To nye trailere introduce...

N-cast #43: Thronebreaker...

Double Dragon & Kunio-kun...

Udsalg på større Ninten...

Ugens tilbud: Uge 7 2020

Mega-opdatering ude nu ti...

Ugens Downloads: Uge 7 20...

Vi streamer Majora's Mask...

Februar måneds NES & SNE...

Masser af detaljer omkrin...

Switch - spilrygter og sp...

Pokémon Sword / Shield

Spil på vej til Switch

Kickstarter Tråden

Midt om natten

Anbefaling af lille tv-sk...

Pokémon GO

Nintendo Direct

Mario Kart Tour

Super Smash Bros. Ultimat...

S: Hollow Knight (uåbnet...

Tilbudstråden

">Sælger, min spil samling...

Dark Souls

S: Uåbnet Labo Variety K...

5 første norske nintendo...

Gamer rum idéer.

S: Xbox One S 1TB + 4 spi...

S: Luigis Mansion 3

S: Pokemon 3DS spil

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Story of Seasons: Trio of Towns

Mario Party: The Top 100

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Mario & Luigi: Superstar Saga + Bowsers Minions

[Brætspil]


Esmun

5
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

Skrevet 05-05-2012 16:13 - Redigeret 05-05-2012 17:29

Velkommen til brætspillenes spændende verden!

Se det for dig! Du keder dig. Du har lyst til at lave noget socialt med vennerne, men du har set alle film i verden, og du er kørt træt i Mario Party 17 og Rock Band 6. Hvad skal du så finde på?
Så foreslår én af dine venner at I køber nogle snacks og spiller brætspil! Det lyder som en fremrangende idé. Tænk sig...En hel aften kun i selvskab med dine venner, uden noget elektronik til at stjæle opmærksomheden. Kun jer og den fortryllende verden af pap og træbrikker. I vil grine og græde, opleve sejr og nederlag, og vigtigst af alt: I vil have det skide hyggeligt.

MEN! Så kommer Matador på bordet....



Og indenfor en time er der en nar der har købt alle de lilla felter og bygget hoteller overalt. Imens kan I andre se hjælpeløst til mens han kommer længere og længere foran. I ved egentlig ikke hvorfor han klarer det bedre end jer andre, og hvad I skulle have gjort anderledes, men der er ikke noget at gøre nu. Alligevel fortsætter spillet de næste 4 timer, indtil alle undtagen ham, er løbet tør for penge og har pantsat alt.
I føler jer allesammen udkørte, og jeres hjerner er som smør. Det var meningen at I også skulle spille noget mere, men der er ingen der orker mere. Der var ingen af jer der rent faktisk synes at det var sjovt at spille, og I bliver enige om ikke at spille brætspil lige forleøbig.

Lyder det bekendt?

Det er fordi de fleste brætspil som alle folk ejer, er dårlige brætspil!

Ludo? Ja det er pænt dårligt.
Risk? Virkelig dårligt.
Sænke Slagskibe? Også dårligt.
Clue? Også dårligt.
Trivial Pursuit? Medmindre man elsker paratviden, så er det også dårligt.
Monopoly? Måske det dårligste af dem alle!

Problemet ved de fleste af dem, er at de ikke udfordrer spillerne på nogen måde. Spil som Risk og Matador, prøver ganske vist at narre spilleren til at tro at de indeholder er elementer af strategi, og at de er avancerede bare fordi de tager 4-5 timer at afslutte. Men der findes spil tager 20 min. at spille, som er uendeligt mere strategiske end Risk. Og som regel er der ingen der kan fortælle hvad de gjorde for at vinde, når man endelig pakker sammen efter en gang Risk eller Matador. Selv den mest strategiske spiller kan tabe til en nybegynder der ikke aner hvad han laver, hvis terningerne bare falder uheldigt. Og hvad er så pointen?

Men hvilke brætspil er så gode?

Gode brætspil giver spilleren magt over spillets forløb. Gode brætspil gør det helt tydeligt for spilleren hvornår han har lavet en fatal fejl, eller hvordan han kan redde en ellers håbløs situation. Gode brætspil giver dig ikke kun én optimal løsning, men så mange at du skal tage mange faktorer under overvejelse inden du laver dit træk. Gode brætspil er spændende fra start til slut. Og gode brætspil har man lyst til at spille igen med det samme!

