? N-CLUB .DK N N-CLUB B A

Nintendo Switch 2

Oprettet 06/04/2025
JOEP
JOEP
Level: Medlem
Skrevet 06/04/2025 • Redigeret 06/04/2025
0 1ups


Ny konsol fra Nintendo

Udigvelsesdato: 5. juni 2025

Pris: 4199-4399 kr.



Alle sammen, når som helst, hvor som helst. Med nye måder at spille på og nye måder at forbinde spillere på udkommer Nintendo Switch 2 den 5. juni 2025. Oplev de nytænkte Joy-Con 2-controllere, der hver især nu kan bruges som mus i kompatible spil, og som klikkes fast på konsollen med magnetiske kontakter. Oplev konsollens kraftfulde hastigheder, der leverer grafik via en større skærm med levende farver og klarhed. Fra Nintendo Switch 2-spil til kompatible spil i eksisterende Nintendo Switch-spiludvalg kan du få forbindelse og spille med venner og familie på overraskende nye måder!

"Nintendo Switch 2 er det næste skridt indenfor hjemme-gaming, som kan tages med på farten, baseret på otte års leg og opdagelse, der begyndte med Nintendo Switch«, siger Nintendos præsident Shuntaro Furukawa. »Med sine nye funktioner, der udvider mulighederne for spiloplevelser, tror jeg virkelig, at Nintendo Switch 2 er et spring fremad på vores rejse for at sætte smil på ansigterne hos alle, som oplever Nintendo."

Leveres med følgende udstyr:

  • Nintendo Switch 2-konsol
  • Joy-Con 2-controllere (L+R)
  • Joy-Con 2-greb
  • Joy-Con 2-stropper
  • Nintendo Switch 2-dockingstation
  • HDMI-kabel med ultrahøj hastighed
  • Nintendo Switch 2-strømforsyning
  • USB-C-opladerkabel



Mere info her.
JOEP
JOEP
Offline
Level: Ekspert
#61 Skrevet 05/06/2025
0 1ups
Jeg var inde ved Nintendopusheren til midnatslancering i går. Der var mange mennesker (altså i forhold til, hvor niche området her er!) og der var en god stemning - folk var spændte. Det var hyggeligt. Smiley Klokken 00.40 havde jeg netop modtaget konsollen, tog hjem, fik gennemført en System Transfer og prøvede på det der med at sove. Som det ses på tidspunktet for denne post lykkedes det ikke så godt at sove så meget (men det er mere børnenes skyld).

Mario Kart World er blevet downloadet, så det er planen at spille det i dag. Tænker på at kigge nærmere på Welcome Tour og Hogwarts Legacy.
stelzig
stelzig
Offline
Level: Veteran
#62 Skrevet 05/06/2025
0 1ups
Damn nice at nintendopusheren faktisk valgte at holde åbent.
Min pakke er stadig ikke registreret i GLS-trackingen endnu, så frygter også jeg ender med at skulle vente til d.10 nu. Overlever også nok, men sgu lidt ærgerligt hvis man ikke kan udnytte sin forlængede weekend Smiley
Jonezy
Jonezy
Offline
Level: Veteran
#63 Skrevet 05/06/2025
0 1ups
Har lige fået SMS fra DHL. Min Switch 2 fra MNS kommer først 10/6. Det er ok, da min weekend er pakket, men havde været fedt at lege med den på mandag. Oh well. Smiley

NNID: Jonezy77
Andreas Tarding
Andreas Tarding
Offline
Level: Ekspert
#64 Skrevet 05/06/2025
0 1ups
Første teardown! Smiley



Den éne overraskende ting, er imo, at åbninger er "single-use": Klistermærkerne med farver i de nye joy-con rails, skal reelt destrueres, for at åbne maskinen. Dette bliver jo bare et spørgsmål om at erstatte dem, ikke ligefrem den dyreste reservedel (og bliver jo lynhurtigt kopieret.) De dublerer jo evt. som "warranty seals", også. Desmere er game card-læseren og USB-C portene loddet fast til bundkortet, så nedslidning kommer sandsynligvis til at kræve udskiftning af hele bundkortet (medmindre man selv vil lodde, selvf.)

