Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

[Brætspil]

Esmun
Esmun

10
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

Skrevet 05-05-2012 16:13 - Redigeret 05-05-2012 17:29

Velkommen til brætspillenes spændende verden!

Se det for dig! Du keder dig. Du har lyst til at lave noget socialt med vennerne, men du har set alle film i verden, og du er kørt træt i Mario Party 17 og Rock Band 6. Hvad skal du så finde på?
Så foreslår én af dine venner at I køber nogle snacks og spiller brætspil! Det lyder som en fremrangende idé. Tænk sig...En hel aften kun i selvskab med dine venner, uden noget elektronik til at stjæle opmærksomheden. Kun jer og den fortryllende verden af pap og træbrikker. I vil grine og græde, opleve sejr og nederlag, og vigtigst af alt: I vil have det skide hyggeligt.

MEN! Så kommer Matador på bordet....



Og indenfor en time er der en nar der har købt alle de lilla felter og bygget hoteller overalt. Imens kan I andre se hjælpeløst til mens han kommer længere og længere foran. I ved egentlig ikke hvorfor han klarer det bedre end jer andre, og hvad I skulle have gjort anderledes, men der er ikke noget at gøre nu. Alligevel fortsætter spillet de næste 4 timer, indtil alle undtagen ham, er løbet tør for penge og har pantsat alt.
I føler jer allesammen udkørte, og jeres hjerner er som smør. Det var meningen at I også skulle spille noget mere, men der er ingen der orker mere. Der var ingen af jer der rent faktisk synes at det var sjovt at spille, og I bliver enige om ikke at spille brætspil lige forleøbig.

Lyder det bekendt?

Det er fordi de fleste brætspil som alle folk ejer, er dårlige brætspil!

Ludo? Ja det er pænt dårligt.
Risk? Virkelig dårligt.
Sænke Slagskibe? Også dårligt.
Clue? Også dårligt.
Trivial Pursuit? Medmindre man elsker paratviden, så er det også dårligt.
Monopoly? Måske det dårligste af dem alle!

Problemet ved de fleste af dem, er at de ikke udfordrer spillerne på nogen måde. Spil som Risk og Matador, prøver ganske vist at narre spilleren til at tro at de indeholder er elementer af strategi, og at de er avancerede bare fordi de tager 4-5 timer at afslutte. Men der findes spil tager 20 min. at spille, som er uendeligt mere strategiske end Risk. Og som regel er der ingen der kan fortælle hvad de gjorde for at vinde, når man endelig pakker sammen efter en gang Risk eller Matador. Selv den mest strategiske spiller kan tabe til en nybegynder der ikke aner hvad han laver, hvis terningerne bare falder uheldigt. Og hvad er så pointen?

Men hvilke brætspil er så gode?

Gode brætspil giver spilleren magt over spillets forløb. Gode brætspil gør det helt tydeligt for spilleren hvornår han har lavet en fatal fejl, eller hvordan han kan redde en ellers håbløs situation. Gode brætspil giver dig ikke kun én optimal løsning, men så mange at du skal tage mange faktorer under overvejelse inden du laver dit træk. Gode brætspil er spændende fra start til slut. Og gode brætspil har man lyst til at spille igen med det samme!

Agricola



Mit første designer brætspil, men jeg vil nok ikke anbefale det til nybegynderen, de det kan være meget overvældende at lære.
Man driver hver sin middelalder-gård, og kæmper konstant for at skaffe mad nok til at holde sin familie i live, samtidig med at man prøver på at udvide sin gård så meget som muligt. Jo mere alsidig gården er, jo flere points får man til slut. Det er et klassisk worker placement spil, hvor man på skift vælger en ting man vil foretage sig i hver runde, og der findes ikke noget værre end når spilleren før dig, lige beslutter sig for at vælge den ting som DU havde brug for. Så kommer hjernen pludselig på overarbejde for at finde ud af hvordan du SÅ skaffer det sidste korn du manglede for at holde familien i live.....

Carcassonne



Et super spil til nybegynderen! Her er tale om et lille genialt spil, som tager få minutter at lære, men har uanede mængder af strategi. Man lægger på tur en brik hver, som skal passe til de brikker som allerede ligger på bordet. Langsomt men sikkert bliver der opbygget et flot (men i mange tilfælde, fuldstændig latterligt) middelalderlandskab, med veje, klostre, marker og byer. Man scorer points ved at færdiggøre disse "elementer", og jo større jo bedre. Det er fantastiskt taktilt, og brikkerne er flotte og simple.