Agricola



Mit første designer brætspil, men jeg vil nok ikke anbefale det til nybegynderen, de det kan være meget overvældende at lære.
Man driver hver sin middelalder-gård, og kæmper konstant for at skaffe mad nok til at holde sin familie i live, samtidig med at man prøver på at udvide sin gård så meget som muligt. Jo mere alsidig gården er, jo flere points får man til slut. Det er et klassisk worker placement spil, hvor man på skift vælger en ting man vil foretage sig i hver runde, og der findes ikke noget værre end når spilleren før dig, lige beslutter sig for at vælge den ting som DU havde brug for. Så kommer hjernen pludselig på overarbejde for at finde ud af hvordan du SÅ skaffer det sidste korn du manglede for at holde familien i live.....

Carcassonne



Et super spil til nybegynderen! Her er tale om et lille genialt spil, som tager få minutter at lære, men har uanede mængder af strategi. Man lægger på tur en brik hver, som skal passe til de brikker som allerede ligger på bordet. Langsomt men sikkert bliver der opbygget et flot (men i mange tilfælde, fuldstændig latterligt) middelalderlandskab, med veje, klostre, marker og byer. Man scorer points ved at færdiggøre disse "elementer", og jo større jo bedre. Det er fantastiskt taktilt, og brikkerne er flotte og simple.

Dominion



Et såkaldt Deck Building Game. Eller rettere, det er faktisk skaberen af hele genren. Og med deckbuilding menes der ikke spil som Magic the Gathering, eller Yu-Gi-Oh. Nej hér er alt hvad man behøver inkluderet i æsken.
Spillet indeholder over 500 kort, og hver spiller starter med et deck på 10 kort. Det er så formålet at skaffe flere pengekort, så man kan købe endnu bedre kort, som man i sidste ende kan bruge til at købe Victory kort. Hver gang man løber tør for kort i sit deck, blander man bare sine gamle kort igen, og det går derfor ud på at have så optimalt et deck som muligt. Man bliver gang på gang overrasket over mængden af strategi, i det her ellers ret enkelte koncept.

Race for the Galaxy



Mit absolut yndlingsspil lige p.t.
Det er spillerens opgave at bygge en stolt rumnation, ved at udforske planeter og samle ressourser. Hele spillet er, ligesom Dominion, kun baseret på kort, men så stopper lighederne også dér. Mængden af interaktion mellem spillerne er minimal, men man er alligevel mere optaget af at regne ud hvordan de kort man har på hånden kan udnyttes optimalt. Skal man sælge det trumfkort, så man kan få råd til at bygge en mere langtidsholdbare produktionsplanet, eller skal man satse, og håbe på at de andre ikke kommer alt for meget foran ved at man sidder sin tur over?
Jeg kan ikke anbefale det her spil nok, men det er desværre et af de mest vanskelige spil at forklare til nye spillere.

Arkham Horror



Et sandt bæst af et brætspil. Og man skal være af en vis støbning for at give sig i kast med det.
Det er nok det tætteste man kommer på et RPG i brætspilsform, da hver spiller har en figur med forskellige stats, som f.eks. Stamina, Sneak, Willpower, Fight og Luck. Man bruger spillet på, i fællesskab, at rende rundt i byen Arkham for at bekæmpe de monstre der dukker op i gaderne, og samtidig forhindre at den såkaldte Elder One ikke vågner fra sin tusindsårsøvn. Og hvis han gør, så har man bare af at være forberedt, da alle odds er imod de stakkels spillere, og det ender som regel med at alle bliver udslettet.
Det sjoveste ved dette spil er at det er et Co-op spil hvor man arbejder sammen mod spillet. Og til tider kan man føle sig helt magtesløs overfor det man bliver udsat for. Desværre kan et spil vare op til 8 timer....

