Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Amiibo!

Pokémon Unite

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Diskussion om NSMBW og Uncharted 2

kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

Skrevet 30-01-2010 15:34 - Redigeret 30-01-2010 15:43

Diskussionen fra Zelda-tråden fortsætter her:

Alexander Brock Petersen skrev:
Dingler >> NSMBW er et fantastisk spil. Det er det spil i år, jeg har brugt mest tid på, selvom jeg har haft fingre i fine titler som Batman, Uncharted 2 og Assassin's Creed II. At kalde NSMBW for et SMB3 rip-off er direkte diskrimerende mod videospil. Kald det i stedet New Super Mario Bros. 5. Jeg synes, at NSMBW er undervurderet, og al den kritik der har været blandt hardcore gamere (jeg siger ikke nødvendigvis dig), kan jeg slet ikke tage seriøs. Det er ren skær arrigskab over, at et 2D-spil allerede har formået at sælge mere end det flotte Super Mario Galaxy samt udsælge alle hardcore-titler pånær MW2 i 2009.

I forhold til din kritik af manglende indhold er jeg ikke enig. Nintendo har problemer med manglende indhold i nogle af deres spil, se blot hvordan Wii Music og Animal Crossing fejlede i 2008. NSMBW har masser indhold, men det ligger i de interessante valg, man kan foretage sig i selve gameplayet. Men det kræver nok en større diskussion og gennemgang af, hvad indhold i videospil egentligt er. Den tager vi lige en anden gang.

Jeg forstår ikke, hvorfor du først nævner Wii Sports, Wii Fit og så Mario Kart Wii, for derefter at konkludere, at de fleste spil fejler på grund af motion control. For mig viser de titler, at det især er motion control, der appellerer til forbrugeren, hvis den vel og mærket er udført ordentligt.

Og jeg vil absolut ikke mene, at jeg har fanboy-briller på. Det burde du vide både fra min tid på N-Touch og Kamino.

Men hov. Tilbage til Zelda. Jeg tror, vi er ved at være enige. Så længe vi konkluderer, at manglende HD er det mindste problem, som den legendariske serie kæmper med lige nu.



Dingler_ skrev:
Jeg er kun glad for NSMB har klaret sig så fint som det har, hvis det stod til mig skulle vi tilbage til 2D for evigt. Men det er og bliver i store træk et SMB3-ripoff, hvis du ikke kan se det, er det for lang tid siden du har haft NES'en til. Alle verdenerne er ens og endda i samme rækkefølge, enormt mange fjender som KUN er blevet set i SMB3 er pludselig tilbage i NSMBWii, og minsandten om ikke også alle bosserne (et par få undtaget) i spillet er tro kopier af bosserne i det fabelagtige SMB3. Jeg har på intet tidspunkt sagt NSMB er dårligt, slet slet ikke, det er et af de bedste spil jeg spillede i 2009, men det er alt alt for hyped i forhold til hvad man rent faktisk får, hvilket er; Et brushed-up SMB3 med multiplayer og collectables. Granted multiplayer øger altid replay value for et spil, men når man har brugt en uge på at lære alle banerne og har samlet alt, er der ikke meget mere tilbage i denne titel end at tilbyde venner og familie et nostalgitrip af de bedre.
Hvordan du kan bruge længere tid på NSMB end Uncharted2 forstår jeg ikke, medmindre du samler alle star coins på alle profiler, sletter profilerne og gør det igen.

Men det må være en diskussion til en anden gang ven Smiley - jeg tror nu ikke vi ligger så fjernt fra hinanden som det lyder på papir.



Michael skrev:
For mig at se, er NSMB Wii netop det alle SMB3-fans har ventet på. Jeg har personligt selv brugt utrolig meget af min tid på SMB3, og det bliver for mit vedkommende aldrig kedeligt at finde frem.

Da jeg for første gang prøvede NSMB Wii i den lokale Elgiganten, kunne jeg virkelig ikke holde op med at smile. Det var lige ved at gå hen og blive pinligt, så glad så jeg ud, mens jeg spillede de første baner af spillet igennem.

Alle der har læst bare en lille del af mine posts på sider som N-club og N-Gamez, ved hvor meget jeg har foragtet Wii'en, og hvor meget jeg forbander de mange washed-up crapware titler vi dag ud og dag ind må finde os i. Mario Galaxy var et OK spil i min bog, det var ikke super eller fedt, men OK, det samme kan jeg sige om Nintendos to håndholdte Zelda DS-titler.

Generelt har jeg hadet Nintendo i denne generation. Men jeg kan lige så godt afsløre, at jeg hurtigt fik lånt en Wii af en ven og købt NSMB Wii, og det har været en fantastisk fornøjelse at sidde og få den samme, rare følelse man fik af at spille oldschool Mario - og det er som om alt mit had til Nintendo lige så stille er svundet ind.