Dominion



Et såkaldt Deck Building Game. Eller rettere, det er faktisk skaberen af hele genren. Og med deckbuilding menes der ikke spil som Magic the Gathering, eller Yu-Gi-Oh. Nej hér er alt hvad man behøver inkluderet i æsken.
Spillet indeholder over 500 kort, og hver spiller starter med et deck på 10 kort. Det er så formålet at skaffe flere pengekort, så man kan købe endnu bedre kort, som man i sidste ende kan bruge til at købe Victory kort. Hver gang man løber tør for kort i sit deck, blander man bare sine gamle kort igen, og det går derfor ud på at have så optimalt et deck som muligt. Man bliver gang på gang overrasket over mængden af strategi, i det her ellers ret enkelte koncept.

Race for the Galaxy



Mit absolut yndlingsspil lige p.t.
Det er spillerens opgave at bygge en stolt rumnation, ved at udforske planeter og samle ressourser. Hele spillet er, ligesom Dominion, kun baseret på kort, men så stopper lighederne også dér. Mængden af interaktion mellem spillerne er minimal, men man er alligevel mere optaget af at regne ud hvordan de kort man har på hånden kan udnyttes optimalt. Skal man sælge det trumfkort, så man kan få råd til at bygge en mere langtidsholdbare produktionsplanet, eller skal man satse, og håbe på at de andre ikke kommer alt for meget foran ved at man sidder sin tur over?
Jeg kan ikke anbefale det her spil nok, men det er desværre et af de mest vanskelige spil at forklare til nye spillere.

Arkham Horror



Et sandt bæst af et brætspil. Og man skal være af en vis støbning for at give sig i kast med det.
Det er nok det tætteste man kommer på et RPG i brætspilsform, da hver spiller har en figur med forskellige stats, som f.eks. Stamina, Sneak, Willpower, Fight og Luck. Man bruger spillet på, i fællesskab, at rende rundt i byen Arkham for at bekæmpe de monstre der dukker op i gaderne, og samtidig forhindre at den såkaldte Elder One ikke vågner fra sin tusindsårsøvn. Og hvis han gør, så har man bare af at være forberedt, da alle odds er imod de stakkels spillere, og det ender som regel med at alle bliver udslettet.
Det sjoveste ved dette spil er at det er et Co-op spil hvor man arbejder sammen mod spillet. Og til tider kan man føle sig helt magtesløs overfor det man bliver udsat for. Desværre kan et spil vare op til 8 timer....

Merchants and Marauders



Mit seneste køb.
I M&M er du en sømand i det Caribiske hav, og det gælder om at være den første til at nå 10 points. Disse points kan samles på utallige måder, og det er det fede ved spillet. Der er intet der er forudbestemt, og du vælger selv om du vil være en lusket pirat eller en dygtig handelsmand. Eller hvad med begge dele? Et af mine bedste træk var at spille hele spillet som en ærlig handelsmand, for så at dolke min ven i rykken ved at borde hans skib, netop som det var blevet fyldt op med silke og krydderier. Jeg stjal rub og stub, incl. hans prægtige galej, og han var efterladt med en ussel jolle og uden kaptajn.
Og fik jeg nævnt at hver spiller har en rigtig skattekiste som de kan smide penge i, så de er gemt for de andre spillere?!?! Hvor sejt er det lige?


Det var et udvalg af de spil jeg ejer og kan anbefale til andre. Håber det kan hjælpe nogle af jer til at komme igang med noget ordentlig gaming hjemme i stuerne. Der er simpelthen ikke noget så hyggeligt og socialt som en ordentlig brætspilsaften. Der kan selv ikke Mario Kart eller Smash Bros. følge med.

Hvad er jeres erfaringer med brætspil? Begrænser det sig til Matador og Risk, eller er der nogle af jer som har gang i de solide designerbrætspil? Og i så fald, så lad os få nogle historier og anbefalinger på banen Smiley


Stay Spicy
BecelClaes
BecelClaes

5
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#1 - Skrevet 05-05-2012 17:04

I min vennekreds er vi til Arkham Horror - og nøj, hvor bliver det tit til nogen vanvittige runder. Et sandt bæst af et spil, ja - og det tager ikke just kortere tid at sætte op (og nej, det fylder bestemt heller ikke mindre) når man først har et par expansions med i spillet. Latterligt fedt, dog.