Merchants and Marauders



Mit seneste køb.
I M&M er du en sømand i det Caribiske hav, og det gælder om at være den første til at nå 10 points. Disse points kan samles på utallige måder, og det er det fede ved spillet. Der er intet der er forudbestemt, og du vælger selv om du vil være en lusket pirat eller en dygtig handelsmand. Eller hvad med begge dele? Et af mine bedste træk var at spille hele spillet som en ærlig handelsmand, for så at dolke min ven i rykken ved at borde hans skib, netop som det var blevet fyldt op med silke og krydderier. Jeg stjal rub og stub, incl. hans prægtige galej, og han var efterladt med en ussel jolle og uden kaptajn.
Og fik jeg nævnt at hver spiller har en rigtig skattekiste som de kan smide penge i, så de er gemt for de andre spillere?!?! Hvor sejt er det lige?


Det var et udvalg af de spil jeg ejer og kan anbefale til andre. Håber det kan hjælpe nogle af jer til at komme igang med noget ordentlig gaming hjemme i stuerne. Der er simpelthen ikke noget så hyggeligt og socialt som en ordentlig brætspilsaften. Der kan selv ikke Mario Kart eller Smash Bros. følge med.

Hvad er jeres erfaringer med brætspil? Begrænser det sig til Matador og Risk, eller er der nogle af jer som har gang i de solide designerbrætspil? Og i så fald, så lad os få nogle historier og anbefalinger på banen Smiley


Stay Spicy
Side: 123Vis alle

Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#16 - Skrevet 08-05-2012 08:03

Tøjza skrev:
[citat=Esmun]Spiller Pokémon TCG så kender til det med at bygge decks generelt Smiley



Jeg har spillet det på Gameboy og computer, men aldrig selv haft kortene. Elsker dog at sidde og bygge decks.



Zøvnig

25
Offline
Level: 20 (Moblin)

0
1ups givet

#17 - Skrevet 08-05-2012 12:44

Dejligt emne, da jeg også er stor fan af diverse brætspil. Jeg har igennem det sidste år spillet en hel del Carcassonne og Dominion. Fra tid til anden bliver der også plads til lidt Munchking, Guillotine eller Family Business.

Seneste har jeg købt Ascension som er et af de bedre two players kort/brætspil derude for tiden. Junta er også et superb spil og det samme gør sig gøldende for Diplomacy, men begge kræver mange spillere og rigtig...riiiigtig god tid Smiley

Er nogle herinde fra friske på en brætspils lørdag eller søndag måske?



Tøjza

14
Offline
Level: 4 (Stalkid)

0
1ups givet

#18 - Skrevet 08-05-2012 12:56 - Redigeret 08-05-2012 12:58

Jeg er frisk, men kommer muligvis an på hvor det er. Smiley Bor selv i Århus, og hvis jeg skulle tage helt til Sjælland skulle det nok være i løbet af en ferie, hvis jeg lige er frisk på det.



Esmun

5
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#19 - Skrevet 18-05-2012 22:25

Så er der et nyt afsnit af TableTop Smiley

<iframe width="400" height="233" src="http://www.youtube.com/embed/qHmf1bau9xQ" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Denne gang spiller de Ticket to Ride. Igen er det er meget mildt brætspil, som er let at lære og med et sjovt tema. Men samtidig er der masser af mulighed for at tænke strategisk, og man føler man har kontrol over spillets gang. Lige indtil der er én der spærre vejen for den gloværdige transkontinentale jernbane man har planlagt Smiley



Esmun

5
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#20 - Skrevet 07-06-2012 20:26

Tom Vasel har endelig taget sig sammen og har anmeldt Eclipse.
Det er et af tidens mest hypede brætspil, men desværre har udgiveren ikke trykt særlig mange eksemplarer i første om gang, så jeg har endnu ikke kunne få fat i det Smiley

<iframe width="400" height="225" src="http://www.youtube.com/embed/uS157k0m-YU" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>



Esmun

5
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#21 - Skrevet 17-07-2012 00:45 - Redigeret 17-07-2012 00:47

Så er der et nyt spil på vej til samlingen Smiley

Denne gang blev det Descent 2nd Edition, som er en revidering af det populære Descent.
Det er en dungeon crawler RPG som er inspireret af det klassiske Dungeons and Dragons, men med fokus på kamp fremfor storytelling. Det er derfor noget lettere at kaste sig over for nye spillere.

