Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Switch essentials

JOEP
JOEP

73503
Online
Level: 50 (Torizo)

2
1ups givet

Skrevet 26-10-2018 12:27 - Redigeret 08-11-2019 06:17

Jeg udarbejdede tilbage i august 2018 en liste over Switch-spil, som mere eller mindre er essentials i mine øjne, og tænker at jeg da lige så godt kan dele den liste, og opfordre jer andre til at komme med gode bud på spil, der mangler fra listen. Husk at give en kort beskrivelse af spillet.
'
Switch essentials pr november 2019

  • Legend of Zelda: Breath of the Wild; det største Zelda-spil nogensinde, et storslået eventyr, der bliver ved med at give
  • Hollow Knight; fantastisk Metroid-vania-spil med en interessant verden. Bosskampe er ret vanskelige, og spillet lægger sig lidt op ad Dark Souls i den forstand, at du skal hente dit spøgelse igen, når du er død, for at få penge tilbage. Det er dog ekstremt veludført og omfangsrigt, forvent 40 timer for 100 %.
  • Super Mario Odyssey; 3D Mario med masser af charme og godt gameplay
  • Mario Kart 8 Deluxe; Absolut blandt de bedste Mario Kart-spil nogensinde med masser af figurer og baner.
  • Super Smash Bros. Ultimate; mere end 70 spilbare figurer og 103 baner gør spillet til det ultimative Smash Bros.-spil. Det udkommer 7. december.
  • Mario + Rabbids: Kingdom Battle; det skøreste crossover med Mario og Rabbids, et overraskende godt turbaseret taktisk spil med mere end 40 timers spiltid
  • Enter the Gungeon / Binding of Isaac / Dead Cells; tre bud på rogue-like-spil i særklasse. Jeg har selv spillet meget Enter the Gungeon, og det er svært, men vanedannende. Koster ikke så meget. Dead Cells er et roguelike Metroid-vania, har ikke selv fået startet det endnu, men det skulle være ekstremt veludført. Jeg har kun spillet Binding of Isaac på 3DS, men det var vanedannende og godt, lidt lettere at gå til end Enter the Gungeon.
  • Stardew Valley; ikke et spil jeg har spillet, men det skulle være et godt farm-simulation med en fed artstyle. Får snart tilføjet multiplayer-elementer.
  • Snipperclips; sjovt co-op-spil, hvor de yngste kan være med
  • Wolfenstein / Doom; First person shooter, begge fremragende ports af nyere skydespil
  • Dark Souls Remastered: Pokkers svært, men afsindigt vanedannende
  • Super Mario Party; Back to basics Mario Party for op til fire spillere - kræver dog 4 JoyCons.
  • Diablo III; Udkommer 2. november - det klassiske Diablo III, nu som håndholdt! Adventure Mode er åben helt fra starten, så der er lidt for veteraner.
  • Sonic Mania: det bedste Sonic-spil siden Sonic 3.
  • Captain Toad Treasure Tracker; port af et Wii U-spil, oser af charme og hygge, puzzle-spil hvor de yngste også kan være med.
  • Donkey Kong Tropical Freeze; udfordrende platformsspil i Donkey Kong Country-serien, seriøst sjovt.
  • Celeste; ultra-platformer der har fået meget ros
  • Octopath Traveler; interessant take på et gammeldags RPG-spil med 8 forskellige figurer og storylines, turbaserede kampe
  • Xenoblade Chronicles 2; super J-RPG i stor stil, forvent 100 timers gameplay med en fængslende historie
  • Wonderboy: The Dragon’s Curse; flot remake af den gamle SEGA-klassiker.
  • Monster Boy and the Cursed Kingdom: Super godt Metroidvania med en charmerende grafikstil og utallige referencer til andre spil. Spirituel opfølger til Wonder Boy: The Dragon's Curse.
  • Shovel Knight (Treasure Trove); ekstremt veludført 16-bit platformer med fantastisk humor og godt gameplay. Treasure Trove indeholder snart fire spil samt et kampspil, så der er noget at gå i gang med.
  • TowerFall; skulle være et fantastisk party-spil for op til 6 spillere (lokalt).
  • Overcoooked!, Overcooked! 2: vanvittigt co-op med et simpelt set-up.
  • Ikaruga; Treasures klassiske shmup, der skærer alt fyld fra for at skabe en enormt gennemført oplevelse. Spillets chain system giver en næsten puzzle-agtigt dimension, der både kræver præcision og hurtige reflekser. Skærmbilledet kan drejes og gør det let at få en "mini-arkade" oplevelse, når man finder en god måde at have sin Switch stående på højkant i håndholdt tilstand.
  • Bloodstained: Curse of the Moon: Et spil der rammer en perfekt balance mellem at være en hyldest til de gamle 8-bit Castlevania spil, men samtidigt med nok moderne tiltag til at det ikke bærer alt bagagen fra den tid med sig. Et godt alternativ, hvis man mangler et nyt klassisk Castlevania.
  • Fire Emblem: Three Houses: Et af de største og bedste Fire Emblem-spil hidtil. Foregår på en skole, hvor du skal rekruttere elever til kampe - vælg mellem tre kollegier. Storslået historie.
  • Super Mario Maker 2: Hvis du altid har drømt om at lave dine egne 2D Mario-spil, så er dette essentielt for dig. Med mulighed for lokal og online co-op og deling af baner online er der masser af spiltid gemt her.
  • Astral Chain: Her får du et RPG-spil med vilde action-sekvenser sat i en spændende sci-fi-verden, som er ved at gå under efter angreb af mystiske væsner fra en anden dimension. Som politibetjent i en specialenhed er det din opgave at redde verden.
  • Dragon Quest XI S: Echoes of an Elusive Age: Storslået japansk RPG, når det er allerbedst. Forvent at bruge 100 timer på spillet, inden du har set dig om. Mulighed for både 2D og 3D perspektiv.
  • Ori and the Blind Forest: En port af et af de bedste Metroidvania-spil i denne generation, venligst udlånt af Microsoft.
  • Legend of Zelda: Link's Awakening: Et grafisk remake af GameBoy-spillet med samme navn.
  • The Witcher III: Wild Hunt: Imponerende port af et af de bedste spil i denne generation.
  • Luigi's Mansion 3: Tag på spøgelsesjagt med Luigi i dette anmelderroste puzzle-adventure-spil. Tillader både single-player og lokal co-op i hovedhistorien, men har også multiplayer-spil for op til 8 spillere lokalt og ScareTower, hvor du skal arbejde sammen med nogen online for at løse en række missioner
  • Untitled Goose Game: Du er en gås, der laver ulykker i en lille by og driller indbyggerne. En kort fornøjelse, men hvilken fornøjelse det dog er!
  • Pokémon Sword / Shield: Det er Pokémon. På dit fjernsyn. 'Nuff said.



