Ugens Downloads: Uge 38 2...

Overblikstrailer udsendt ...

Overcooked! 2 (Switch)

Arena of Valor udkommer t...

SEGA Mega Drive Classics ...

South Park: Stick of Trut...

Dark Souls Remastered kø...

Ny Pokémon Let's Go, Pik...

Switch er blevet opdatere...

Lanceringstrailer udsendt...

Super Mario Party

Switch Online

Fire Emblem Heroes

Playstation

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Dit seneste køb

Nintendo i medierne

Pokémon Let's Go, Pikach...

Spil på vej til Switch

Releasedatoer

S: B: Super Mario Odyssey...

S: Mario + Rabbids (Switc...

Tilbudstråden

S: Pokemon Soul Silver

N64 Ultra HDMI

S: Mario Tennis Aces

S: Wolfenstein II (Switch...

Sælger en masse 3DS, Wii...

K: Mario Kart Wii

K: Zelda : Breath of the ...

Madden 10 (Wii)

Celebrity Sports Showdown (Wii)

Hassuss profil

Profiltekst



Gæstebog

Hassus

10-06-2014 20:19

Bayonetta 2 Limited Edition, Donkey Kong Country Tropical Freeze og Super Mario 3D World...

3 spil med lange navne. 3 spil, der lægger pres på mig til at få købt en Wii U.

martinmartin

14-01-2014 03:31

Jeg så dette ret nye interview med Alan Moore i går nat og tænkte at det måske var noget for dig - hvis du ikke allerede har set det. Det er ret spændende af rigtig mange grunde og var mig en fornøjelse at læse til morgenkaffen - om end det også gjorde mig lidt forsinket...

Hassus

11-12-2013 17:23

Den gode Andre Segers fra youtube-kanalen, GameXplain, har skrevet et indlæg på GoNintendo.com om en oplevelse han har haft med Resident Evil 4 og sine forældre.

( INDLÆGGET KAN LÆSES HER )

Det er en oplevelse jeg selv har lignende eksempler på, bl.a. med min tidligere værtsfamilie i USA, så den gav mig lidt déjà vu i det den ledte mine tanker i retning af hvor godt et spil Resident Evil 4 i sandhedhed er.



Spillet er en anomali inden for mediet, i det at det tilsyneladende tog så mange chancer med henhold til gameplay, stemning og udtryk som det gjorde. Det er en anomali fordi det til trods for dette alligevel er udført mere mesterligt end stort set alle de forsøg, der siden har søgt at støtte sig til dets vellykkede formel. Efter min egen mening har det en X-faktor - en slags ekstra oprigtig ydelse fra udviklerne mod spillets potentiale - der i mine øjne ellers kun er set lignende i et spil som Metroid Prime.

Modsat Metroid Prime er det dog ikke kun engagerende for den der spiller, men også tilskuerne som Andre bevidner om. Dét i sådan en grad at det kan overbevise folk, der umiddelbart kunne synes langt væk fra spillets målgruppe, om ikke bare dets værdi, men selve værdien af hele mediet. Hvordan et spil, der på papiret er et af de mest mørke og modbydelige med et plot lignende noget fra en dårlig B-film kan have denne effekt er mig stadig lidt af en gåde den dag i dag - snart 10 år efter spillets udgivelse...

martinmartin

16-11-2013 02:04

Jeg skriver lige her, i stedet for tegneserie tråden. Pointen er at jeg lige vender tilbage med et længere svar og da n-club har været nede (og jeg før det været ude at rejse), så har jeg ikke haft mulighed. Jeg har dog købt første hæfte af Sandman pre-quel'en. Det ser flot ud, siger jeg dig. Glæder mig til at høre mere om dine tegneserie køb når de kommer. Jeg tror lige, at jeg vil finde nogle af mine egne frem, haha.

Hassus

29-08-2013 11:59

Her er en lille reklame for to klummer jeg har skrevet herinde:



Den første skrev jeg i 2012 og fik navnet "Carpe Diem". Den handler om at bevare ens åbenhed overfor nye Nintendo-oplevelser og konsekvenserne ved at sammenligne Nintendo-produkter for meget med hvad der allerede er på markedet.