Det der hookede mig er at spillet er asynkront (Wii U anyone?), da én af spillerne er "Overlord". Han får tildelt en masse kort som han kan bruge for at gøre livet surt for resten af spillerne, som prøver at komme til enden af dungeonen og finde en skat eller whatever Smiley
Og der er uendelige muligheder ifht. hvordan dungeons kan udformes, og der følger en lang campaign med som man kan spille over mange aftener Smiley





BecelClaes

5
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#22 - Skrevet 17-07-2012 01:02

Hvad synes folk egentlg om Zombies!!!? Igen et af de spil, som jeg har stående, men som vi aldrig har fået taget os sammen til at prøve (vi bliver oftest fanget i Arkham Horror eller Betrayal at House on the Hill), men jeg har så købt Windows Phone-udgaven for 32kr eller sådan noget.
Fandt ret hurtigt ud af, at det helt klart måtte blive indviet, på et eller andet tidspunkt. Virkede ret godt (og er nok en del bedre, når det ikke er A.I.-modstandere).

Hvis man er interesseret i Ticket to Ride, så vil jeg altså gerne lige sige, at man gør sig selv en stor tjeneste, hvis man køber Ticket to Ride: Nordic Countries. Det er mere eller mindre ligesom det normale Ticket to Ride, bortset fra at det kun er for 2 til 3 spillere, og dermed også bygget op om netop færre spillere. Der er dermed meget mere interaktivitet mellem spillerne, og det er det bedste Ticket to Ride jeg personligt har prøvet. At det foregår oppe i Norden bliver det bestemt ikke værre af. Helt klart det bedste Ticket to Ride jeg har prøvet (og jeg mangler kun udvidelsespakkerne). Åndssvagt godt for 3 spillere - helt klart et køb værd.



Zøvnig

25
Offline
Level: 20 (Moblin)

0
1ups givet

#23 - Skrevet 17-07-2012 01:25

Har ikke fået spillet så meget andet end Ascension på det sidste. Man kan købe det til iPad og iPhone og det er langt billigere end brætspillet. Sjovt nok så virker Ascension som skattely iPad og spiloplevelsen er i lige dette tilfælde bedre på denne måde. Jeg spiller nok en 15-20 spil om ugen imod kæresten i øjeblikket. Ret fedt, ret billigt og voldsomt vanedannende.

Ellers skal jeg snart ud og prøve den ny udgave af Space Hulk og så ser jeg frem til, at Mage Knight genudgives Smiley



Esmun

5
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#24 - Skrevet 17-07-2012 01:32

Uh ja, Mage Knight. Det har jeg haft i søgeren i et stykke tid. Men jeg er bare bange for at det er for komplekst ifht hvad jeg går efter lige for tiden. Jeg har efterhånden fået en forkærlighed for mere enkle spil, men som gør utroligt meget med få virkemidler. Ikke sagt at det ikke er godt med et 6-8 langt episk brætspil som Mage Knight eller Twillight Imperium, men jeg synes selv jeg får meget mere spilleglæde ud af de lidt kortere spil Smiley



Zøvnig

25
Offline
Level: 20 (Moblin)

0
1ups givet

#25 - Skrevet 17-07-2012 17:40

Da Mage Knight var på sit højeste herhjemme og der jævnligt blev holdt turneringer, der lå jeg nr. 1 på den officielle liste ver bedste danske spillere Smiley

Men så gik miljøet lidt i sig selv og mange af spillerne gik over til Hero Clix desværre. Jeg tror næppe jeg får investeret lige så meget i spillet i denne omgang, men det kunne nu være meget sjovt at se, om jeg kan udfordre den nye generation af spillere der kommer Hehe



BecelClaes

5
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#26 - Skrevet 28-07-2012 23:50

Jeg er godt nok blevet glad for Magic: the Gathering og Ticket to Ride for tiden.

Det er dog ikke helt Magic: the Gathering der er snak om, men Duels of the Planeswalkers - den digitale udgave af samlekortspillet. Her er der ti standard-decks med 40 ekstra kort, som man så kan ændre rundt på - altså er der ikke fuld deck-editing, og en noget mindre cardpool. Det gør det til lidt en casual-udgave af kortspillet, men samtidigt koster det jo heller ikke nær så meget, at være med på højt plan. Der er hurtigt røget 100 timer ind der, her på det seneste.

