Skrevet af KJ85 - 30-10-2013 15:45
Codemasters Mario Kart-lignende formel 1-spil, F1 Race Stars, ser endelig ud til at finde sin vej til Europa. Oprindeligt blev den forbedrede udgave til Wii U annonceret for længe siden som en retail-udgivelse, men efter en sommerudgivelse i Japan, og en fejlagtig annoncering i Ugens Downloads, forsvandt det fuldstændig fra radaren – lige indtil nu selvfølgelig.
Codemasters har nemlig i dag offentliggjort, at spillet med de animationsfilmsagtige formel 1-stjerner udgives i december. Det bliver dog udelukkende til download gennem Wii U eShop, og har man set konsollens europæiske salgstal for det seneste halve år forstår man vel godt, at de ikke kaster penge efter en fysisk udgivelse med større risici.
Har du helt glemt, hvordan spillet ser ud kan du tage et kig på den japanske lanceringstrailer herunder – og bare rolig - den indeholder ingen japansk tekst eller stemmer.
Havde du hellere set F1 Race Stars: Powered Up Edition lanceret som fysisk medie, eller er du ok med en download only-udgivelse?
#1 - Badstue
Level: 15 (Geega)
30-10-2013 20:15
Det ser da okay ud. Til en fornuftig penge ligner det en titel der skal hjem - og helt fint med en digital version.#2 - Dennis Høj-Suhr
Level: 26 (Octopi)
31-10-2013 08:26
helt klart et spil jeg skal havde dec til at gå med hvis pengene er det#3 - AE35
Level: 12 (Fire Keese)
01-11-2013 01:37
Download er fint med mig. Jeg kunne dog godt tænke mig at vide om der bliver lokal multiplayer, én spiller på TV og én på gamepad..hmm