#38 - Skrevet 28-04-2007 17:58 - Redigeret 04-05-2007 21:57
Jeg har ikke prøvet så mange n64-spil, men jeg kan da lige skrive dem jeg har prøvet i prioriteret rækkefølge:
1. Super Mario 64
Nok det eneste spil, der er oppe og nærme sig det antal timer, jeg har brugt på Pokémon Crystal. Det spil var fantastisk, ganske enkelt. Da jeg spillede det, ragede grafik mig en høstblomst, og jeg kunne ikke engelsk, så jeg spillede de samme stjerner om og om igen, og det blev aldrig kedeligt. Det var altid sjovt at surfe på Koopa Troopa-skjold, hoppe på Goombaer eller smadre, som jeg kaldte ham, Bombekongen (Big Bob-Omb ). (Måtte lave et mellemrum for at undgå en b))
Musikken var jo også herlig med melodier, jeg stadig nynner med på i dag.
Styringen var skøn. Jeg husker glæden ved at lave et enkelt hop, efterfulgt af endnu et, der fik Mario til at hoppe lidt højere, og som afslutning, en kolbøtte i luften. Ja, hopning var, for mit vedkommende, klart at foretrække, hvad enten det var for sjov, det skulle gå hurtigt, eller jeg skulle over noget. Men også de mange funktioner med hver knap, var utrolige. Det eneste dårlige med være kameraet... Det kunne godt nok drive mig til vanvid.
Med andre ord: Den bedste platformer nogensinde!
2. The Legend of Zelda: Ocarina of Time
Desværre har jeg først gennemført spillet for nylig, efter Twilight Princess var gennemført. Jeg begyndte dog inden det, og var vist nået til Fire Temple, da Wii'en og Twilight Princess røg med hjem. Men alligevel er det et storslået eventyr, fantastisk historie osv. Jeg forstår, hvorfor folk var så vilde med det, og stadig er. Problemet er bare, at da jeg spillede det, var grafikken naturligvis forældet, historien var ikke noget specielt for nutiden, og det hele føltes lidt som noget, jeg havde prøvet før, ligesom Twilight Princess gør for de fleste andre folk.
Men spillet var altså utroligt og fangede mig og var simpelthen et mesterværk, og derfor er det havnet her på en 2. plads.
3. Diddy Kong Racing
Ja, Mario Kart 64 ejer jeg på Virtual Console, og det er første gang jeg ejer det. Alligevel kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være bedre end Diddy Kong Racing. Det spil giver dig jo mulighed for at køre, flyve OG sejle. Det er ren trippelkonfekt (
). Men okay, det er vel bare en af de der, første-oplevelses-følelser + at Mario Kart 64's navn indikerer en hel del. I hvert fald har jeg spillet Diddy kon Racing i utrolig mange timer og nydt det hele tiden. Det havde egentlig også et ret fængende sound track.
Men som der også er blevet, om ikke andet, hentydet til før i denne tråd, var bosserne nogen gange for svære. Det var vist kun min stædighed og mangel på andre spil + lektier, der gjorde at jeg klarede den blæksprutte og den drage.
Jeg har aldrig fået klaret Wizpig. Ja, jeg troede faktisk kun, man kunne klare ham med en genvej eller lignende...
4. Mario Party
"Ren spilglæde", det er, hvad Mario Party er. Og her taler jeg om 1'eren, ikke 2'eren, 3'eren, eller nogle af de latterlige (undskyld hvis nogle bliver chokeret, fornærmet eller andet) efterfølgere til Game Cube. 1'eren var og er det bedste spil i serien, og min bedste ven, Togbis og jeg har kæmpet os igennem utallige 20 omgange med Mario, som mit valg og Luigi, som hans.
5. Pokémon Stadium 2
Et spil, der fulgte med min N64'er. I over et år havde jeg kun tre spil, Super Mario 64, Diddy kong Racing og dette. Det var faktisk utrolig morsomt at sætte modstanderen på very easy, hver halvleg på, jeg tror det var, 9 minutter, der var det højeste, og så løbe op og score 25 mål fra underlige vinkler. Også at lave sit eget hold med ens hund, der blev en langhåret, lille, mørk, mand, og pikachu, som en underlig kineser. Jeg har aldrig interesseret mig for fodbold, men det her var bare morsomt, på trods af kommentatorens ens replikker. Hvis bare jeg havde prøvet 8 spil til, til N64, havde det her nok ikke været på min top 10, men min indledning til denne kommentar forklarer nok, hvorfor det her spil er her.