Ticket to Ride: Nordic Edition købte jeg, fordi at jeg skulle på ferie med forældrene, som altid. Sidste år var årets brætspil Carcassonne, og de gamle synes da det var sjovt nok, men at der egentlig ikke var så meget taktik over det - for dem var det mere bare at placerer nogle brikker og score nogle points, og så var dét det. Vi spillede det en del på ferien, men det blev aldrig taget op bagefter.

Ticket to Ride har dog fanget mine forældre mere end jeg kunne have drømt om. Ikke nok med, at de havde lyst til at spille 8 ud af 10 aftener (de to andre var det umuligt), på trods af at vi havde været ude og cykle 70-kilometers cykelture hen over et bjerg eller to, i løbet af dagen. Og de er ikke stoppet med at synes godt om det, efter at vi er kommet hjem (Carcassonne har vi ikke spillet, siden vi kom hjem fra sidste sommerferie). Jeg var endda kommet til at nævne, at man jo også kunne få en Schweis-udgave - og blev prompte bedt om, at købe det. I dag har vi så haft vores første Schweis-runde, og det er lige så sjovt, som jeg havde håbet på. Man føler netop at man har så meget kontrol over spillet, der er nogle meget klare mål i forhold til de ruter man skal score sine points på, og det er skidenemt at lære. Jeg havde da regnet med, at der kunne scores et par gode aftener på det, og så ville det ellers være sjovt at spille med de andre brætspilsgutter engang imellem - jeg havde på ingen måde forventet, at det ville samle familien ved spisebordet en hverdags-aften, for at vi kunne sidde og bygge tog-imperier.

Det er simpelthen fantastisk. Det kan godt være, at det ikke er det sjoveste brætspil jeg har, men det er godt nok det bedste køb jeg har gjort i lang, lang tid. De synes det er overdrevent fedt, at de har en søn, der gider at hoppe med ud og cykle 70 kilometer to dage i træk, uden at beklage sig over cykelferie-tanlines eller bensmerter, og som så oven i købet gider at spille en utroligt sjovt brætspil med dem - og jeg synes det er alt for rart at have to forældre, som er frisk på det samme.

Det kan være, at vi skal gå i gang tidligere i morgen aften - så kan de måske nå at give mig bank to gange Smiley.



Esmun

5
Offline
Level: 8 (Pirahna Plant)

0
1ups givet

#27 - Skrevet 29-07-2012 10:22

Hehe, jeg havde noget nær samme oplevelse med Ticket to Ride: Europe.

Jeg slæbte det med hjem til mine "svigerforældre" da jeg lige havde købt det, og fik dem overtalt til at prøve en runde. Især min svigermor var noget skeptisk, da hun ikke mener hun er på samme intellektuelle niveau som os andre. Så hun mente ikke hun havde en chance hvis det var et strategisk brætspil, som hun kalder det Smiley

Vi havde da også noget besvær med at forklare hende reglerne, og halvt inde i spillet opdagede hun at hun havde læst sine destinationer forkert. Men hun endte med at løbe med sejren pga. at vi andre næsten glemte hende og fokuserede på at sabotere de andre.

Så spillede vi 2 gange mere den aften, og alle syntes rigtig godt om det.

Et par dage efter ringer hun så til min kæreste og fortæller at de har snakket om Ticket to Ride de sidste to dage, og at de var helt oppe og køre over hvor sjovt det var. Så hun ville lige påpege at det var min svigerfars fødselsdag indenfor et par uger, og at han derfor ønskede sig spillet af sine børn og deres kærester Smiley



BecelClaes

5
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#28 - Skrevet 21-12-2012 00:53

Ih, det bliver noget af et BUMP, det her.
Siden sidst er min BoardGameGeek-profil blevet udvidet med 11 titler, nemlig Ticket to Ride: Europe+1912 og Map Pack 2: India & Switzerland, Arkham Horror-udvidelserne Kingsport Horror og Curse of the Dark Pharaoh (revised ed.), Lord of the Rings LCG samt 4 udvidelsespakker hertil, og sidst, men ikke mindst: Die Kutschfahrt zur Teufelzburg.

