderledes og original oplevelse, som dog stod klarest for den første del af spillet.

Inside minder også mig enormt meget om Limbo, men kan være at jeg vil kunne mærke en stor forskel, hvis jeg spillede Limbo nu. Inside er i hvert fald en puzzle platformer med en helt unik intens atmosfære og stemning, som jeg kun kan hylde. Til gengæld er jeg ikke nogen stor fan af gameplayet.

Gameplayet er puzzle platformer, men pga. stemningen foregår det hele for meste i næsten et slow motion tempo, som egentlig bare frustrere, når man godt ved hvad man skal og drengen skal bruge en evighed på at komme derhen, hvor man ville have ham. Puzzles giver også for langt det meste sig selv, når man har fundet ud af hvad som man kan interagerer med på banen, så jeg er aldrig i nærheden af den der følelse af at være klogere end jeg egentlig er, som spil som The Witness og Return of the Obra Dinn gav mig. Der var også en del trial and error, hvor man lige skulle dø et par gange før man var hel sikker på hvad man skulle.

Så ja gameplayet var for mig langt mere frustrerende end tilfredstillende. Men stemningen og atmosfæren vil jeg rigtig gerne hylde. Hold da op hvor er det vildt at man kan lave en sidescroller med så dunkel en stemning. Den minimalistiske lyd og en primært sorte og hvide billedside er fuldstændigt gennemført.

Historien; eller skulle vi måske hellere kalde det rammen for den historie, du har lyst til at fortælle inde i dit hoved; lægger op til at du som spiller selv skal fortolke og danne din egen mening. Den slags kan jeg have det lidt hip som hap med; nogle gange kan det virkelig sætte gang i tankestrømmen og andre gange virker det bare lidt for søgt for mig. Jeg er bange for at Inside nok ender i den søgte slags for mig. Men kan se på anmeldelser, at jeg absolut er i mindretal med den følelse, så det er nok bare mig.

Alt i alt fik jeg i hvert fald en på opleveren og det sætter jeg altid pris på, men min personlige mening ender nok med at være at Inside er noget overvurderet.

#4 - Skrevet 27-04-2021 15:09

Så er vi da i det mindste to!

Er glad for, at jeg ikke er alene om at stå lidt "meh" tilbage med spillet efter at have spillet det. Man bliver altid lidt bange for at være forkert på den eller have gjort noget galt, når man ikke just er så begejstret for noget, som alle andre hylder.

#5 - Skrevet 27-04-2021 17:17

^Tror vi er ret enige for en gangs skyld @JOEP

For mig personligt er det nok det spil, som står svagest af de spil, som vi har haft oppe her i Nindie Klubben, men det havde også markant højere forventninger end flere af de andre.

Jeg tror at gameplayet bare blev for frustrerende for mig, så jeg ikke rigtig kunne sætte pris på hele pakken. Men stadig stor respekt for den atmosfære spillet formår at skabe.

Og nu ved jeg godt hvor skaberne af Carrion har fået deres idé fra. Det var nemlig en meget fed twist at komme smadrende igennem det hele til sidst som en stor blob af menneskekroppe selvom jeg ikke helt fattede sammenhængen og ikke helt har lyst til at tolke løst på det.

Undervandsbåd banen var faktisk noget af det bedre og gad egentlig godt et helt spil, hvor man dykker rundt i sådan en fætter i et farverigt og spændende undervands univers.

#6 - Skrevet 27-04-2021 19:51

"For en gangs skyld"? Hehe. Jeg kunne da også godt lide A Short Hike.

Jeg fandt også gameplayet lidt for kedeligt, som jeg skrev. Der var ikke rigtig nogen udfordring i gåderne, og det er altså lidt vigtigt, at det ikke er helt trivielt, når det er den eneste afveksling i spillet, der reelt er.

Historien gik også hen over hovedet på mig. Havde forventet at få en smule forståelse for, hvad der var sket - hvad var det for chok-bølger f.eks., og hvorfor blev menneskerne forvandlet til zombier? Hvad var det for nogle hår-monstre? Hvad skete der egentlig, da drengen pludselig kunne ånde under vandet? Det var der ingen forklaring på eller indikation af, føler jeg, så jeg føler mest af alt at spillet er et kunstnerisk eksperiment, som vel også er fint nok at lave, men så må det gerne være liiidt kortere. Tror det tog mig fire timers tid at gennemføre det.

#7 - Skrevet 27-04-2021 20:08

^Kunne ikke være mere enig JOEP.

#8 - Skrevet 27-04-2021 23:26

Ohh ja Inside...

Et af dansk spiludviklings helt store hjertebarn efter Hitman og Super Oswald. Vinder af hele fire BAFTA priser og af rigtige mange anset som noget af et mesterværk!

Men problemet er, at hvis man tager sine gameplay fokuseret briller på, så begynder man at kigge på spillet i et lidt andet lys, hvor man sidder tilbage og undre sig over hvorfor spillet egentlig har modtaget så meget ros.

Tidligere i denne tråd, har folk omtalt Inside som en puzzle-platformer. Som stor elsker af de puzzlespil hvor man rent faktisk skal tænke sig om for at klare de forskellige udfordinger som er i spillet, (Nej Google, Candy Crush er IKKE et puzzle spil, uanset hvor meget du bliver ved med at kategorisere det som et) så vil jeg på det kraftigeste mene at Inside er et platform spil, med puzzle elementer og ikke en puzzle-platformer.