Mvh. AndTAR.
Mic
Mic
517
Offline
Level: Medlem
#65 Skrevet 06/06/2025
1 1ups
Fik min fra MNS her for en time siden og er ved at downloade det hele efter system transfer 👍

SUPER SANDWICH ********************
Andreas Tarding
Andreas Tarding
Offline
Level: Ekspert
#66 Skrevet 06/06/2025 • Redigeret 06/06/2025
0 1ups
Der kører ret omfattende rapporter på nettet om, at nogle eksemplarer lider af markant "ghosting" på displayet, eller slørede bevægelser. Det er tilsyneladende ikke alle konsoller, der har problemet i samme grad. Visse fortæller om forfærdelig motion blur. Her er muligvis desværre tale om "panel lotteriet" ift. skærmen.

Generelt bliver displayet opfattet som høj kvalitet, men lige bevægelsesgengivelse hører man åbenbart om problemer med hos visse.

Man har som bekendt 14 dages returret på al dansk webhandel, og på langst størstedelen af varer købt på nettet i EU, hvis man mistænker at éns eksemplar er en "mandagsmodel". (NB: Hvis pakken var med Mario Kart-downloadkode, bortfalder returret, når man har brudt plomberingen på denne.)

Dette er jo desværre ikke uhørt for konsol-launches, i forskellige kategorier. Launch PS5'en havde jo eksempelvis også et "lotteri" med blæsere - ca. 1/3 af eksemplarerne havde en blæser, som lavede en spøjs "skratten" og fremstod nærmest billig, jeg modtog selv én af disse og endte med at returnere.

Edit: Det kan godt være, at dette er en storm i et glas vand. Pixel respons tiden, som afgør denne egenskab, er angiveligt stadig bedre end Apples 120Hz Macbook Pro maskiner (lol.)

Mvh. AndTAR.
Andreas Tarding
Andreas Tarding
Offline
Level: Ekspert
#67 Skrevet 07/06/2025 • Redigeret 08/06/2025
0 1ups
Adskilt fra ovenstående, da det er en mere konkret sag:

Oplever I andre en blå kant på venstre side af skærmen? Den bliver meget tydelig på lyse baggrunde, eks. i hovedmenuen og i Switch 2 Welcome Tour. Jeg overvejer, om dette er en defekt i mit eksemplar, hvis det ikke optræder på alle enheder. Jeg kan ikke finde det nævnt online endnu, lader det til.

Edit: Jeg konstaterer foreløbig, at her er tale om "chromatic aberration", der skaber et blåt skær langs kanten pga. ujævn brydning af lyset. Det er vist individuelt, om man har det i sin konsol. Mit eksemplar er åbenbart lidt groft med det.

Mvh. AndTAR.
Andreas Tarding
Andreas Tarding
Offline
Level: Ekspert
#68 Skrevet 10/06/2025 • Redigeret 10/06/2025
1 1ups
PSA, hvis man finder at batteriet dræner for hurtigt:

Det er et kendt problem, at måleren er dårligt kalibreret fra fabrikken, og hændeligt kan konsollen eks. stadig holde i 50 minutter, når der er 2% batteri skiltet (lol.)

Der er frigivet en vejledning til at gen-kalibrere.

Kort sagt, man skal boote i Recovery Mode ved at slukke, og så holde +/- volumenknapperne inde samtidig med powerknappen. Så skal man blot genstarte konsollen normalt, og det skulle have løst sig.

Mvh. AndTAR.
Laferkbh
Laferkbh
11
Offline
Level: Nybegynder
#69 Skrevet 11/06/2025
0 1ups
Nogen der har fundet et sted der sælger beskyttelses skærm/film til Switch 2?

Har haft på min Switch 1 men kan ikke finde nogen steder hvor det er på lager her i DK.
stelzig
stelzig
Offline
Level: Veteran
#70 Skrevet 11/06/2025
0 1ups
Ved ikke om du specifikt kun vil have skærmbeskyttelse, men ellers følger det med carry casen ligesom ved den originale switch. Den kan du f.eks købe hos elgiganten: https://www.elgiganten.dk/product/gaming/spillekonsol-tilbehor/nintendo-switch/nintendo-tilbehor/nintendo-switch-2-etui-og-skarmbeskytter/913962
Andreas Tarding
Andreas Tarding
Offline
Level: Ekspert
#71 Skrevet 16/06/2025 • Redigeret 16/06/2025
0 1ups
Switch 2 er igen nu på lager på Amazon.de og Amazon.fr, til ca. 3950 kr. for Mario Kart-bundle, med samme forbrugerrettigheder som i Danmark (2 års reklamationsret, 14 dages returret.)

