N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Købe Switch OLED i 2023, eller vente på en evt. "Switch Pro"?

BonusNinja
BonusNinja

1407
Offline
Level: 5 (Cheep)

2
1ups givet

Skrevet 09-02-2023 14:11

Hey N-clubbers Smiley

Jeg er ca. ét klik fra at købe en Switch OLED med spil og diverse tilbehør. Det er 16 år siden, jeg har ejet en Nintendo-konsol, og hungrer efter at prøve Zelda BOTW, Mario Odyssey, Mario Kart m.fl.

The time is now. Men jeg kan ikke lade være med at have i baghovedet, at Nintendo måske vil udgive en sidste Switch i 2023 - Switch Pro, Super Nintendo Switch eller whatever - måske ifm. lancering af Zelda TOTK. Det ville i mit hoved give mening.

Havde håbet, at der ville komme et hint til gårsdagens Nintendo Direct, så derfor har jeg ventet indtil nu - men der var sgu ikke meget at komme efter Smiley

Hvad ville I gøre? Vente lidt endnu, eller bare go for it? Tror I, at der vil komme en sidste Switch-konsol i år?

wtf
    JOEP
    JOEP

    74154
    Online
    Level: 50 (Torizo)

    2
    1ups givet

    #1 - Skrevet 09-02-2023 14:42

    Der kommer ikke en Switch Pro. Det er efterhånden ved at være klart og tydeligt. Og en efterfølger til Switch kommer tidligst engang næste år, så hvis du vil med på Switch-toget, så er nu et lige så godt tidspunkt at hoppe med. Men medmindre du ønsker at spille meget håndholdt, så er det ikke nødvendigt at købe en OLED-model - den største ændring her er skærmen, som selvsagt er af noget højere kvalitet.

    Switch har et fantastisk bagkatalog allerede, og det er næsten garanteret, at den næste konsol bliver bagudkompatibelt - andet ville jo være enormt dumt, så du mister ikke vildt meget på at købe én nu, vil jeg mene.


    BonusNinja
    BonusNinja

    1407
    Offline
    Level: 5 (Cheep)

    2
    1ups givet

    #2 - Skrevet 09-02-2023 16:08

    Jeg har med årene lært ikke at have tiltro til bagudkompatibilitet. Er blevet skuffet alt for ofte Smiley Men det er heldigvis heller ikke noget, der bekymrer mig i denne forbindelse.

    Jeg skal helst have mit Zelda- og Mario-fix på en stor skærm - så en Switch Lite er ikke nok.

    Tak for din kommentar og mening Smiley Det er meget værdsat. Tænker nemlig også, det er et godt tidspunkt at hoppe med på vognen nu.


    LinkTheWindWaker
    LinkTheWindWaker

    3026
    Offline
    Level: 22 (Ice Keese)

    1
    1ups givet

    #3 - Skrevet 10-02-2023 00:09

    Hej BonusNinja, længe siden! Smiley

    Hvis du kan finde en OLED-model til en fornuftig pris, er den helt klart værd at købe. Den originale Switch er fin, men OLED'en er bare lige dén tand federe.

    Selvom der måske kommer en Switch 2 i 2024 eller senere, vil du ikke fortryde at købe en nu. Der er så mange gode spil, at du ikke kommer til at løbe tør foreløbig.

    Vil anbefale at tage den med ro og fokusere på ét spil ad gangen. Os som købte Switch på udgivelsesdagen havde stort set kun Breath of the Wild de første mange måneder - og det var mere end rigeligt! Senere kom Mario Odyssey, Smash Bros., Metroid Dread, osv.

    En af mine venner begik den fejl at købe for mange store spil samtidig, hvilket ødelagde lidt oplevelsen, fordi han endte med at hoppe for meget frem og tilbage mellem titlerne.