Carcassonne har jeg det også godt med, specielt fordi reglerne ikke er utroligt indviklede og snørklede. Det er selv lærerne på gymnasiet også med på - hvilket er blevet til et par utroligt sjove eftermiddage.

Minder mig om at jeg faktisk slet ikke har fået prøvet Elder Sign, på trods af at jeg har det liggende. Nå, så ved man da hvordan lørdag aften skal bruges.




Esmun
Esmun

10
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#2 - Skrevet 05-05-2012 17:29 - Redigeret 05-05-2012 17:48

Min sidste runde af Arkham Horror var nok den mest antiklimatiske jeg har haft. Vi var 7 spillere, og det lykkedes os at fucke så meget op, at vi fik vækket vores Elder One efter 20 min. Og de skete selvfølgelig mens 3 af os var lost in time and space, så vi blev devoured med det samme. De 4 der så var tilbage havde ikke en chance. Det tog ca. lige så lang tid at sætte spillet op, som selve spillet tog Smiley
Men modsat har vi også vundet adskillige gange, så det kan gå begge veje.


Esmun
Esmun

10
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#3 - Skrevet 05-05-2012 18:18 - Redigeret 05-05-2012 18:20

Jeg kan forresten anbefale folk at følge med i TableTop.

Det er et nyt show med Will Wheaton, hvor han spiller nogle brætspil med andre internet-stjerner. Selvom det er nogle meget simple spil de spiller, og at Will kan være uhyre belastende som person af og til, så er det nu meget underholdende.

Det fik i hvert fald mine øjne op for Tsuro, som jeg tror jeg skal se om jeg kan få fat i. Det virker som et super "filler-game" som man kan spille ind i mellem de hardcore spil.

<iframe width="400" height="233" src="http://www.youtube.com/embed/NMtlQxJeWvc" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#4 - Skrevet 05-05-2012 20:50

Er Arkham Horror et typisk brætspil, eller er der rollespilselementer med?

Jeg har en studiekammerat, der går en del op i rollespil(som Dungeons and Dragons, etc.). Det kunne være spændende at prøve på et tidspunkt. Ved godt det ikke er det de man forbinder med brætspil.

Et brætspil jeg husker meget livligt er spillet, "Life Begins at 40", hvor målet er at blive 40 år og at få etableret sig med familie, hus, børn, etc. Man kan ende med en lang række forskellige børn, der kræver forskellige beløb at have i huset. Sjovt koncept med sjove muligheder.


Abild
Abild

7
Offline
Level: 9 (Bob-omb)

0
1ups givet

#5 - Skrevet 05-05-2012 21:01 - Redigeret 05-05-2012 21:27

Super nice tråd. Jeg er selv ganske glad for brætspil, men får sjældent spillet dem. Har hørt om et par af disse spil, men jeg har aldrig selv spillet dem.

Det eneste knap så traditionelel spil, jeg har givet mig i kast med, må være Junta. Antager at I kender det, så jeg vil ikke gå alt for meget i detaljer med dét.

Spillet udfolder sig en bananrepublik, hvor hver spiller repræsenterer en magtfuld familie, og tilsammen konstituerer de regeringen i landet. En hemmelig magt leverer masser af penge til republikkens præsident, uden at stille spørgsmål eller krav. For at vinde, skal man have flest af disse penge indsat på sin bankkonto i Schweiz, når spillet slutter. Man kæmper derfor med alle tænkelige midler - politisk afpresning, militære trusler eller fedterøvssnak - for at opnå så mange penge som muligt. Det ultimative backstabber-spil.

Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve flere brætspil. Det kræver bare at man har tid og masser af venner, der også har lyst.


kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#6 - Skrevet 06-05-2012 00:15

Brætspil er sygt nice. Må lige læse tråden ordentligt igennem en dag.


Esmun
Esmun

10
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#7 - Skrevet 06-05-2012 13:12

Hassus skrev:
Er Arkham Horror et typisk brætspil, eller er der rollespilselementer med?

Jeg har en studiekammerat, der går en del op i rollespil(som Dungeons and Dragons, etc.). Det kunne være spændende at prøve på et tidspunkt. Ved godt det ikke er det de man forbinder med brætspil.



