Nintendos initiativer forvirrer mig

Skrevet 07-05-2015 19:36 - Redigeret 07-05-2015 19:54

Jeg nærmer mig så småt mine 2 år på N-club, og i alt den tid har jeg ikke været sky for at starte en diskussion om Nintendos status i industrien - hovedsageligt med henblik på salg. De negative tal har som oftest banet vej for kedelige diskussioner, især fordi Nintendo har været stumme undervejs, og det har afgivet billedet af et lettere paralyseret firma uden egentlig plan - roden til min egen frustration.

Men de sidste par måneder er det gået anderledes for sig. Vi har gjort bekendtskab med nye initiativer og sågar set ét af dem betale sig af i høj grad.

Der har sågar gået rygter om en Netflix-serie, men ifølge Iwata bør vi ikke holde vejret.

I dag kan vi så gøre bekendtskab med endnu en positiv nyhed: for første gang i 4 år er det lykkedes Nintendo at vende profit for hele året. Fantastisk...

Men...

Da jeg lærte om Nintendo og Universals partnerskab, blev jeg ærlig talt forvirret.

Naturligvis er det spændende nyheder, især fordi formålet med disse initiativer er at skulle forbedre Nintendos situation, og det gør det vel ift. det finansielle, som vi kan se, og alligevel ses dette i dag:



Jeg ved ikke med jer, men min kærlighed til Nintendo bunder i firmaets evne til at udvikle fantastisk software. Alt andet må være en sidegevinst. Så hvad er mit problem?

Sony kunne forleden annoncere, at de har solgt +22 millioner PS4, og det er uden nogen af de tilsvarende initiativer. Hvorfor? Må vi blot erkende at Sony er bedre end Nintendo til at sælge deres vare? Måske, men hvorfor? Uden Amiibos, revolutionær hardware, forlystelsesparker m.m., hvad er det så der gør, at Sony ikke blot sælger til forbruger men ovenikøbet tiltrækker udviklere i så langt højere grad (... jeg tror lige, at jeg har svaret på mit eget spørgsmål)

Pointen er, at selvom Nintendos initiativer er spændende, så spiller Sony et traditionelt spil og sælger i massevis, alt i mens Nintendo ikke kan få skubbet konsollerne af hylderne og ud i hjemmet. I stedet investeres der i alt muligt andet end spil og aggressiv marketing; to ting som er bevis på succes. Dét, og så naturligvis en kompetent onlineinfrastruktur.

Wii U'ens liste over fremtidige spil er uhyggelig lille, og man bedes omfavne enhver titel og genre, for ellers kan man gå uden ny underholdning i månedsvis. Hvad foregår der hos Nintendo?! Et konkret svar får vi nok aldrig, men det er da absurd.

Lad være med at pege mod 3DS'en, for selvom den ikke er en tragedie på samme måde, så står den bleg ift. iPhone og iPads - ja selv ift. sin egen storebror DS'eren, og jeg tror ikke en sådan håndholdt overlever næste generation - halveres salgene af den maskine, så ville det være pinligt, men hvis historie viser os noget - hvis vi perspektiverer til DS'ens salg - ja så ville overgangen fra en 3DS og dens efterfølger være katastrofal.


Zelda-serien er legendarisk, men det er Assassin's Creed der sælger - hvorfor?

Alle de her nye initiativer.. Tror i virkelig, at de vil hjælpe? Vil forbrugeren virkelig ønske sig en Wii U eller andet Nintendo hardware deraf? Hvis Nintnedos indsats forbliver én og samme i spilverdenen, hvad skulle forlystelsesparker og plastikfigurer ændre? Fristes folk ikke bare til at glemme deres hardware eller værre endnu: sælge det.

Jeg ved snart ikke... Børn lader til at være utroligt interesseret i Wii U, upåvirket af voksenverdenens tendenser til at mærke noget "barnligt" og så er de sågar ignorante, så hardwarespecifiktationer betyder heller intet...

Men børn har ingen penge.