Jeg elsker NSMB Wii, og selvom det langt fra er det bedste spil jeg har prøvet i 2009, så har jeg ikke nydt et spil så meget som det.

Dingler: Det samme kan vel siges om Uncharted 2. Jeg har aldrig set et spil ligne sin forgænger så meget som Uncharted 2. Ser man bort fra den polerede grafik - og den noget kedsommelige multiplayer - kunne singleplayer-delen lige så godt være smidt ind som DLC. Der er intet nyt under solen at hente der, men det er så ligegyldigt som det nu og engang kan være, for gameplayet i Uncharted var rigtig godt. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang man arbejder på et nyt spil, og det er netop derfor vi nok også skal få et Uncharted 3 og tilmed 4 at se - for Naughty Dog kan deres kram.



Michael >> Hvis du elsker NSMBW og der ikke er andre spil i 2009, som du har nydt så meget, hvordan kan det så ikke være det bedste? Det forstår jeg slet ikke. Det bedste spil er vel det spil, man har den bedste oplevelse med?

I forhold til Uncharted 2: Jeg købte det, da det kom ud, og jeg gennemførte det. Det er et fantastisk flot spil med meget flotte mellemsekvenser, men det bedste spil i 2009? Slet ikke. Efter et par timer inde i det, begyndte jeg at kede mig og længtes blot efter at få det gennemført, så jeg stadig kunne nå at sælge det tilbage til GameStop og få en rimelig pris for det. Det var ikke synderligt sjovt at spille. Slet ikke i sammenligning med NSMBW.

Får vi Uncharted 3 og 4 at se? Det gør vi nok, men det viser bare udviklernes problem. Uncharted 2 solgte dårligt. Et par millioner er ikke godt for spil, der har kostet så meget at udvikle. Det var det samme, der skete med GTA IV. Udråbt som det helt store spil, der skulle overgå alt. Det skete ikke. Forbrugeren er bare ikke interesseret nok i disse typer spil. Og det burde efterhånden være tydeligt. Derfor er det så underligt at se, hvordan hele industrien, især anmelderne, gik fuldstændig i ekstase, da Uncharted 2 udkom. Havde de ikke lært noget af, hvordan det var gået GTA IV og MGS4. Matt C. fra IGN gik så vidt, at han skrev en artikel om, hvordan Uncharted 2 kunne rede hele industrien.

Min pointe er blot, at så dyre og så store spil kan ikke blive ved med at sælge så lidt. Udviklerne og udgiverne kan ikke holde til det i længden. Derfor er der også røde tal over alt i industrien.

Nintendo er et af de få spilfirmaer, der har opdaget, hvor galt det kan gå på sigt. Derfor har de ændret kurs.

Kristian Mols
Kristian Mols

12
Offline
Level: ()

0
1ups givet

#16 - Skrevet 01-02-2010 16:21

Jeg er meget imod den tanke at: Fordi de fleste forbrugere vil have det er det nok rigtigt... For øvrigt modsiger den sig selv... De fleste anmeldere synes Uncharted 2 er bedre end NSMBW... Er det det?

Et flertal i befolkningen synes at spil er spild af tid og aldrig bør være hverken en sport eller noget man støtter med skattekroner.. er det rigtigt?

Desuden er jeg imod at kalde det en diskusion om godt gameplay VS god grafik, det er det samme som at sige at Uncharted 2 har dårligt gameplay...

Personligt vil jeg hellere have et "filmisk" spil der virkelig er dybt og gennemført end et overfladisk spil med et suverent gameplay... Men det er jo bare mig...


TeluX
TeluX

15
Offline
Level: 2 (Keese)

0
1ups givet

#17 - Skrevet 02-02-2010 02:10

En skam at der ikke kommer flere svar på en tråd som denne. Endelig får N-club et debatindlæg med substans og så er der ikke en kæft der gider spille ind - skuffende


Ignorancia
Ignorancia

0
Offline
Level: 1 (Goomba)

0
1ups givet

#18 - Skrevet 02-02-2010 16:12 - Redigeret 02-02-2010 16:16

Det er relativt svært at føre en fornuftig debat i et emne der hovedsagligt er baseret på udefinerede begreber, personlige holdninger, og sammenligninger imellem pærer og æbler.

Det korte af det lange er at Uncharted 2 er det bedste spil, simpelt baseret på gennemsnittet af de to spil.

Nu kan man så, alt efter hvilken vinkel man vil antager, begynde at fluekneppe dette udsagn, indtil man får det tvistet det i en retning man kan affinde sig med. Tager dette længere tid en forventet, kan man evt. tilføje angreb via. termer som; "hardcore gamer" (husk quotation marks), fanboy, og skrive side op og side ned til sit eget forsvar.