Ca. et år efter skrev jeg klummen, "Der var engang en blikkenslager...". Som navnet måske kunne antyde giver klummen et perspektiv på historiefortælling i Nintendo-spil og hvad fremtiden i den sammenhæng måske byder på.

Nu hvor de to klummer hermed har modtaget et lille bump drukner de forhåbentlig ikke helt i N-club's store nyhedsarkiv.

Hassus

03-07-2013 00:05

Min færdige Promethea-samling.



Læseoplevelsen har været helt igennem enestående.
Den starter ud med en studerende, der skriver skoleopgave om en fiktiv karakter ved navn Promethea. Jo mere hun fordyber sig i emnet jo klarere bliver det at der er noget særligt over karakteren, der pludselig overtager den studerende og hendes liv - i rollen som Promethea er hendes skæbne at forårsage verdens undergang. Det er dog ikke så truende som det lyder, da der ikke er tale om at millioner af menneskeliv skal gå op i flammer, men i stedet en grundlæggende reformation af den menneskelige kulturs livs- og verdenssyn. Den materielle verden er med andre ord ikke målet. Promethea rejser ind i den immaterielle verden hvor menneskehedens fælles ideer og symboler har fysiske positioner og forme.
I den fortællingsramme har Alan Moore skabt en kontekst, der både gør det muligt for ham at udtrykke sine personlige holdninger til disse immaterielle sandheder på et detaljeret og uddybende niveau og samtidig har det banet vejen for at J.H. Williams III har kunnet udfolde sig meget specielt og kreativt med det billedlige.

Det en ukonventionel historie og tegneserie og den har et unikt udgangspunkt. Har man en lukket tilgang vil Promethea ikke have noget særligt at byde på. Lader man sig til gengæld føre af de tankestier der lægges foran en, ser jeg kun at man har en unik og uhyre velsammensat oplevelse foran sig.
Hvad de samlede udgaver angår vil jeg på forhånd klart anbefale den kommende Immateria Edition.

Promethea-opdatering out!

Dead-Cheese

21-06-2013 15:53

Hey Hassus, har du spillet infamous før?

Hassus

15-06-2013 18:00

En del af min ferielæsning bestående af Swamp Thing (volume 2) nummer 65-91. Det er gået op for mig at jeg allerede har fået læst halvdelen i de sidste par dage, så de holder nok ikke meget længere.



Heldigt nok at jeg får færdiggjort min Promethea-samling i løbet af de næste par uger så jeg også snart har Promethea nummer 1-32 at læse.
Det er dejligt at have noget underholdning man kan fylde ferien med Smiley

Hassus

22-05-2013 20:04

Yin og Yang i videospil

Star Fox 64 og The Legend of Zelda: Twilight Princess er modsætninger i en vis forstand: Star Fox 64 har få baner og et relativt afgrænset virtuelt areal - til gengæld er det tætpakket med muligheder og indhold. Twilight Princess har et stort og åbent virtuelt miljø - til gengæld er det relativt tomt, livløst og fattigt på muligheder.

Hassus

21-03-2013 03:57

"You fight for freedom and then you get it, and then you have enough rope to hang yourself"

- Skuespilleren, Ryan Gosling, om hvorfor han vælger at tage en pause fra karrieren.

Hassus

10-03-2013 19:05



[i]XXIII
Volcano view

The shadows of the winter are growing darker. Nothing can escape their cold embrace. No source of light is more powerful than the sun and the same goes for shadows. Lives are balancing on the sharp edge of the dire circumstances. There is much at stake for the young man.

But he is a foolish young man. He is blinded by inexperience and the soft skin on his shoulders. There are no voices in his ear telling him what to do. He has spent his life adapting to a now unobtainable position in the company of his brother and father. He is in the new position of having nothing while everything is expected from him.

The tower on which he stands is weak and unfinished. The view is clouded by his expectations. Truth and fiction together in one big blur. He does not see where one ends and the other begins. For this confusion there are consequences.

He makes a decision based on the big blur. It is wrong, he knows, but he makes it. The son of Ian Senior decides to shut his eyes. Soon the food vanishes. He shuts them again - this time harder. All seems lost to him. All becomes fiction. This he can control.

