? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
Bo130
Bo130
03/12/2013

3. december | Donkey Kong Racing

3. december | Donkey Kong Racing
Det er svært at benægte at Mario Kart på nuværende tidspunkt er blandt de bedste spil i genren, men tilbage i Nintendo64-tiden var det ikke lige så tydeligt hvem der sad med kronen.

I husker måske en lille titel ved navn Diddy Kong Racing. Spillet udkom omtrent samtidig med Mario Kart 64 og flere foretrækker denne titel. Når man gennemførte dette spil fik man beskeden "To Be Continued". Det var derfor også til stor begejstring, da man i anledningen af Nintendo GameCube-fremvisningen ved E3 2001 kunne præsentere nedenstående video.

<iframe width="560" height="315" src="//www.youtube.com/embed/AL5IUbxeVTY" frameborder="0"></iframe>

Videoen viser intet gameplay, og for så vidt var det blot en tech-demo, men det gjorde stadig folk ellevilde over at der nu var en efterfølger på vej til den populære Nintendo64-titel.

Op til Spaceworld udkom der en pressebesked, der forklarede at man ville kunne opgradere sit køretøj/dyr ved at indsamle mad undervejs i banen. Multiplayer for op til fire spillere var planlagt og man ville kunne opleve ting i løbet af banen, som kunne indvirke på gameplayet, så som træer der svajede i vinden og ændrende lys. Det ville ligeledes være en del af gameplayet at kunne falde af sit dyr og måtte løbe selv for at hale ind på det og komme op igen - eller skifte til et andet dyr undervejs i banen, hvis man foretrak det.

Men hvad skete der så? Det kan siges meget simpelt; Rare blev solgt til Microsoft. Rent spilmæssigt, så fortsatte man udviklingen af spillet med en ny hovedperson, nemlig Sabreman, men spillet mistede mere og mere identitet og var til sidst mere et adventure platform-spil, hvor man kunne ridde på dyr i stedet for et racing-spil. I sidste ende blev dette også droppet, omend visse gameplay-elementer fandt sin vej til Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts.

Selv om Rare blev solgt tilbage i 2002, så udtalte Shigeru Miyamoto i april 2003, at Donkey Kong Racing stadig var under udvikling. Vi har siden da fået andre bud på spirituelle efterfølgere til Diddy Kong Racing, fx Banjo Pilot (det tidligere Diddy Kong Pilot), Donkey Kong: Barrel Blast og Diddy Kong Racing DS, men der er stadig folk verden over der hungrer efter hvad de så tilbage i 2001.
2
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Nintendo annoncerer mobil...
af Mr. Mario - 3 timer siden
Åbningssekvensen til Yosh...
af ChiCkenEL - 7 timer siden
Næste LEGO Pokémon-sæt læ...
af JOEP - 12 timer siden
Dark Scrolls udgives 28. ...
af JOEP - 22 timer siden
The Adventures of Elliot:...
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 1 dag siden
N-cast #286: Starfox er t...
af KJ85 - 6 dage siden
Udgivelsestrailer for Ind...
af JOEP - 6 dage siden
Harvest Moon: Echoes of T...
af JOEP - 7 dage siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af [8-Bit] MoNkEy - 8 dage siden
Mario Shop