Det kommer an på hvad du forbinder med et "typisk brætspil". Det kan helt sikkert lade sig gøre at spille Arkham Horror uden nogen form for indlevelse i universet. Spillet sørger selv for progression.
Men det er uden tvivl sjovest at leve sig ind i verdenen, og virkelig gøre noget ud af at bygge en stemning op. AH er modsat de andre spil i min original post, meget afhængig af sit tema, så i min spilgruppe plejer vi at tænde sterinlys, sætte dødningehoveder på bordet, og sætte noget dystert musik på.
Der er også en masse beskrivende tekst til hver character, og det kan klart anbefales at læse det hele. Især hvis man er fan af H. P. Lovecrafts univers.


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#8 - Skrevet 06-05-2012 14:19

Ok, det er nok det jeg har hørt om så. Jeg er meget glad for Lovecraft, så tror det kunne være sjovt at prøve en dag Smiley
Her er forresten en hjemmeside med Lovecrafts samlede værker.


powerfull499
powerfull499

107
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#9 - Skrevet 06-05-2012 21:02

Det der "Carcassonne" ser interessant ud. Kan man købe det i almindelige forretninger i Danmark, eller skal man til at bestille over nettet?



Esmun
Esmun

10
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#10 - Skrevet 06-05-2012 21:30

Ja det er nok det spil af dem jeg har nævnt, der er nemmest at finde i en almindelig boghandel. Men ellers vil jeg anbefale dig at kigge hos GamesWeb. Jeg ved de har butikker i storbyerne, og de er meget dygtige og hjælpsomme. De har det også på deres webshop Smiley


Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#11 - Skrevet 07-05-2012 07:31

Jeg er ret glad for brætspil for at sige det mildt, men jeg spiller sjældent nogle så komplicerede spil som der er i første indlæg - ellers et godt første indlæg! Jeg tror den primære årsag er at jeg synes det er uoverskueligt at stille op, og jeg ikke har tiden med en bunke venner til at sætte os alle ind i det og spille det. Brætspil er derfor som oftest hyggelige for mig, men har nu heller ikke noget imod chanceelementet som terningen giver. Kan godt lide at man får smidt en ekstra faktor i hovedet, som man så skal prøve at få det bedste ud af.

Jeg synes Matador, Ludo og (øl)Risk er nogle af de sjoveste ting at spille. ego spillede jeg så sent som i går og synes det er en god måde at lære folk at kende på, selv om der er nogle absurde spørgsmål i blandt. Omkring paratviden hader jeg nærmest Trivial, men jeg er meget stor fan af Bezzerwizzer Smiley.

Hvis vi snakker lidt mere konkurrence-spil, så er Backgammon og Hex nogle ret sjove spil, synes jeg. Sidstnævnte har jeg skrevet et projekt om på mit studie, og har analyseret en række andre matematiske spil også, hvilket jeg synes er ret sjovt.

Spil som SET, Jungle Speed, Guillotine og især Munchkin synes jeg også er sjove, hvoraf de to første er mest omkring hurtigt overblik og de to sidste er meget om hvordan man udnytter kortene man får givet bedst muligt.

Er der nogle der kender/spiller nogle af de spil jeg har nævnt? Smiley


chessr
chessr

341
Offline
Level: 31 (ChuChu)

0
1ups givet

#12 - Skrevet 07-05-2012 12:53

Synes Settlers er meget underholdende Smiley


Tøjza
Tøjza

19
Offline
Level: 4 (Stalkid)

0
1ups givet

#13 - Skrevet 07-05-2012 13:20 - Redigeret 07-05-2012 13:21

Nice tråd.

Som andre har nævnt kan jeg også godt lide de mere 'utraditionelle' brætspil (dvs. ikke de dér familiespil, alle kender). Jeg kender nogle af de brætspil som er nævnt, deriblandt SET, Jungle Speed og Munchkin. Især SET har jeg spillet en del, er meget skægt. Smiley Af brætspil som tager en smuuule mere tid at sætte sig ind i end førnævnte, har jeg prøvet History of the World:



Spillet tager handling i, ja, hele verdenshistorien, hvor det gælder om at erobre så meget på landkortet som muligt. Spillet er delt op i 7 epoker (runder), hvor man i starten af hver epoke trækker et empire, og de har så forskellige styrker. Det balanceres så ved at man har nogle event kort, som man bruger og derved er en del af strategien Smiley
Så på den måde udspilles en 'unik' verdenshistorie for hver gang spillet spilles Smiley kan anbefales til folk der er nye i de lidt tungere brætspil. Jeg havde ikke prøvet den slags brætspil før jeg spillede dette, og jeg fik meget godt fat i det efter en gangs spil, som vist nok tog et par timer eller lidt mere.