Except that it starts to control him instead. Soon it consumes all of his time and mind. Like a man-made flame it breathes the air he should be breathing and yet he keeps staring. He gets happier, but deep down he knows that he is not seeing clearly. He knows that what he is doing is a crime against his nature. But as time passes so does this knowledge. Visions of his father get covered in excuses which morph into laziness. Meanwhile the flame in front of him keeps growing, sucking the breath out of his mouth.

As it sucks he turns weaker and as he stares he turns stranger. His body starts changing so he covers it in more fiction: An easy smile in return of continued descent. Soon he falls into memories of the ArtTrotters and their madness. He reviews their madness from a new descended point of view.

Had he been more careful he would have saved his final food with eyes on his future well-being. Now instead he feels an immense hunger. His last resource is his fiction so that is what he holds on to though mostly the fiction holds on to him. He remembers the word “Pinad” and soon a bowl of hot soup floats before him. His pale and weak hands reach out to touch it only to have the bowl vanish in a dark cloud of smoke.

ArtTrotters – before he ran from them, now he runs towards them.[/i]

Hassus

08-03-2013 20:39

Øjeblikket hvor jeg droppede Team Heisenberg.


Hassus

19-01-2013 11:39

Jeg så et interview der var kombineret med musik med Billy Joel på The Howard Stern Show forleden og blev ret grebet af hans musik. Han har lavet mange kæmpe klassikere i tidens løb, men denne her mere ukendte sang satte sig mest fast hos mig:


Hassus

08-01-2013 16:00

Så modtog jeg mine nye (gamle) tegneserier :



Jeg har p.t. kun bladret igennem dem og læst et par stykker af dem og indtil videre har jeg fået nogle gode indtryk af dem.

De 4 øverste på billedet er dem jeg har set mest frem til og de repræsenterer meget godt grunden til hvorfor jeg begyndte at samle på gamle Swamp Thing-tegneserier i det hele taget: Det jeg virkelig ønskede var at undersøge hvad Moores forløb i serien egentlig byggede på for at få en større forståelse og indsigt i de tegneserieforløb jeg holdt så meget af. I min samling var jeg oppe på 36 af de 45 historier (fra hovedserien) der fandtes før Moore og jeg følte mig stadig ikke helt tilfreds.
De 4 jeg nu endelig har købt er de sidste 4 historier, der leder direkte op til Moores forløb. Det er dejligt endelig at have dem. Selv om jeg kun har læst 2 har jeg allerede gjort mig nogle ret nævneværdige betragtninger (for mig i hvert fald - i princippet kan du jo være ligeglad Smiley ).


- Det første nummer tegner-teamet Steve Bissette og John Totleben arbejdede på var #16 (den med maskerne) og siden har de været en meget vigtig del af hvad fangede mig ved Swamp Thing. Da jeg bladrede til første side i #16 blev jeg mødt af deres autografer i bunden af første side. Sikke en positiv overraskelse. Om sælgeren var ligeglad med den detalje eller havde overset det ved jeg ikke, men jeg klager i hvert fald ikke Smiley (historien var ok, men ikke fantastisk)

- En anden betragtning jeg gjorde mig var at jeg fandt ud af at #18 er et genoptryk af #10 fra den oprindelige serie fra 70'erne. Den er genoptrykt i rammen af den igangværende historie som et flashback og den oprindelige tegneserie har også symbolsk værdi da det var den (åbenbart) legendariske Bernie Wrightsons sidste nummer med serien, men jeg må stadig erkende at jeg havde været mere begejstret for en ny historie. Sådan foregik/foregår mediet dog jeg kan sagtens se logikken i at genoptrykke en gammel historie mange nok ikke havde læst som perspektivering til det nuværende plot. Dog tror jeg mest det har skyldtes problemer med at nå en deadline, hvilket også var tilfældet med Moore-nummeret Abandoned Houses, hvor den genoptrykte historie faktisk blev givet overordentlig stor relevans i den ramme den blev fortalt i. På en måde eksemplificerer det også det kaninhul jeg er blevet hevet ned i som jeg har sat mig mere og mere ind i tegneserieindustrien - det er et mærkværdigt, paradoksalt og uforudsigeligt forhold mellem det industrielle aspekt og historiefortællingen, der går igen. Som et eksempel på dette forhold har #18 sin egen værdi i samlingen.