martinmartin
martinmartin

1003
Offline
Level: 12 (Fire Keese)

0
1ups givet

#1 - Skrevet 26-10-2018 13:16 - Redigeret 26-10-2018 13:18

Tilføjer lige

Bloodstained: Curse of the Moon: Et spil der rammer en perfekt balance mellem at være en hyldest til de gamle 8-bit Castlevania spil, men samtidigt med nok moderne tiltag til at det ikke bærer alt bagagen fra den tid med sig. Et godt alternativ, hvis man mangler et nyt klassisk Castlevania.

Ikaruga: Treasures klassiske shmup, der skærer alt fyld fra for at skabe en enormt gennemført oplevelse. Spillets chain system giver en næsten puzzle-agtigt dimension, der både kræver præcision og hurtige reflekser. Skærmbilledet kan drejes og gør det let at få en "mini-arkade" oplevelse, når man finder en god måde at have sin Switch stående på højkant i håndholdt tilstand.


powerfull499
powerfull499

107
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#2 - Skrevet 26-10-2018 16:22 - Redigeret 26-10-2018 16:24

God liste. Der mangler dog Vroom in the Night Sky: https://n-club.dk/anmeldelser/switch-download-software/vroom-in-the-night-sky-switch-eshop/

Lovers in a Dangerous Space Time er også et godt co-op spil. Kan også anbefale Hand of Fate.