6. International Super Star Soccer 64
Skægt spil, der kun er havnet her, fordi det var en ud af tre spil, som jeg havde i de første 2 år efter, jeg havde fået min N64. Men det var da også ret godt, og det at man kunne lave sine egne figurer, var helt fantastisk dengang. At se Pikachu som en lille kineser, eller ens sorte Labrador som en neger med lige lovlig meget ansigtsbehåring... det var sjovt.
Men når jeg så skulle prøve spil som Fifa på PS, var det utroligt underligt, for disse to spils styring minder egentlig ikke så meget om hinanden.
Jeg vil lige nævne, at jeg ikke er fodboldfan, men spillet har altså formået at underholde mig alligevel.
7. Charmeleon Twist 2
Har prøvet det en del, og det er da temmelig skægt, og giver mig en følelse af N64...
Ja, det er underligt, men det er grafikken, universet, stemningen og sådan. Det virkede meget ens i alle spil, og giver mig et sjovt nostalgi flash back. Men spillet her er i hvert fald også ren hygge og ikke mere end det. Det er sjovt
8. Mario Kart 64
Det jeg har fået spillet af det på VC, har været temmelig godt, men jeg bryder mig ærlig talt ikke ret meget om styringen. Jeg synes man drejer lidt underligt og meget hurtigt. Ja, jeg tror bare ikke jeg har vendet mig til den styring efter at have spillet Mario Kart: Double Dash og DS. Og så bryder jeg mig slet ikke om personernes udseende. Jeg lægger generelt meget lidt vægt på grafik, men det der er jo helt.. sært
De ligner små legetøjsfigurer, og er jo i 2D-grafik. HVORFOR, de har valgt at lave dem sådan, fatter jeg ikke. Jo, og så synes jeg også, at banerne er lidt for ensformige. Faktisk meget for ensformige. F.eks. Rainbow Road eller Wario Stadium. Man kører bare rundt og drejer, med få forhindringer undervejs.
Tjaa, det var nogle negative ord om spillet, og jeg er godt klar over, at der er mange, der er uenige. Det er heller ikke de store problemer, altså de ting jeg har nævnt, det virker bare ikke så godt sammenlignet med Diddy Kong Racing. Men som nævnt under Diddy Kong Racing: Navnet (figurerne) og tiden, og ingen tvivl om at Mario Kart 64 er et super godt spil.
9. Top Gear Rally
Ikke revolutionerende eller andet spil, bare et af de eneste jeg har prøvet og ejet. Jeg har kun spillet 2 baner, aner ikke om man kan vinde flere, men det vil jeg da tro. Men det var da meget sjovt at se en helikopter flyve forbi i replay... dengang, vel at mærke.
10. Super Smash Bros.
Også et spil jeg først har prøvet for nylig, og faktisk ikke ret meget. Det virker naturligvis lidt sølle i forhold til Melee, men med alle de timer jeg har spillet det, er det faktisk temmelig svært at finde den store underholdning i det gamle her. Stadig sjovt og skægt og hele baduljen, men ligesom med OoT/TP tilfældet, er her tale om en slags deja vu-oplevelse, som naturligvis ikke burde have fundet sted, hvis jeg havde startet med det første og dermed ikke havde byttet om på rækkefølgen. Det er for sent nu, og jeg ærger mig ærlig talt ikke.
Styringen i det her er lidt upræcis, synes jeg, og så er det, med et godt, jysk ord, træls, at man ikke kan hoppe på en knap, men skal trykke op.
Ja, det var min top 10, hvor næsten alle spil, jeg har prøvet på N64'en, er på, og siger derfor ikke så meget. Jeg har valgt den efter min interesse for spillet, da jeg prøvede det. Defor er mange af dem simpelthen bedømt på nostalgi, minder og glæden ved bare at trykke på en knap, da jeg var 6. Dog ér Super Mario 64 et af mine nuværende yndlingsspil, og OoT ligeså. Jeg håber at mine "små" kommentarer kan hjælpe lidt til noget indhold i dette indlæg