Hvis man stadig kan få gratis fragt hos My Nintendo Store, vil de være yderligere 180 kr. billigere, men de har pt. ikke fået dem tilbage på lager.

Mvh. AndTAR.
BroSmash
BroSmash
994
Offline
Level: Medlem
#72 Skrevet 16/06/2025
0 1ups
Har folk oplevet problemer med en helt hvid skærm når de har tændt deres Switch 2? Det er sket for mig 2 gange nu og jeg har kun kunne løse det ved at slukke maskinen helt og tænde igen.

Smashing it everyday
Andreas Tarding
Andreas Tarding
Offline
Level: Ekspert
#73 Skrevet 16/06/2025 • Redigeret 16/06/2025
0 1ups
Ikke personligt her endnu, men generelt er softwaren på nogle punkter vist lidt vakkelvoren i øjeblikket. Min ven fortalte også om ekstremt ustabil/buggy opførsel, når man aktiverer visse niche funktioner (synkronisering af gamle Mii gennem Amiiboer, i dét tilfælde.) Så jeg tror godt, man kan regne med en del hot fixes i "launch window" perioden her.

Der ér selvf. muligheden for hardwarefejl, visse "mandagsmodeller" har jo bestemt sneget sig igennem, hvis man tjekker YouTube, men tilsyneladende er hvid skærm/frosset ved power ikke iblandt dem. (Det kan jo sagtens stadig være, at det eks. bare er en sjælden hardwarefejl.)

Hvis du kommer ud for at ville ombytte maskinen, er der jo i det mindste heldigvis ikke lang ventetid (som der jo var i en evighed med PS5), når de er på lager alle vegne (og heller ikke er udsolgt længe ad gangen i EU, som jeg lige fik nævnt ovenfor.)

Mvh. AndTAR.
Andreas Tarding
Andreas Tarding
Offline
Level: Ekspert
#74 Skrevet 05/01/2026 • Redigeret 06/01/2026
1 1ups
DigitalFoundry nævner i en ny video, at én af deres "patrons" i Japan, skulle have spottet en ny Switch 2-version - med forbedret ghosting på LCD'en.

De har åbenbart ikke den bedste "goodwill" online, en del steder, så det døde dog hurtigt ud, lader det til ..

Men - én person, som dé vurderede som kompetent, har åbenbart ment, at ghosting var forbedret, på en konsol i en ny demo stand i en butik i Japan. 😛

Det ér jo bare langt fra et urealistisk scenarie. Netop et så spøjst kvalitetsproblem, som LCD ghostingen jo er (at være ligefrem værre end 2017 Switch, på dén metrik), kunne jo snildt kandidere til sådan en "quiet update", som alle konsoller jo netop får.

Jeg bliver da én af de første til at "opgradere" ved brugt-salg -> ny-indkøb, hvis dé pludselig kommer i cirkulation. 😆

Mvh. AndTAR.
Super Yoshi
Super Yoshi
Offline
Level: Aktiv
#75 Skrevet 08/01/2026 • Redigeret 08/01/2026
2 1ups
Nu får Switch 2 sine første Joy Cons i andre farver end standarden. Udkommer 12 februar.
Nintendolife



3ds FC: 0774-4863-8744
NNID: Super-Yoshi2
Du skal være logget ind for at svare

Deltag i diskussionen ved at logge ind eller oprette en konto

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
LEGO og Nintendo fortsætt...
af ChiCkenEL - 2 dage siden
Demo for Yoshi and the My...
af JOEP - 3 dage siden
Fire nye Nintendo Classic...
af Andreas Tarding - 4 dage siden
Ny trailer for Captain Ts...
af Jonezy - 4 dage siden
Flere nye LEGO Pokémon-sæ...
af JOEP - 4 dage siden
Lanceringstrailer for War...
af JOEP - 5 dage siden
Switch 2 kommer med udski...
af Andreas Tarding - 6 dage siden
Rygte: Nyt Metroid-spil a...
af Andreas Tarding - 6 dage siden
Næste LEGO Pokémon-sæt læ...
af Mr. Mario - 6 dage siden
Sony dropper fysiske medi...
af ChiCkenEL - 8 dage siden
Mario Shop