Krisp
Krisp

1628
Offline
Level: 18 (Twhomp)

2
1ups givet

#3 - Skrevet 29-10-2018 08:02 - Redigeret 29-10-2018 08:03

Hvordan kan du have sådan en liste uden Breath of The Wild? Spillet som stort set alene er skyld i Switch'ens salgs success i de første måneder. Det svarer til at nævne Nintendo 64 uden at nævne Super Mario 64.


JOEP
JOEP

73503
Online
Level: 50 (Torizo)

0
1ups givet

#4 - Skrevet 29-10-2018 08:48

^Listen blev lavet til en kollega, der havde købt en Switch med et par spil - deriblandt BotW, så det er sådan set bare en forglemmelse fra min side. Har tilføjet det nu.


Nemy
Nemy

9491
Offline
Level: 27 (Beetle)

2
1ups givet

#5 - Skrevet 29-10-2018 10:11

Mario + Rabbids Kingdom Battle bør også være på den liste Smiley


Krisp
Krisp

1628
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#6 - Skrevet 30-10-2018 12:31

#4: Fair nok. Smiley


JOEP
JOEP

73503
Online
Level: 50 (Torizo)

0
1ups givet

#7 - Skrevet 05-02-2019 16:39

Det er ved at være noget tid siden, denne liste er blevet opdateret. Hvad har vi af nye spil, som kan komme på listen?


Marddos91
Marddos91

887
Online
Level: 15 (Geega)

0
1ups givet

#8 - Skrevet 05-02-2019 17:34

Bayonetta - i særdeleshed 2'eren! Et af de bedste spil, jeg har spillet i årevis. Fed humor og historie, smuk grafik og bane-/karakterdesign og bare et gennemført godt actionspil. Smiley


Krisp
Krisp

1628
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#9 - Skrevet 06-02-2019 07:38

#7: Burde Splatoon 2 ikke være på listen? Smiley.


JOEP
JOEP

73503
Online
Level: 50 (Torizo)

0
1ups givet

#10 - Skrevet 01-07-2019 06:45

Hvad så, er der kommet nye spil til listen?


Jonezy
Jonezy

4568
Online
Level: 18 (Twhomp)

1
1ups givet

#11 - Skrevet 01-07-2019 09:32

Vi er da vist nødt til at hive Super Mario Maker 2 op på den liste. Får gode anmeldelser over det hele.


BroSmash
BroSmash

1088
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

1
1ups givet

#12 - Skrevet 05-11-2019 13:58

Der skal da Luigi's Mansion 3, Astral Chain og Link's Awakening på den liste Smiley


JOEP
JOEP

73503
Online
Level: 50 (Torizo)

0
1ups givet

#13 - Skrevet 05-11-2019 22:12

Enig. Jeg opdaterer listen i morgen!


Krisp
Krisp

1628
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#14 - Skrevet 06-11-2019 08:23 - Redigeret 06-11-2019 08:23

Jeg synes også sagtens man kan tilføje Overcooked 2 (mit personligt mest spillede Switch spil med snart 100 timer), SteamWorld Dig 2 og Untitled Goose Game til listen. Smiley


JOEP
JOEP

73503
Online
Level: 50 (Torizo)

2
1ups givet

#15 - Skrevet 06-11-2019 10:03

Godt så, der er tilføjet følgende titler:
- Fire Emblem
- Super Mario Maker 2
- Astral Chain
- Dragon Quest XI S
- Ori and the Blind Forest
- Link's Awakening
- Witcher III
- Luigi's Mansion 3
- Untitled Goose Game
- Overcooked! 2 (sammen med 1'eren)
- Pokémon Sword / Shield