Man skal spille det spil man selv finder bedst, ord som GOTY, "bedste spil" og "hardcore" har kun den mening vi selv ligger i dem, jeg oplever at jo mere tid man bruger på at mejsle disse begreber fast, og patronisere titler over hinanden, desto mindre er man i stand til at fokusere på dét, det hele handler om, at have det sjovt.

P.S: Nintendo har måske "vundet" de sidste 3 generationer finansielt, men de tabte den sidste på spiludbudet, og medmindre helvede bryder løs taber de også den nuværende - det eneste vi gamere skal bekymre os om.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#19 - Skrevet 02-02-2010 16:40 - Redigeret 03-02-2010 12:45

Uhha, et par dage væk fra denne tråd, og der er en masse at svare på. Jeg starter fra en ende. Advarsel, det bliver langt.

Michael, M60,, og Lukas >>
PS2 har en meget, meget større brugergruppe end PS3. Min pointe var dog også, at industrien selv forudsagde, at GTA IV netop var spillet, der endelig skulle udvide HD-tvillingernes brugergruppe. Analytikerne forudsagde – med PS3s begrænsede brugergruppe i forhold til PS2s in mente – at spillet ville sælge meget mere, end det har gjort. Som jeg ved flere lejligheder har skrevet, solgte GTA IV godt, men det blev ikke den salgsrevolution, som alle udråbte det til. Eftersom GTA IV kan betegnes som det ultimative ”hardcore spil”, der samtidig har en stor mainstream appel, kan jeg kun tolke det som et faresignal: Forbrugerne er ikke så begejstrede for sådan en type spil.

Man kan også spørge sig selv, hvorfor PS3 har en meget mindre målgruppe i forhold til PS2? Nu kender jeg ikke salgstallene for PS2 tre-fire år inde i maskinens levetid (har I dem?), men jeg gætter på, at de var højere end PS3s er nu.

I slutningen af sidste generation endte PS2 med at have et meget bredt fokus. Da Sony udviklede PS3 valgte de at snævre det fokus ind. Den snævre målgruppe består af dem, der gerne vil se Blu-ray og spille cinematiske spiloplevelser i høj opløsning. Jeg ser klart de svage PS3-salgstal og de meget stærke Wii-salgstal som et signal om, at forbrugerne ikke finder de cinematiske spiloplevelser i HD synderligt appellerende.

Og før I begynder at beskylde mig for, at ”min film knækker”, så er jeg godt klar over, at der findes en gruppe af spillere, der hovedsageligt foretrækker disse cinematiske spiloplevelser i HD. De såkaldte ”hardcore gamere”. Der er sikkert en del herinde, og jeg kan måske selv betegnes som en. Pointen er blot, at vi IKKE er de rigtige gamere, som vi ellers gerne vil have det til. Faktisk er vi kun en mindre gruppe. Gaming er større end os. I slutningen af 80’erne og 90’erne var gaming for hele familien. Sådan er det ikke mere, fordi den måde gaming er på i dag ikke appellerer til de fleste forbrugere.

Jeg kan huske, at mange i 2005 spåede, at HD ville gøre gaming mere populært. Det skete ikke. HD gjorde ikke gaming mere populært. Grunden til, at der alligevel har været positive tegn at se blandt mange negative, kan vi takke en masse Nintendo DS-spil, de udvalgte kvalitetstitler på Wii samt WoW for.

TeluX >>
Jeg synes, at det er for nemt at postulere, at brandværdi og marketing medfører, at et spil sælger 11 millioner på ca. to-tre måneder. Nu beskæftiger jeg mig selv lidt med marketing, og det er simpelthen for simpelt at tro, at forbrugerne er så dumme.

Det hele hænger nok sammen med, at spilindustrien (anmelderne, udviklerne, journalisterne og analytikerne) har lavet en opdeling af ”hardcore gamere” (dem selv, der spiller cinematiske hd-spil) og ”casual gamere” (de andre, der foretrækker ”simplere” spil). I den opdeling ligger der indforstået, at casual gamere er dumme mødre, der ikke aner, hvad de laver. Jeg køber den simpelthen ikke.

Og i konkret i forhold til Mario. Er det nu også et kendt faktum, at så snart et Mario-spil udgives, så sælger det godt?

Da Super Mario World i sin tid kom ud, solgte det 20 millioner, mens efterfølgeren Super Mario World: Yoshi’s Island kun solgte 4,12 millioner. Hvorfor? Mario-navnet var jo stadig til stede? Det solgte dårligt, fordi gameplayet og den grafiske stil var ændret til noget, som forbrugerne ikke kunne lide. Til sammenligning solgte den dengang nye spilserie, Donkey Kong Country, der ikke engang var udviklet af Nintendo selv, næsten 10 millioner året forinden. Hvorfor? Fordi forbrugerne ønskede den pågældende grafiske stil, der var i spillet, og fordi gameplayet havde meget mere kant.