    Andreas Tarding
    Andreas Tarding

    7429
    Offline
    Level: 18 (Twhomp)

    2
    1ups givet

    #4 - Skrevet 10-02-2023 11:42 - Redigeret 10-02-2023 11:48

    Ja, hej BonusNina! Hyggeligt at se gamle ansigter igen! Smiley

    Platformen er jo selvsagt meget moden - hvis man evt. ikke kun overvejer den nyeste OLED-model, men også evt. brugtkøb af de "gamle" LCD-modeller, synes jeg heller ikke selv, der er meget at tvivle over - "the time is now" som du siger, ift. problematikken med ny hardware om muligvis 18-24 måneder, synes jeg selv, brugtpriserne på de ældre modeller passer fint ind. Og jo så, den nyere OLED, som du overvejer, er jo så trinnet op i pris. Brugs-anekdote-mæssigt fra min egen side, har jeg aldrig været utilfreds med hverken skærmen eller batteriet i launch-maskinen, der vist kan fås for 1500 brugt (eller lavere?) pt. Men dette er jo naturligvis et spørgsmål om brugsmønster. Hvis man rejser meget, er det naturligvis praktisk med længere batteri. Selv er jeg aldrig nået under 20% på min maskine, og har også haft den medbragt ofte. Mine egne gaming-vaner har så bare sjældent krævet over 2,5 timer om dagen, kan man sige.

    Det er jo nærmere et spørgsmål om priserne på spil - Nintendos spil er jo notoriske for at beholde deres værdi, og det er vist også tilfældet med talrige (nærmest alle?) titler på Switch. Hertil er din bekymring om bagudkompatibilitet jo selvf. reel, hvis man skulle ville udskifte helt til den næste hardware. Min egen fornemmelse er, at Switch 2 er bagudkompatibel, men som du selv siger, man kan jo aldrig være sikker - og Nintendo er vel berygtede for deres uforudsigelighed. Smiley

    Stadig - et "svar fra mavefornemmelsen": Switch er så moden og "evergreen", at det nærmest er umuligt at gå galt i byen. "Den eksisterer i et trygt vakuum", kunne man også sige - uanset hvad, der sker udefra (eks. Switch 2 i 2024), er du nok garanteret solid gaming-værdi.


    BonusNinja
    BonusNinja

    1407
    Offline
    Level: 5 (Cheep)

    1
    1ups givet

    #5 - Skrevet 10-02-2023 15:42 - Redigeret 10-02-2023 15:43

    Hey LTWW og Andreas! Super fedt at se jer "gamle" drenge herinde Smiley

    Og tak for svar fra jer begge!

    Min nye OLED-bandit er allerede klar til afhentning i den nærmeste pakkeshop. Det bliver en ekstra god weekend Smiley

    Jeg har så købt fire spil Smiley BOTW, Mario Odyssey, Mario Kart og Switch Sports. Men det er ganske bevidst, da min flygtige ADHD-hjerne trives bedst med adspredelse. Kommer helt klart til at fokusere på Zelda, sekundært Odyssey, og så kan Mario Kart og Sports sættes på til sporadisk multiplayer-sjov.

    Var tæt på at købe endnu flere spil - der er bare så mange gode. Link's Awakening lokker temmelig meget. Meeen det kan godt vente lidt endnu Smiley

    Havde også overvejet at købe det hele brugt og nøjes med launch-konsollen, da det helt sikkert ville være fint nok. Men nyt er også godt, og der er garanti.

    Nintendo er rimelig uforudsigelige ja, og der er altid en chance for, at de lancerer den der helt nye type VR-konsol, der skal opereres ind i hjernen, og bagudkompatibilitet slet ikke kommer på tale.

    Hvad bruger I egentlig af controller? Fx til Zelda BOTW. Jeg gad i første omgang ikke kaste en milliard kroner efter en original Pro Controller. Har derfor købt en adapter fra 8bitdo, så jeg kan tilslutte PS4 / PS5 controller. Så må jeg se, om det er en god løsning.



    AND
    AND

    537
    Online
    Level: 35 (Lakitu)

    1
    1ups givet

    #6 - Skrevet 10-02-2023 21:31 - Redigeret 10-02-2023 21:32

    ^Velkommen tilbage i klubben, Hr. Ninja! Smiley

    ANDen bruger pro controller - fungerer meget bedre end de liiidt for små joy cons. Og glæd dig til Zelda - det er super godt! Smiley

    Link’s Awakening er virkelig også godt. Vil også lige anbefale Metroid Dread, Animal Crossing og Luigi’s Mansion 3.


