Skrevet af KJ85 - 14-09-2017 01:26
Det er efterhånden længe siden, at vi første gang så Bethesdas massive RPG-hit, The Elder Scrolls V: Skyrim, køre på en Switch i det første reklame-spot for Nintendo Switch, og siden annonceringen har det lydt, at spillet ville komme til efteråret. En dato er nu blevet lagt fast, og vi ved således, at spillet udgives d. 17. november på Nintendos konsol.
Under præsentationen blev det fremhævet, at Link-kostumet fra Breath of the Wild, som vi tidligere har set i en trailer, vil kunne fås gennem brug af kompatible amiibo-figurer, ligesom det vil kunne findes i kister i spillet.
Skal du have dette spil til Switch, når det udgives i november?