Ticket to Ride: Europe + udvidelser
Jeg synes stadigvæk, at det er skidesjovt at spille Ticket to Ride, både med mine forældre og med kammerater der er på besøg, når den ikke står på noget heftigt. Utroligt let-tilgængeligt spil, og vi har faktisk svært ved at bestemme os for hvilket kort vi vil spille, når vi kun er 3 personer. Begge mine forældre har ønsket sig Ticket to Ride-udvidelser i julegave, og jeg har gjort det samme. Stor succes!

Arkham Horror-udvidelser
Det blev langt om længe tid til, at jeg investerede i et par udvidelser til, til dette fantastiske spil - specielt når det trods alt bliver spillet relativt meget. Jeg havde dog et eller andet problem med at punge 300kr ud for en expansion, men det måtte jo gøres.
Kingsport Horror er dog ikke helt den store succes. Medmindre vi er 4 eller flere, så synes vi, at Rift-systemet i Kingsport er helt ad helvedes til. De resterende dele af udvidelsen er dog meget fed, og det var velkomment med nye figurer og Ancient Ones. Vi har haft nogle gode spil med udvidelsen, men jeg føler egentlig, at jeg skulle have kastet ekstra penge efter Dunwich Horror-udvidelsen i stedet.
Curse of the Dark Pharaoh har vi endnu ikke fået spillet, men jeg fik det for 100kr (cirka halv pris), så jeg er godt tilfreds - det kunne jeg ikke sige nej til.

Lord of the Rings LCG
Yderst fascinerende kortspil, som også kan spilles alene. Spillet foregår i Tolkiens univers, men ellers har handlingen ikke noget med bøgerne at gøre. Ens hovedfigurer, kaldet Heroes, er dog direkte taget fra Tolkiens univers. Man kan spille med 1, 2 eller 3 af disse, som hver tilhører et "Sphere" - svarer til en farve i Magic. De producerer så en mana til deres "Sphere" per tur, som man kan bruge til at spille kort fra pågældende Sphere. Man kan altså sige, at man har noget af en ulempe med 1 Hero, da man så kun får en type mana, og kun én per tur - til gengæld har hver figur en Threat-værdi, så man har lavere Threat-level til at starte med, hvis man spiller med kun en Hero. Rammer man 50, har man tabt - og så påvirker de også, om fjendtlige monstre angriber en.

Jeg synes, at det er åndssvagt sjovt at spille, specielt når man er to spillere. Man spiller mod bordet i et scenarie, hvor de alle sammen er forskellige (der er 3 med i grundspillet og 1 per Adventure Pack, så jeg har 7 i alt) til det punkt, at man ikke vil bruge samme deck til forskellige scenarier. Der er altså meget fokus på deck-building, og det er utroligt fedt endelig at få samlet et godt deck, så man kan klare et svært scenarie - eller et par gode decks, når man har en kammerat med. Man skal både tænke sig om når man laver sine decks, og når man spiller spillet.

Det deck, som jeg er mest stolt over, var nok et tri-Sphere deck med Bilbo, Eowyn og Aragorn, som jeg brugte til at klare et scenarie jeg havde været oppe at slås med i et par dage. Bilbo er ikke en specielt stærk figur, men jeg havde brug for ressourcer fra hans Sphere, og så gør han, at man må trække 2 kort per tur. Eowyn er god til at klare Quests, så man kommer videre i scenariet, mens at Aragorn kan slå hårdt. Decket var så bygget op om, at en af figurerne (helst Aragorn eller Bilbo) skulle equippes med et Steward of Gondor-artifact, så de giver 2 ressourcer per tur (hvis man sætter et på Aragorn, så kan hans mana også bruges til kort fra det Sphere som Eowyn tilhører), og så ellers bare at spille nogle stærke kort med Aragorn, mens Bilbo sørgede for flere kort og kort, som paralyserede de stærkeste monstre, mens Eowyn spillede en masse kort som kunne heale og sørge for, at mit Threat ikke røg over 50.
Skidesjovt spil - bør klart prøves, hvis man kan tage at spille brætspil alene eller co-op med én kammerat.