    BonusNinja
    BonusNinja

    1407
    Offline
    Level: 5 (Cheep)

    1
    1ups givet

    #7 - Skrevet 11-02-2023 00:55

    Hey AND! Smiley

    Tusind tak! Det er godt at være tilbage.

    Ja det kræver godt nok noget tilvænning med de miniature-controllers. Og jeg synes ellers, jeg har relativt små hænder.

    Jeg glæder mig sindssygt meget til Zelda. Har gemt det til i morgen, og har i dag testet de andre spil af + tjekket ud, hvordan retrospillene kører. Rart, at man kan lave save states som på en normal emulator. Mario Kart og Sports er muligvis fejlkøb fra min side - men må lige prøve noget mere.

    Tak for anbefalingerne. Jeg elsker grafikstilen i Link's Awakening! Metroid Dread ser også vildt ud, og har overvejet det, selvom jeg sjovt nok aldrig har været kæmpe fan af Metroid-serien.


    AND
    AND

    537
    Online
    Level: 35 (Lakitu)

    0
    1ups givet

    #8 - Skrevet 11-02-2023 14:53

    Metroid er lidt mere lineært end de øvrige spil i serien - det minder nok mest om Metroid Fusion på den måde. Så måske hjælper det?

    Switch Sports har godt nok fået lidt blandede anmeldelser, men Mario Kart spillede jeg på Wii U og det var ret fedt, når man lige havde vænnet sig til styringen. Hvad er det, der gør, at de måske vsr fejlkøb for dig? Smiley


    BonusNinja
    BonusNinja

    1407
    Offline
    Level: 5 (Cheep)

    1
    1ups givet

    #9 - Skrevet 11-02-2023 16:20

    Det er bare selve space-universet ift. Metroid, der aldrig har sagt mig noget. Jeg kan godt lide Metroidvania-spil, men det er mere vania-delen, jeg er til, hvis man kan sige det sådan.

    Switch Sports ligner bare Wii Sports om igen, synes jeg. Ikke at det gør noget - ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet - men hvis det havde kostet 100-150 kr., ville jeg måske synes, det var pengene værd.

    Jeg er måske bare for meget en retro-nostalgiker ift. Mario Kart. Følte ikke det store jubii, da jeg prøvede Deluxe, men da jeg prøvede Super Mario Kart, sad jeg med det samme med et smil på læben. Mario Kart på Wii var jeg heller ikke særlig vild med.

    Men skal selvfølgelig give begge spil en chance. Noget battle mode i Mario Kart og ordentlig modspil i Sports er måske det, der skal til Smiley

    Ellers er jeg positivt overrasket over mange ting ved Switchen, såsom at den kan oplades via USB-C og at den kan tilsluttes en skærm uden en decideret dock. Var jeg slet ikke klar over. Og retrospil kører godt! Lidt ærgerligt dog, at den ikke har en standard web browser, og at man skal igennem lidt halløj for at finde den frem.


    powerfull499
    powerfull499

    172
    Online
    Level: 18 (Twhomp)

    1
    1ups givet

    #10 - Skrevet 12-02-2023 00:21 - Redigeret 12-02-2023 00:23

    Velkommen tilbage BonusNinja! Giver minder om N-club way back.

    Der er bred enighed om, at den næste "Switch" er lige om hjørnet, men konsensus er lige nu, at vi først får den at se næste år.

    Skal man vente eller ej? Det er altid et svært spørgsmål, men et år er alligevel lang tid at vente. Switch har en masse fantastiske titler at byde på lige nu Smiley


    BonusNinja
    BonusNinja

    1407
    Offline
    Level: 5 (Cheep)

    2
    1ups givet

    #11 - Skrevet 12-02-2023 17:27

    Taaak, Mr. Powerfull! Det bringer bestemt også gode minder frem for mig Smiley

    Det var heller ikke fordi, jeg ville vente helt til deres next-gen-konsol, men mere, hvis der kom en opgraderet udgave af den nuværende Switch inden for en nær fremtid.

    Men må sige, at Switch indfrier alle mine ønsker. Ville næsten ønske, jeg havde købt den, da den blev lanceret, men igen, så er det først for nyligt, at min lyst til gaming (ud over Tekken) har meldt sig på banen igen.