Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Disney's Epic Mickey Rebr...

Blockbuster-udsalg i gang...

N-club Streams: uge 14

Lanceringstrailer for Wha...

Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon GO

Spil på vej til Switch

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Gensyn med gamle danske N-sider

Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

2
1ups givet

Skrevet 20-04-2012 14:15

Lige nu står N-Club tilbage som eneste tilbageværende hjemmeside der udelukkende handler om Nintendo på den danske scene. Der har dog i tidens løb været en god del andre fx N-Gamez, Nintendome, N-Touch og NintendoCenter - og jeg har sikkert også glemt nogle stykker. Jeg håber dette emne er i orden eftersom det ikke længere er konkurrerende hjemmesider og en del af folkene der er på N-Club for tiden har været på disse andre sider på et tidspunkt eller to i løbet af de sidste mange år.

Emnet er tiltænkt udveksling af minder og hvad man ellers føler for omkring disse døde hjemmesider.
Det er IKKE tilladt at linke og reklamere for eksisterende konkurrenter i denne tråd.

Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#16 - Skrevet 26-04-2012 11:40

Sjovt du siger det med at slå sammen, for i slutningen af NintendoCenters tid kan jeg huske jeg tog kontakt til N-Club og N-Gamez om vi ikke skulle slå os sammen. Der var dog åbenbart for meget stædighed og stolthed på spil dengang til at der var interesse for det Smiley


Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#17 - Skrevet 09-05-2012 08:43

Hvis nogen har tid til overs vil jeg meget gerne høre om hvad I synes om funktionerne på NintendoCenter, som ikke nåede at blive udgivet - er det noget I ville benytte jer af hvis det var på N-club? Smiley


Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#18 - Skrevet 12-05-2012 19:58

Ja, selvfølgelig er det det, mit spørgsmål gik mere på om der var nogle ting der var at foretrække over andre, hvis N-club kunne overveje at lave nogle af funktionerne. Derfor det kunne være lidt rart med noget feedback hvis folk gad, især på de ting der er lidt længere væk fra det man finder på alle andre sider end ellers.


Mic
Mic

292
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#19 - Skrevet 16-06-2012 11:32

Nu er det ingen hemmelighed, at NintendoCenter var højdepunktet for Nintendosider for mit vedkommende. Sammenholdet på siden var fantastisk, og var i lang tid den eneste nyhedskilde jeg brugte for Nintendostuff. Samtidig var det den side som bragte mig "tilbage" til Nintendo, da jeg først i 2004 - kort efter jeg fandt siden - fik købt mig en GameCube. At læse det du har skrevet der, bringer mig direkte tilbage. Det var så fedt at læse, og alle de tiltag I havde planlagt lød fantastiske! De kort som I havde planlagt skulle være så stor en del af siden, lyder supersjovt. Jeg kan godt huske at de lige akkurat nåede at komme ud inden siden lukkede, men tror ikke rigtigt jeg selv blev sat særlig godt ind i det. Det var derfor superspændende at læse mere om konceptet. Jeg synes virkelig det er ærgerligt, at siden lukkede.

N-Touch var jeg også en kæmpe fan af, og er stadig i dag en af de bedste sider i mine øjne. Det hele var så vellavet og det hele passede så godt sammen - og så kom mange af medlemmerne jo selvfølgelig fra NintendoCenter. Jeg kan huske Warios Lottto, eller hva det hed, var ugens højdepunkt. Så simpelt, men så spændende og sjovt, og noget jeg faktisk savner på N-Club.
Jeg kan huske da N-Touch lukkede, at jeg tænkte "Hvad gør jeg nu?" da jeg ikke havde nogen relation til nogen som helst andre Nintendosider derude. Jeg tror egentlig det var der, at mange af de kendte ansigter fra NintendoCenter, og som senere flyttede til N-Touch, blev spredt over en række forskellige sider.


AND
AND

522
Offline
Level: 35 (Lakitu)

0
1ups givet

#20 - Skrevet 16-06-2012 11:50

Den dag i dag, er der overhoved andre danske Nintendo-sider, end N-club derude?


LinkTheWindWaker
LinkTheWindWaker

3016
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#21 - Skrevet 16-06-2012 12:03 - Redigeret 16-06-2012 12:39

NintendoCenter var simpelthen peaket for det danske Nintendo-community. Jeg husker tydeligt, da jeg opdagede hjemmesiden (havde næsten lige fået internet). shigeru-miyamoto3 (ved ikke, om han stadig er herinde) anbefalede mig siden via Arto, og jeg var solgt med det samme. Det sprudlede med aktiviteter, og Bo gik fuldstændig amok med at skrive nyheder.

Det har nok noget at gøre med tidspunktet (både rent personligt, men også i forhold til Nintendos status med GameCuben og rygterne om den kommende Revolution), men jeg har aldrig i mit liv oplevet et så personligt og hyggeligt et forum som NintendoCenter. Det var som om, at man virkelig kendte personerne bag. I en periode var NintendoCenter nærmest mit liv. Det lyder lidt trist at sige det højlydt nu, men sådan var det: Vi havde nogle rigtig gode stunder sammen.

