Pokémon er blandt de mest populære serier nogensinde på de håndholdte platforme, men et stort eventyr er aldrig rigtig udkommet på konsollerne. Tilbage i slutningen af sidste årtusinde var der dog noget på vej, der kunne ligne det.
Vi har tidligere i denne julekalender snakket om 64DD, en tilføjelse til Nintendo 64, som kun nåede at udkomme i Japan inden det blev dømt værende en fiasko, hvorefter den ikke længere blev understøttet og mange potentielle spilprojekter blev droppet.
Et af disse spil var Pocket Monsters RPG. Titlen, udviklet af Game Freak, var tiltænkt at være det første spil i serien til en konsol. Spillet blev først omtalt tilbage i 1997-1998, hvor man sagde at der var tre spil med Pokémon undervejs til Nintendo 64DD og et enkelt til Nintendo 64 (Hey You, Pikachu).
De tre spil til Nintendo 64DD var Pocket Monster 64 (senere kendt som Pokémon Stadium), Pokémon Snap og så Pocket Monsters RPG, der alle skulle bruge de samme modeller til figurerne. Desuden ville det være muligt at overføre data til disse spil fra de kommende Pokémon Guld og Sølv.
Da man til Space World i 1997 afslørede Pokémon Stadium og Pokémon Snap var der intet om den tredje titel. Game Freak arbejdede samtidig på Pokémon Guld og Sølv, som endte med at blive udskudt samlet set to år. Spekulationer mener at man formentlig har valgt at fokusere på disse spil og derfor lægge Pocket Monster RPG til Nintendo 64 i bero.
Vi har sidenhen fået Pokémon Colosseum og Pokémon XD, der er skridt i den rigtige retning, bemærk dog at de begge var udviklet af Genius Software og ikke af Game Freak. Der mangler altså stadig et rigtigt Pokémon-spil til konsollerne, og det er ikke sikkert vi nogensinde får chancen igen - Game Freak har nemlig udtalt at de føler serien hører til på de håndholdte.
Læs videre
Ny trailer for Yoshi and the Mysterious Book udsendt
1 dag siden
Lanceringstrailer for Outbound udsendt
2 dage siden
Moss: The Forgotten Relic kommer til Switch og Switch 2
2 dage siden
Order of the Sinking Star annonceret til Switch 2
2 dage siden
Legend of Zelda-filmen kommer en uge tidligere - 30. april 2027
3 dage siden
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.