Hvis vi kigger på Super Mario Sunshine solgte det kun 6,28 millioner. Det var en katastrofe. Og før I pointerer, at Sunshine udkom på GameCube, der havde en meget lille brugergruppe, så har Super Mario Galaxy, der ellers er blevet kåret til årets spil i 2007 de fleste steder, kun solgt 8,48 millioner. Og det er jo endda på Wii, som har denne kæmpe brugergruppe, ikke sandt? Og ja, jeg skriver ”kun”. 8,48 millioner er måske meget godt sammenlignet med andre spil disse dage, men det er kun "godt", fordi industrien ikke er sund, og spil slet ikke sælger så godt som de burde. Og i forhold til et Mario-spil er det slet ikke godt nok. Det viser NSMBWs salgstal også. Mario-spil bør bombe salgslisterne hver gang. Hvis ikke, er der fordi, der er noget galt.

Med andre ord. Det er ikke et kendt faktum, at Mario-spil sælger fantastisk godt. Det er til gengæld et kendt faktum, at forbrugerne generelt er mindre interesserede i cinematiske 3D-spil, og i stedet foretrækker GODE 2D-spil som eksempelvis NSMBW (det betyder selvfølgelig ikke, at de kun foretrækker 2D-spil, så simpelt er det ikke).

I forhold til din diskussion omkring Nintendos forretningsmetoder kontra Sonys og Microsofts, så vil jeg gerne tage den i en ny tråd. Det er ret interessant, og jeg er ikke enig med dine betragtninger, så jeg ville gerne komme med mine. Smiley

Kristian Mols >>
Tanken omkring hvad de fleste forbrugere vil have, modsiger ikke sig selv. Hele pointen er netop, at industrien ikke vil det samme, som forbrugerne vil. Hvorfor bliver Capcom og SEGA ellers ved med at spytte voksenspil ud på Wii, når forbrugerne ikke gider at købe det? Hvorfor bliver Nintendo ved med at bruge den grafiske stil fra Wind Waker på kommende håndholdte Zelda-spil, når forbrugerne ikke vil have det? Hvorfor bliver SEGA ved med at udvikle cinematiske Sonic-spil i 3D, når forbrugerne ikke vil have det? Grunden til, at der så mange røde tal i industrien og forbrugerne er så uinteresseret i spil i forhold til 80’erne og 90’erne, er, at udviklerne og udgiverne ikke i høj nok grad laver spil til forbrugerne.

Nintendo har også problemer med indfri forbrugernes forventninger fra tid til anden (se blot mange af jer herinde). Hvad der har reddet dem og givet dem momentum, er, at Wii'en tilbyder ting, som interesserer forbrugerne, og som de konkurrerende konsoller ikke tilbyder. Det betyder ikke, at Nintendo gør alting rigtigt. Slet ikke. Faktisk var de ved at fucke op i 2008 - noget jeg muligvis skriver en artikel om på et tidspunkt - men de har alligevel gjort så meget rigtigt, at forbrugerne nu belønner dem, og de p.t. er på toppen.


Morztan
Morztan

10
Offline
Level: 1 (Goomba)

0
1ups givet

#20 - Skrevet 03-02-2010 11:31

Jeg har indenfor de sidste 14 dage gennemført både Uncharted 2, og MGS4 for første gang. Siden har jeg kastet mig over NSMBW, og må sige at det er en herlig afveksling, især fra Metal Gear Solid 4, som var et dårligt spil, men en storslået film.

Alt denne snak om usund industri og "fiasko-spil" der sælger millionvis af eksemplarer, tror jeg ikke har noget på sig. Når et spil runder de to millioner solgte kan det da kun betyde penge i lommen for udvikleren.

Og at forbrugere med mere end en konsol har mulighed for at vælge imellem ovennævnte titler, kan da heller ikke være usundt. Der har aldrig været et bredere udvalg af spil, og spillene har aldrig haft højere kvalitet end nu. Det er Good Times, uanset hvordan man vender og drejer det.

Mht. om Uncharted 2 eller New Super Mario Bros. Wii er bedst, vil jeg indtil videre sige Uncharted 2... Magen til mere actionpræget og underholdende spil har jeg nok aldrig spillet Smiley


yasw
yasw

0
Offline
Level: 1 (Goomba)

0
1ups givet

#21 - Skrevet 08-02-2010 14:09

Spændende principiel debat må jeg sige. Kan dog ikke sige meget til de konkrete spil, kender ingen af dem. Men i sidste ende er det vel altid os forbrugere der bestemmer. Vi får de spil vi fortjener. Længere er den vel ikke.
Jeg er dog personligt stået af ræset med nye spil for mange år siden. Heldigvis er der jo lavet tusindvis af gode spil op gennem 90'erne, og de er jo stadig tilgængelige.