Umiddelbart kan man tro at begge genre er den samme, men forskellen ligger i hvor hovedfokuseret for gameplayet er. I puzzle-platformers som Braid eller Boxboy + Boxgirl, har man en kerne mekanik som man igennem hele spillet udforsker interessante ideer med. I puzzle-platforms handler det ofte om at bruge denne kerne mekanik til at nå steder hen i level designet, som kræver at man tænker sig om og forstår sammenspillet mellem reglerne og mulighederne. Så med andre ord, hvis man kun holder sig til at hoppe fra platform til platform, så kommer man ikke langt i en puzzle-platformer.
I et platform spil med puzzle elementer derimod, er fokuset mere et traditionel platform spil, hvor man så engang i mellem støder på en puzzle hvor man skal tænke sig om for at kommere videre. Et eksempel herpå, kunne fx være de måner i Super Mario Odyssy som man skal finde ved at følge de forskellige lidt kryptiske skattekort man finder. Disse har en lille snert af puzzle over sig, men udgør kun en lille del af hele spillet og derfor vil man ikke kategorisere Super Mario Odsyssy som en Puzzle-platformer.

Med dette værktøj i hånden, bliver det nemlig meget klart at Inside mere er et platform spil med puzzle elementer. Igennem de 2-4 timer det tager at spille Inside igennem, kommer man nemlig kun forbi en lille håndful udfordringer som man vil kunne kategorisere som puzzles. Der er et tema af ideer som bliver udforsket i Insides puzzle design, men det bliver ikke gjort særlig dybt og der bliver ikke udviklet særlig meget på de ideer der er. Der var flere gange hvor jeg tænkte "Nu bliver det rigtig spændende!" men så kom der bare aldrig nogle nye spændende twists på de ideer som spillet havde lagt.

Men hvad laver man så resten af tiden, hvis kun puzzles udgøre en lille del af spillet?

Svaret er at man gentager de samme to typer af gameplay om og om igen.
1) enten flygter man/ gemmer sig fra nogen der prøver at slå dig ihjel.
2) man søger for at holde en fjende i skak, så man undgår at blive slået ihjel.

Oven i dette er der flere steder i spillet, hvor der egentlig ikke rigtig sker noget. Det eneste man skal gøre er at holde styrepinden til venstre, mens man bevæger sig igennem landskabet. Meningen med disse steder er at spillet prøver at lave en form for historie fortællingen igennem de områder man ser. Personligt kan jeg godt huske disse områder, så på en måde formår de at skille sig ud, men jeg vil nu hellere have haft nogle fede gameplay sekvenser som jeg kunne huske tilbage på.

Så når man kigger på spillet med disse briller, bliver det ret tydeligt at man skal gå til spillet som en "oplevelse" mere end et reelt spil platform spil Hvis man gør det, har mange nogle helt fantatisk timer foran. Personligt, som I måske kan fornemme, er jeg mere en Gameplay mand, så jeg var selv meget splittet omkring Inside. På den ene side er det vildt fedt at se et dansk udviklet spil, som får så stor international omtale som Inside har gjort. Men på den anden side gør det osgå ondt i mit gameplay hjerte at man ikke stiller højere krav til gameplayet når man begynder at kaste om sig med ord som "mesterværk."

#9 - Skrevet 29-04-2021 18:07 - Redigeret 01-05-2021 07:43

Fede inputs Kristian.

Tror vi er enige langt hen ad vejen. Vi behøver ikke starte en genre definition diskussion for min skyld, da det er alligevel er noget af en udfordring at sætte spil i kasser disse dage, men vi er helt enige om at gameplayet i Inside aldrig bliver særlig tilfredstillende og for mig personligt var jeg i hvert fald mere frustreret end tilfredsstillet.

Jeg har generelt intet imod spil, som mere er en oplevelse, hvis den sætter gang i nogle gode associationer, følelser eller tanker hos mig. Men det gør Inside bare ikke rigtig for mig. Jeg synes at 'historien' i Inside efterlader al for meget tomrum, som jeg selv skal fylde ud. Det er jo nok et bevidst valg og i nogle sammenhænge kan jeg godt leve med at blive overladt til mine egne fortolkninger, men det fungerede ikke for mig i Inside. Jeg sad til sidst og kiggede på slutscenen og credits og tænkte 'hvad fanden er det egentlig som jeg lige har oplevet'.

Men stemning og atmosfære skal de have ros for. Det er ikke noget rigtig godt spil, men oplevelsen er interessant og andre end mig kan nok få noget mere ud af den oplevelse. Det viser anmeldelser i hvert fald.

#10 - Skrevet 05-05-2021 20:05 - Redigeret 05-05-2021 20:06

Fede pointer gutter .
Jeg gennemførte det lige da det udkom for >5 år siden, og selvom jeg bestemt syntes, at det var et godt spil, så var jeg heller ikke i nærheden af at være lige så begejstret som anmelderne verden over . Som du også nævner Jonezy er historien, også efter min mening, for vag.