NintendoCenter var essensen af sammenhold på internettet. I modsætning til i dag, hvor mange bruger energi på at komme med en negativ og irettesættende adfærd, var NintendoCenter ren hobby-dyrkning, hvor folk havde det rigtig godt sammen.

Husker især Rupees, som jeg i begyndelsen gjorde alt for at optjene (mit første indlæg var: "Får jeg så meeeeeeeeeget nu?", da systemet var bygget på længden af éns indlæg).

Derudover var der masser af store tråde, hvor jeg især husker "Off Topic" og en leg, hvis navn jeg ikke husker lige nu, som gik ud på, at rate henholdsvis ét spil op og ét spil ned - for til sidst at finde det bedste spil. Så vidt jeg husker, stod Bo for dette koncept, og tråden kørte i pænt lang tid.

Set i retrospekt var NintendoCenter lidt som en nedskaleret udgave af NeoGAF: Masser af brugere og aktivitet, og man var altid sikker på at være opdateret, når man læste de utallige nyheder.

Derudover husker jeg de to tvillingers lukkede Smash Bros.-klub, hvor man skulle igennem en masse prøvelser for at blive medlem. Fx skulle man overleve et i et bestemt stykke tid nede på den lille ø i højre hjørne på Hyrule Castle i Melee mod tre level 9 CPU'er (man måtte vist ikke forlade øen og ej heller angribe).

Jeg husker også, at der var en konkurrence om at skrive et Nintendo-digt, og at jeg igennem den vandt en eksklusiv Nintendo DS-trøje fra E3. Ret cool.

Nå ja; sloganet til det nye design for NintendoCenter: "The Legend of Gaming: Site of Time" var også mit påfund. Ærgerligt, at siden aldrig rigtig blev til noget. Der var en stor sag omkring kopiering af designet fra ToTheGame.com.

Udover NintendoCenter har jeg brugt rigtig meget af min tid på NintenDome, både ved det gamle hvide design og det nyere design, som vi lancerede efter et par år. Jeg husker især den sommerferie, hvor Zacharias, Prüsse og jeg arbejdede på højtryk for at få det dengang nye design ud. I perioder var NintenDome ret aktivt; især i begyndelsen hvor jeg spyttede massevis af nyheder ud dagligt. Dengang prøvede jeg virkelig at gøre Bo kunsten efter mht. hans nyhedsskriveri på NintendoCenter. Jeg stod bl.a. tidligt op om morgnen for at beretter om Nintendo Revolution-fremvisningen ved Tokyo Game Show. Jeg tror, at jeg var en af de første i Danmark, som skrev om og viste billeder fra dette event.

Et andet godt minde fra NintenDome-tiden var det første D3. Sturm, Greven, Pieyanthikos, Apollon, Bullerfnis og jeg (har måske glemt nogen) tilbragte masser af tid på at dække messen. Vi spillede bl.a. Wii og PS3 for første gang (ingen var udkommet i USA endnu, så det var lidt eksklusivt), og vi lavede utallige af video features og previews. Vi følte os nærmest som rigtige journalister.

I slutningen endte NintenDome mestendels med at blive samlingspunkt for Come 'N' Play og Sturms utrolig sjove A/H Comics-videoer. Interessen for forum og almindelige nyheder var der bare ikke længere.

Fun fact: NinenDome er faktisk stadig online. Prüsse har for sjov hjemmesiden op igen, så man kan se nogle af de gamle forumposts m.m.

NintendOnline: Jeg kan huske, at Bo og Kajika hypede hjemmesiden til et Come 'N' Play-arrangement. De havde tydeligvis rigtig mange idéer. Desværre var online-delen på Nintendo DS bare ikke interessant nok i længden.

N-Gamez har altid været lidt speciel. Jeg har aldrig brudt mig om nogle af de utallige hjemmeside-designs, men indimellem har fællesskabsfølelsen derinde været rigtig god. N-Gamez nåede dog aldrig NintendoCenter til sokkeholderne, men indtil at N-Touch kom, var N-Gamez det bedste alternativ. Mine bedste minder fra N-Gamez var dengang, at jeg og en resten af crewet optog podcast. Allerede i NintenDome-dagene havde vi pudslet lidt med det, men det blev aldrig rigtig til noget før N-Gamez. Det var sgu meget hyggeligt og samtidig en utrolig lærende process.

N-Touch lignede meget NintendoCenter, da der var meget aktivitet både på nyhedsfronten og i forummet. Det kom derfor lidt som et chok for mig, da siden lukkede ned. Derfra blev folk spredt for alle vinde, og det føles ikke som om, at de igen er blevet samlet. N-club har en del af de "gamle" brugere, men langt fra alle.

Selvom det ikke var en striks Nintendo-side, husker jeg også, hvor stort potentiale Kamino havde. Det var (bl.a.) Bos mulighed for at lave en dansk udgave af nyhedssiden Kotaku, som konstant skulle spytte spændende nyheder ud. Desværre holdt konceptet ikke i længden. Hjemmesiden findes stadig, dog uden anden aktivitet end vores årlige "hej" under E3.

