Skrevet 07-08-2006 10:24
Denne novelle er ikke skrevet af mig, jeg har blot fået lov til at skrive den ind og poste den her på forummet. Novellen er skrevet af Ditte Hansen aka. Ikke-Nørden, og inspireret af N-clubs strandtur.
Friluftsnørden
Engang, for ikke så længe siden, var der et blegt og pizzadopet folk som levede i deres kabelspækkede huler, beskyttet mod solens D-vitaminberigende stråler – for teknikken forbyde naturlig pigmentudvikling!
De udviklede i tidens løb cyborgens enhed med det kunstigt skabte idet deres hænder efterhånden voksede sammen med joypads og skærme. Det blege folks religion krævede loyalitet og fuld overgivelse af sjæl og liv til det virtuelle univers. Oprindelsen til nørderne som race blev hermed grundlagt.
Årene gik og nørderne blev støt og roligt afskåret fra verden udenfor. Pizza, Cola, ”Game-over” og bumser på ryggen hørte til dagens orden, men i skyggerne bag ved kablerne lurede katastrofen. En ganske almindelig dag som begyndte med left-overs fra ugen før, gik (doom!doom!doom!doom!) strømmen!! For første gang i generationer oplevede man sort skærm.
Samtidig i cyberspace kaldte guderne til krisemøde. Gudernes konge Processor sendte i hast Laser det hurtige sendebud, ud efter sammenkoblingerne kabel, grafik, knapperne, kabinet, ram, spil og andre løsdele brugbare som reserve.
Timer, dage, uger og måneder gik uden en løsning. Hjælpeløst så guderne til mens deres disciple langsomt men konsekvent mistede troen, løsrev sig fra skærme og joypads, og varede sig ud i solen.
Katastrofens omfang gik først for alvor op for dem da den første nørd fik farve, hvorefter andre hurtigt fulgte.
Som nørderne faldt fra mistede guderne deres styrke og håbløsheden bredte sig til de var på opgivelsens rand. De frygtede undergangen da disciplenes troskab syntes tabt for evigt.
Stilhed.
Pludselig lød en lille stemme: ”Hvad med mig? Kan jeg ikke bruges?” og ind i kredsens midte trådte det yndigste lille batteri. En energisk, slank sag af højeste kvalitet. ”I må tilpasse jer situationen og lade mig forsyne jer med energien. Så vinder vi disciplenes troskab igen ved at følge dem ud i solen!”
Som led en levelstigning før sidste bane lettede håbløshedens tyngde og de gik straks i gang. ”Revolution! Død over kablerne” brølede den forsamlede mængde, ”Ned med indendørsdiktaturet!”. Det siges at kun få ledninger nåede at redde livet og de flygtede ned i hulerne til de gamle stædige nørder der hvor fugten drev af væggene. Udviklingen kom og de gamle dele skabte i fællesskab deres bud på Cyberspaces frelser: den enbårne datter - DS’en.
Nu forenedes begge verdener. DS’en dog til nørdernes verden for i sin nåde og barmhjertighed at påtage sig deres synder i form af socialt samvær, kulør, ordentligt mad og indånding af frisk luft, for at vise dem tilbage til paradiset i cyberspace.
Og de levede lykkeligt til deres dages ende uden risiko for strømsvigt.
#1 - Skrevet 07-08-2006 10:40 - Redigeret 07-08-2006 10:41
Gotta love it#2 - Skrevet 07-08-2006 10:53
et var jo dengang i 1788. jeg husker det som var dt i går. næ vent... det var ikke det#3 - Skrevet 07-08-2006 10:57
Hehe...#4 - Skrevet 07-08-2006 13:00
hehe... den var god XD#5 - Skrevet 07-08-2006 15:35
Tsk,tsk,tsk...nogle mennesker er bare ikke i stand til at se hvor superior os gamere er#6 - Skrevet 07-08-2006 17:49
God historie men forfatteren gør vist lidt grin med os. Det var synd at den ikke var længere og mere detaljerende.#7 - Skrevet 08-08-2006 11:51
Tro mig.. jeg får dagligt en mere detaljeret version hehe... er min kæreste der skrev den..#8 - Skrevet 08-08-2006 12:48
*ahem* Ja, nu hvor Zøvnig bevidst har stjålet min DS kan hun jo sagtens...