Die Kutschfahrt zur Teufelsburg
Jeg har gemt det bedste til sidst. Denne skjulte juvel er et 3-10-spillers deduktionsspil med to hold - skjulte hold, selvfølgelig. Hver spiller starter med et karakterkort (som ikke gør nogen forskel), et kort som indikerer hvilket hold man tilhører, et Occupationkort, som giver en form for ability (skjult for de andre spillere, indtil man bruger den), samt et item-kort.

Når det er ens tur kan man så enten bytte med en anden spiller, angribe en anden spiller, erklære at man har vundet spillet, eller bare give turen videre. Mange af kortene har effekter, som man aktiverer ved at bytte dem til en anden spiller - det er en noget mærkværdig mekanik, men det fungerer. Hvis person A vil bytte kufferten til person B, fx, så kan person B enten sige nej, eller give et andet item-kort til person A (som person A så ikke kan sige nej til). Hvis person B tager imod kufferten, så trækker person A et kort - men nu sidder person B altså med kufferten, og kan forsøge at bytte den videre. Man vil altså ikke sidde med et af de gode kort, for det får man ikke noget ud af - til gengæld vil man heller ikke bytte til en modspiller, da han/hun jo så får kortet.

Holdene kan vinde ved at samle enten 3 Goblets eller Keys, alt efter hvilket hold man er på. De er item-kort og kan byttes præcist som man ellers ville gøre det. Når man vil erklære, at man har vundet, så skal man sige hvem fra holdet der har disse genstande. Det er selvfølgelig meget nemt, hvis man sidder med alle 3, men hvad nu, hvis man mener at person C sidder med 2 af dem, mens man selv kun har to - holdet taber spillet, hvis man gætter forkert.

Det handler altså meget om at finde ud af, hvem der har de ting man skal bruge, og hvordan holdene står til - det kan både gøres gennem bytte af kort, men man får også lov til at kigge på en persons hold, hvis man slår ham i en kamp. Som udgangspunkt er kampen uafgjort, med en angriber og en forsvarer - og så kan de andre spillere så vælge hvem de vil støtte med ét point. Det får de dog ikke noget ud af, og man vil jo helst ikke støtte en fjendtlig spiller - så får de jo bare muligheden for at finde ud af, hvilket hold fyren i forsvarspositionen er på!

Det fungerer utroligt godt, specielt med et lige antal spillere, og gerne når man er 6-8. 8 spillere er godt nok noget af det sjoveste jeg længe har spillet, og så fylder det kun det samme som en æske spillekort. Jeg gav omkring 60kr for mit spil, da jeg købte det, og det er blevet spillet mange, mange gange siden da. Det kan lynhurtigt hives op ad tasken, og det er ikke så svært at finde ud af. Det kan købes lige her til en yderst god pris.
Ja, spillet er på tysk, men der er også engelsk tekst på kortene - dog noget mindre. En engelsk version, kaldet Coach Ride to Devil's Castle, kan også købes, men denne er noget dyrere. Det er samme spil dog, med meget få undtagelser. Jeg er fint tilfreds med Kutschfahrt.

Nu ved jeg så bare ikke helt, hvad jeg skal købe næste gang. Synes (desværre) meget at det bliver til udvidelser til de samme brætspil, og egentlig, så vil jeg gerne til at købe nye brætspil, men det er svært at retfærdiggøre det, når man har et par urørte spil på hylden i forvejen!



Grauling

155
Offline
Level: 23 (Skree)

0
1ups givet

#29 - Skrevet 03-11-2015 23:03

Tillader mig lige at bumpe det her emne
Jeg er netop ved at få øjnene op for brætspilsverdenen og vil høre om der er nogle åbenlyse spil jeg burde kigge efter. Spil jeg har spillet på det sidste: Dead of Winter, Takenoko, Settlers of Catan, Pandemic. Er åben for det meste men kan rigtig godt lide Co-op elementerne i spil som Dead of Winter, så derfor har jeg også udkig efter Forbidden Island/Desert Smiley



Aneira

346
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#30 - Skrevet 04-11-2015 07:26

Jeg kan varmt anbefale Carcassonne. Det er tilgængeligt på Xbox Live Arcade. Tager gerne et par omgange mod dig, hvis du kan lide det og når du føler at du er klar Smiley


Side: 123Vis alle