Summa summarum: Vi får nok aldrig et Nintendo-forum som NintendoCenter igen. Tiden er simpelthen en anden. Nintendo er et helt andet sted i dag med Wii (U), og folk begynder mere og mere at spille på andre konsoller. Dengang var jeg komplet fanboy af Nintendo; jeg anså Sony og Microsoft som "de onde". I dag spiller jeg på alle formaterne, da jeg har indset, at hvis man kun beskæftiger sig med Nintendo, går man glip af utrolig meget. Se blot på spil som Journey (PS3), Super Meat Boy (X360 - WiiWare var simpelthen for dårligt, så spillet nåede aldrig op på Nintendos download-service) eller Limbo (X360). Eller hvad med fænomener som Minecraft (PC) og Team Fortress 2 (PC)? Disse spil, samt mange flere, vil jeg i hvert fald ikke gå glip af!


CAPTAIN N
CAPTAIN N

0
Offline
Level: 16 (Space Pirate)

0
1ups givet

#22 - Skrevet 16-06-2012 13:39

Der var vist også engang en side der hed Nlife.dk. Den kørte dog ikke så længe og kan ikke finde så meget på internet archives udover den her side
http://web.archive.org/web/20050412062959/http://www.nlife.dk/


L3G3ND
L3G3ND

6
Offline
Level: 12 (Fire Keese)

0
1ups givet

#23 - Skrevet 16-06-2012 13:53

Jeg husker også N-Side, som kørte i en kort periode efter N-Touch's lukning, indtil den blev absorberet af N-Gamez


LinkTheWindWaker
LinkTheWindWaker

3016
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#24 - Skrevet 16-06-2012 14:01 - Redigeret 16-06-2012 14:35

Så vidt jeg husker, var Nlife et forsøg på at lave en Nintendo-udgave af de allerede-eksisterende Xboxlife og PSlife. GIk dog ikke så godt; siden lukkede ganske hurtigt.

Nå ja, kan godt huske N-Side (og Netile, selvom det mere var en salgs-hjemmeside), nu du siger det Smiley


0
0

0
Offline
Level: 23 (Skree)

0
1ups givet

#25 - Skrevet 16-06-2012 14:06

Hvad synes I at en ny Nintendo side skal indholde, og som kan tilbyde noget, andre Nintendo sider ikke gør?


LinkTheWindWaker
LinkTheWindWaker

3016
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#26 - Skrevet 16-06-2012 14:34

Kage.

Ej. Som jeg ser det, handler det i dag ikke så meget om indhold/features, men om aktivitet og fællesskab. Hvis brugerbasen ikke er der, kan alt andet være ligemeget. Selvfølgelig er nyheder, anmeldelser, gaver, podcasts, konkurrencer m.v. en grund til, at nogen gider at oprette sig på en hjemmeside, men i det lange løb handler det ganske enkelt om det community, en side skaber. I øjeblikket er N-club hovedcentral for danske Nintendo-fans, mest af alt fordi alle andre sites er lukket ned, tror jeg.


martinmartin
martinmartin

1033
Offline
Level: 12 (Fire Keese)

0
1ups givet

#27 - Skrevet 16-06-2012 16:46

Jeg hopper lige ind og savner også Nintendocenter dagene, hvor min grammatik var dårligere og jeg sågar kortvarigt legede moderator (ikke en særlig god en, hah!), men jeg husker tiden enormt god derinde og folk - når jeg mindes det - var enormt søde.

Der var ret mange gode ting ved Nintendocenter og det er en skam, at det blev så rodet til sidst. Jeg mødte mange fine mennesker derinde, som jeg dog senere hen mistede kontakten til, i takt med mine veje gik anderledes end deres.

Det var en god side og jeg vil bevare minderne, som gode.

Selv hed jeg Azriel derinde.


LinkTheWindWaker
LinkTheWindWaker

3016
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#28 - Skrevet 16-06-2012 16:58 - Redigeret 16-06-2012 16:58

Azriel: Kan det passe, at du i sin tid solgte mig en lilla GBA gennem NintendoCenter?


martinmartin
martinmartin

1033
Offline
Level: 12 (Fire Keese)

0
1ups givet

#29 - Skrevet 16-06-2012 17:00

Hahah. Ja, det kan det sagtens, jeg var sågar ved at skrive det, som en ekstra note til mit indlæg. Jeg håber den fungerede upåklageligt Smiley


LinkTheWindWaker
LinkTheWindWaker

3016
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#30 - Skrevet 16-06-2012 17:08 - Redigeret 16-06-2012 17:16

Hehe, det gør den skam. Har haft mange gode stunder med Four Swords Adventures Smiley

Jeg kom lige i tanke om en anden Nintendo-side, ingen rigtig har nævnt: Wiinyt. Den eksisterer stadig, men aktiviteten er vist lige nul. Var især populær i Wii'ens storhedstid, da mange snakkede om hacking/modding af maskinen derinde.

Nå jo, vi må ej forglemme Nin-Club og N Klub.