Skrevet af JOEP - 20-03-2018 18:49
I december måned kunne Capcom præsentere Street Fighter 30th Anniversary Collection, en samling af 12 Street Fighter-titler, hvoraf de fire har fået inkluderet en online-del. