Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Filmtråden

kasper88
kasper88

22
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

Skrevet 20-06-2011 23:25 - Redigeret 29-05-2012 10:08



Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#391 - Skrevet 16-08-2012 22:47 - Redigeret 16-08-2012 23:02

Looper blev nævnt i forrige uges Breaking Bad Insider Podcast, hvor jeg hørte om den. Ham der har skrevet og instrueret den har også instrueret et par afsnit af Breaking Bad, bl.a. "Fly", som er en af de helt store fanfavoritter. Hovedmanden bag Breaking Bad, Vince Gilligan, havde set Looper og virkede meget passioneret omkring den - han er dog sikkert en smule biased, selvfølgelig Smiley

Det er ikke en film jeg personligt har meget hype omkring. Den ser dog interessant ud synes jeg og hvis jeg hører mere godt om den kan det være den skal ses.

Edit:
Forresten, en nyhed til fans af The Avengers. The Avengers 2 er officielt blevet annonceret til at skulle udkomme den 15. maj 2015, hvor der i mellemtiden selvfølgelig vil komme en række film med de individuelle helte. Joss Whedon står igen for manuskriptet og skal igen sidde på instruktørstolen, hvilket jeg personligt synes er en nyhed, der giver ro i sjælen efter hans præstation med 1'eren.


martinmartin
martinmartin

1033
Offline
Level: 12 (Fire Keese)

0
1ups givet

#392 - Skrevet 17-08-2012 07:36

Jeg har igennem de sidste par måneder faktisk set flere film, end jeg plejer.

Jeg er jo stor fan af Ingmar Bergmans film og Det Syvende Segl (Det Sjunde Inseglet) mindes jeg der var en samtale om herinde? I al fald. Se den.

Min egen yndlings Bergman film er Lyset i Mørket (Nattvardsgästerna), som jeg finder dybt deprimerende og jeg føler det er en meget intim film. Jeg kan være grov at sige at den nogle steder er lidt tidstypisk, men jeg holder uendelig meget af den film. Jeg genså den for en uges tid siden med en nær ven efter ikke at have set den i flere år og den sidder stadig i kroppen. De har den i Fona i København til 15 kroner, hvis man skulle følge sig artsy.

Min absolutte yndlings instruktør er Andrei Tarkovsky, der instruerede syv film, før hans død. Hans filmatisering af bogen Solaris af Stanislaw Lem overgår helt ærligt bogens egen handling og til trods for jeg faktisk læste bogen først, følte jeg at Tarkovsky formåede at skabe et større mareridt og et mere intenst sørgmod igennem hans fortolkning.

Han instruerede to sci-fi film, hvoraf den anden - Stalker (på dansk Vandringsmand) - også er en klassiker og muligvis er den bedste sci-fi film nogensinde lavet.

Jeg har længe gerne ville se de film, som Tarkovsky lavede efter at han kom ud af Soviet, men jeg har faktisk ikke haft energien til det endnu. Tarkovsky er poesi uden lige og jeg har enormt høje forventninger til filmen Offeret, der handler om en mand, der opgiver alt han har kært for et større formål.

I biografen har jeg set den nye Batman, som er fantastisk. Helt klart min yndlings af alle Nolans tre Batman film. Faktisk med flere længder. Jeg elsker slutningen.

Jeg var inde at se Prometheus i juni og havde en meget positiv oplevelse med den. Ridley Scott formåede virkelig at skabe noget, der med flere længder overgik den originale (og de andre film for den sagsskyld). En rørende fortælling, som forhåbenligt sætter nogle tanker igang hos folk.

Udover det har jeg set Moonrise Kingdom, der er meget sød og fin.

Nu vil jeg drikke noget kaffe og se, om jeg kan få mig selv til at se Offeret.


Bo130
Bo130

110
Offline
Level: 38 (Tatori)

0
1ups givet

#393 - Skrevet 18-08-2012 01:18

Det jeg tænkte da jeg så avengers var at det var en virkelig god blanding af action og humor. Samtidig indså jeg at jeg ikke synes der er nogle de af de medvirkende figurer som jeg synes har en interessant nok historie til at have deres egen film, så var ikke særlig ked af ikke at have set dem.

Iron Man-filmene er okay, men det er mere pga ham end noget andet, synes jeg.

M: Jeg har set mange af de film du nævner, både Det Syvende Segl, Solaris og Stalker. Desværre har ingen af dem rigtig været mig, tror det mere det skal ses som at det ikke er min type film end at jeg nødvendigvis synes de er dårlige. De er interessante, er nok det bedste jeg kan sige om dem og ville ikke fraråde nogen at se dem (dog heller ikke råde nogen til det).

Jeg er rigtig interesseret i Moonrise Kingdom, den er da ikke udkommet endnu, er den? Det lyder ikke som om du synes den er noget specielt? Jeg overvejer fortsat at se den, kan godt lide hvad jeg har set indtil videre Smiley


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#394 - Skrevet 09-12-2012 00:46 - Redigeret 09-12-2012 00:47

Thomas Dyregaard skrev:
Bliver simplethen nødt til at høre om nogen af jer har hørt om Looper?



Er vildt hyped på den her film!


Har du fået Looper set endnu?
Jeg så filmen Brick i dag fra 2005, der er instrueret og skrevet af den samme person som Looper og den har også Joseph Gordon-Levitt i hovedrollen. Virkelig virkelig god film. Hvis traileren fanger skal filmen nok også fange:




Kanin
Kanin

641
Offline
Level: 23 (Skree)

0
1ups givet

#395 - Skrevet 09-12-2012 21:41

Jeg fik skam set Looper på premieren. Nok min favorit film 2012. Vild med den på så mange niveauer.

... Skal helt sikkert tjekke Brick ud Smiley


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#396 - Skrevet 10-12-2012 02:18

Fedt nok Smiley Jeg må også have set Looper på et tidspunkt. Den og Source Code er to roste science fiction-film fra gode instruktører (imo) jeg rigtig gerne vil se på et tidspunkt.


Kanin
Kanin

641
Offline
Level: 23 (Skree)

0
1ups givet

#397 - Skrevet 10-12-2012 09:08

Source Code er udemærket. Den er ikke super original, men godt skruet sammen. Alene på det faktum at du igennem hele filmen ser de samme 8min gentage sig uden at blive kedelig.

Looper er bare awesome på så mange plan. Den bruger ikke en masse tid på at forklare implikationerne ved tidsrejser og det at ændre i sin fortid, men arbejder med sin karakter udvikling... Desuden har indeholder Looper en masse referencer til Bruce W. og Joesephs tidligere film Smiley


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#398 - Skrevet 10-12-2012 13:54 - Redigeret 10-12-2012 13:55

Fedt. Det er godt at have noget at se frem til Smiley

Jeg kan fortælle at instruktørens bidrag til Breaking Bad måske er en af seriens mest mærkværdige afsnit. Det foregår næsten udelukkende i ét rum hvor begge hovedkarakterer i serien forsøger at slå en flue ihjel (fluen har en række praktiske, psykologiske og symbolske betydninger). Han instruerede røven ud ad bukserne med den og gjorde det til en gribende og underholdende fortælling, på trods af at alt foregår i ét rum og at afsnittet i en umiddelbar forstand slet ikke bidrager hovedhistorien.
Anyway, det afsnit var grunden til at jeg fik øjnene op for Brick og Looper og det ligner umiddelbart at ham Rian Johnson ved hvad han laver, vil jeg sige.


Kanin
Kanin

641
Offline
Level: 23 (Skree)

0
1ups givet

#399 - Skrevet 14-12-2012 22:29

Nåh nåååh.

Nu er der gået nogle dage siden The Hobbit havde premiere. Kunne godt tænke mig at høre hvem der har været inde og se den? Hvilken udgave så i? 2D, 3D eller 3D High Frame Rate (HFR)?

Personligt har jeg været skeptisk lige siden de annoncerede at der ville blive lavet 3 film i stedet for 2 som der først var planlagt.
Efter at have set den første "En Uventet Rejse" (i helt almindelig 2D) er jeg blevet væsentligt bedre stemt. Den er ikke super original og der sker ikke meget historie progression, men masser af action.
Et hav af referencer til Lord of the Rings og en god etablering af den nye triologis historie.


chessr
chessr

341
Offline
Level: 31 (ChuChu)

0
1ups givet

#400 - Skrevet 15-12-2012 10:38

Jeg så den igår i 2D og var super glad for at se den. Den er faktisk enormt god og så er det fedt med flere dværge. Og god sang i starten de synger Smiley
Ser meget frem til 2eren.


Pieyanthikos
Pieyanthikos

2693
Offline
Level: 18 (Twhomp)

0
1ups givet

#401 - Skrevet 25-12-2012 15:31 - Redigeret 25-12-2012 15:34

Jeg fik også set Hobitten for et par dage siden og var ret positiv. Ringenes Herre fandt jeg tit for lang og pompøs, hvorimod Hobitten er mere nær, humoristisk og endda eventyragtig. Jeg tror virkelig, at del Toro-indflydelsen har bevæget filmen hen imod det bedre.

Hvor kommer der egentlig mange lovende film her omkring årsskiftet. Hobbitten er allerede kommet, ligesom jeg gerne vil se Killing them Softly, Life of Pi og Amour, der allerede er i biograferne. Jagten, Django Unchained og Lincoln kommer også i den kommende tid.


Lukas Skywalker
Lukas Skywalker

2193
Offline
Level: 25 (Kokiri)

0
1ups givet

#402 - Skrevet 26-01-2013 14:13

Så fik man også set Django Unchained... og hold da op for en film! Tarantino skal godt nok bare have lov til at lave så mange film som overhovedet muligt inden han stiller træskoene. Ekstraordinær fed western med det velkendte geniale Tarantino-penselstrøg. Lange dialoger med de fedeste replikker og sjove bemærkninger, mesterligt sammenskruede actionscener med blod og eksplosioner, genialt musik der passer fuldstændig perfekt til det kinematografiske, og en sammensætning af vanvittigt fede skuespillere der er blevet perfekt castet (Christoph Waltz er ikke helt så fed som han er i Inglourious Basterds, men det er sgu tæt på - Samuel L. Jackson har også bare den fedeste rolle). Modsat nogle af hans tidligere film som f.eks. Kill Bill eller Death Proof, der har et lidt mere reserveret publikum, så er det her absolut en film som jeg vil anbefale til alle der er interesserede i at se årets (ja, årets, selvom vi nærmest kun lige er begyndt) fedeste action-/westernbrag af en film.

6/6, 10/10, 100/100 - alt i alt et fabelagtigt fantastisk mesterværk fra Quentin Tarantino!


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#403 - Skrevet 07-03-2013 22:35 - Redigeret 07-03-2013 22:48

Her bringer jeg en lille Guilermo Del Toro-opdatering:



Hassus skrev:
Så meget frem til Guilermo Del Toros og James Camerons "At the Mountains of Madness" indtil den blev annulleret.



Det lader til at Del Toro har tænkt sig at blive ved at med vælge mine drømmeprojekter. Det startede med et stort projekt, der skulle adaptere en af H.P. Lovecrafts fede historier indenfor genren, kosmisk horror. Jeg har selv søgt en ægte Lovecraft-film lige siden jeg først faldt over hans historier - der har været meget få forsøg på at adaptere hans værker og samtidigt et ocean af film Lovecraft har været inspirationskilde til. Projektet blev lagt på hylden, efter Prometheus lånte lige lovligt meget inspiration fra samme kilde, hvilket mere eller mindre gjorde Lovecraft-filmen irrelevant...


Nu står Del Toro igen til at skulle føre en af de film jeg allerhelst vil se ud i livet:





En superheltefilm med DC Comics' mere obskure og okkulte figurer kaldet Dark Universe. Swamp Thing og en række andre karakterer bliver nævnt, der bl.a. alle optræder i Vol. 2 #50 af Swamp Thing kaldet "The End", hvor de må samarbejde på tværs af vores fysiske plan og en immateriel spirituel dimension for at forhindre at en ultimativ ondskab overtager verden. Karaktererne Del Toro nævner har alle det til fælles at de enten er spirituelle væsener eller har en anden forbindelse til det spirituelle plan, så det kan være det går hen og bliver noget af en mystisk og okkult film. Risikoen for at det er endnu et Del Toro-projekt, der falder til jorden er selvfølgelig også tilstede, hvilket jeg mildest talt ikke håber er tilfældet Smiley

Et Del Toro-projekt, der ikke falder til jorden er den kommende Pacific Rim. Faktisk kunne det se ud til at Lovecraft-inspirationen også har haft meget indflydelse på den:



Lurende kæmpevæsener på havets bund er ren Lovecraft, mens vi modsat hans historier lader til at kæmpe imod i stedet for at flygte i Pacific Rim. Og ja, det er Glados' stemme hvis nogen skulle være i tvivl Smiley

Det var alt for Del Toro News. Fortsat god aften og på gensyn!


Hassus
Hassus

0
Offline
Level: 22 (Ice Keese)

0
1ups givet

#404 - Skrevet 17-06-2013 18:15

Er der nogen herinde, der har fået set Man of Steel endnu? Jeg har den på min noget "laid back" to-do-liste for sommerferien, men er ikke nået til det endnu.


Shajita
Shajita

338
Offline
Level: 28 (Skeeter)

0
1ups givet

#405 - Skrevet 17-06-2013 18:31 - Redigeret 17-06-2013 18:32

^ Fik set den i fredags. Er kæmpe Superman fan (no shit) og... Den var okay. Den er skrevet af ham der skrev den seneste Batman trilogi og produceret af Christoffer Nolan, som instruerede samme trilogi. Så du ved hvad du kommer ind i, et indviklet plot der er overforklaret af figurerne.

Heldigvis er det også Zack Snyder (300, Watchmen) der står bag filmen, så den er utrolig flot, specielt kampscenerne der går en fin linje mellem Amerikansk tegneserier og Dragon Ball Z... Det virker bedre end man tror.

Det er en okay film, og jeg vil gerne anbefale den til Superman fans eller folk der bare godt kunne lide Batman trilogien, for mere end bare det faktum at det er en Batman trilogi.