- Til sidst og ikke mindst må jeg krybe lidt til bekendelse: Jeg har nok været for villig til at give Moore en for stor del af æren for hvor god jeg synes "hans" Swamp Thing har været. Efter at have læst #17 med Steve Bissette og John Totleben som tegnere, men uden Alan Moore, er det klart at de to tegnere har haft en ekstrem stor rolle i forhold til min nydelse af serien. Mange af de kreative og originale måder fortællingen har været fremstillet på i Moore-forløbet kan jeg nu tydeligt se har været med enorm tak til Steve Bissette og John Totleben, der tydeligvis har haft deres helt egen ting kørende ved siden af Moores historiefortælling. #17 er en fremragende og hårrejsende tegneserie og har uden tvivl bevist overfor mig at Bissette og Totleben i sandhed er herrer over deres eget domæne.

Jeg ser frem til at læse resten og det bliver grineren at læse de crossovers jeg også har købt. Bl.a. kan jeg se at forfatteren Martin Pasko skrev en crossover mellem Swamp Thing og Batman før hans eget Swamp Thing-forløb blev udgivet i 80'erne. Som altid er der udover historierne selv sine egne historier at blive fortalt indenfor industrien Smiley

Hassus

27-12-2012 22:42



[i]XXII
Boulders blocking

...fragmented faces…echoes of voices… then a moment of slippery cohesiveness as he experiences seeing and being himself in one single moment… he is desperate to help and his father is in need but his service is rejected with an assertive hand… Senior's palm is blocking his intentions like a wall… each finger telling him to stop… himself, his father, everyone and everything knows… he is not cut out for this level of responsibility… one sad… simple… untouchable… eternal… truth.

As an escape from the warm embrace of accepted inadequacy he jolts himself out of the dream. No matter what, he cannot bring himself to give up. He imagines his father in bed appearing on the perfect blue sky above him. For a brief moment he ponders how clearly Senior would appear if he could do what the ArtTrotters did. Then he jolts once more this time into a sitting position

The break from stillness exposes a pain in his shoulder which however dwindles compared to his scattered foot pain. Ripples on the ground surface gently portray the rough and twisted roots underneath. Tonight he and the sword will rest on separate sides of the mountain top. Then again… He should not be investing time preparing for another night in this forsaken prison. If all goes well this will be his final day in captivity.

He stares at the ground. The sword seems to be attracting the root structures at a very rapid speed. If he harvested them daily he could make a small mountain of his own. Perhaps he could build some kind of structure from them that could be used for an escape.

A bridge perhaps… A bridge to where? What a moronic idea.

His own inner resources are running dry. He is just a young kid. He needs a person to lean on. What would his brother have done if death had not taken him? As children one day Senior did not return home from town for several days. Being the oldest son Junior took charge of himself and his young little brother. He even fed the sheep. When Senior returned he had tears in his eyes and his breath stank. Back then he did not understand why. Now it is obvious. Among other curses Soul Soothing will lead to a breath like that.

He remembers young Junior cooking for him the best he could. Junior would then ration the food until Senior came back - such a brave little boy.

There is still a stuffed bag of rations left. How many days could it potentially last? He opens it and takes a couple of pieces of meat preparing to line up whatever rations are left from the beautifully knitted life saver. His mother had made it before her death. She was good at knitting. There are many proofs of that back at home. The carefully crafted patterns have a calming effect on him. In one way or another he likes to think that Milena is aiding him from beyond the grave...

A sudden scream then halts his mind.
Starts a scene! Leaves one behind…

A bird claw pierces through the bag. It is then out of reach. He watches how the bird struggles with the weight of the food. Bread and meat tumble out from the bag like luscious drops from a generous cloud. He stares in disbelief while his hand slowly rises towards his face – steady with purpose but drained of hope. One more stone - one more giant rock added to the pile that already burdens his powerless shoulders.

He is no longer merely doing time… he has a death sentence. The palm is blocking his vision… blinding him from the situation… each finger telling him to stop…[/i]