Et par brætspil jeg skal spille i nær fremtid er i hvert fald Arkham Horror, som min kæreste har anbefalet. Dog har jeg godt hørt at det tager en dag at spille, og vi har snakket om at spille det selv, inden vi inddrager flere (de to, der ejer spillet Smiley ). Kan muligvis godt være en smule overvældende at være den eneste, som ikke kender spillet, så ville være godt at have lidt kendskab på forhånd. Smiley

Min storebror har også det førnævnte Junta og Puerto Rico, som da også lige skal spilles ^^ Lyder ligesom History of the World som nogle spil der ikke tager alt for lang tid at lære, men stadig er spil med god dybde og strategi i Smiley


Esmun
Esmun

10
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#14 - Skrevet 07-05-2012 15:38

^Super nice. Har aldrig hørt om History of the World før, men det skal da lige slåes op inde på BoardGameGeek.com Smiley

Hvis du skal spille Arkham Horror for første gang, så vil jeg faktisk stækt anbefale at du spiller det sammen med nogle garvede gutter. Modsat normale brætspil, er det faktisk en enorm fordel, da det indeholder en masse kringlede regler, som man nemt kan fare vild i. Dér hjælper det nemlig at have en som ved hvad det går ud på, fremfor at man skal kigge i reglerne. Og I AH er det jo en fælles fjende man kæmper imod, så der er mere tale om en oplevelse end en konkurrence Smiley

Men synes helt klart at du skal springe på Puerto Rico først! Det er helt sikkert med i kampen om at være verdens bedste brætspil! Jeg ejer det desværre ikke selv, da en anden i min gruppe allerede har det. Men hold op hvor er det godt!
Det er et kerneeksempel på et Eurogame. Smiley


Tøjza
Tøjza

19
Offline
Level: 4 (Stalkid)

0
1ups givet

#15 - Skrevet 07-05-2012 23:36 - Redigeret 07-05-2012 23:39

Esmun skrev:
^Super nice. Har aldrig hørt om History of the World før, men det skal da lige slåes op inde på BoardGameGeek.com Smiley

Hvis du skal spille Arkham Horror for første gang, så vil jeg faktisk stækt anbefale at du spiller det sammen med nogle garvede gutter. Modsat normale brætspil, er det faktisk en enorm fordel, da det indeholder en masse kringlede regler, som man nemt kan fare vild i. Dér hjælper det nemlig at have en som ved hvad det går ud på, fremfor at man skal kigge i reglerne. Og I AH er det jo en fælles fjende man kæmper imod, så der er mere tale om en oplevelse end en konkurrence Smiley

Men synes helt klart at du skal springe på Puerto Rico først! Det er helt sikkert med i kampen om at være verdens bedste brætspil! Jeg ejer det desværre ikke selv, da en anden i min gruppe allerede har det. Men hold op hvor er det godt!
Det er et kerneeksempel på et Eurogame. Smiley



Det er i hvert fald en dejlig nyttig side. Også dér jeg fandt billedet, haha. (y)

Det kunne jeg godt forestille mig er en god ting at spille med garvede folk, jeg tror dog stadig at det er godt at tage den af flere omgange, hvor jeg første gang starter rimelig afslappet og i eget tempo op med én person, og så næste gang med to flere. Og af hvad jeg ved, har de alle nogenlunde lige meget styr på spillet, så tror ikke det skulle være noget problem at gøre det sådan. Smiley

Og jeg synes også det er et fedt koncept at det er et co-op brætspil (det har jeg ikke lige prøvet før som sådan), så det hjælper også klart på den detalje at der er mange regler Smiley

Og cool, lyder som et lovende spil, det Puerto Rico. Smiley I øvrigt lyder det dér deck building game også pænt cool. Spiller Pokémon TCG så kender til det med at bygge decks generelt Smiley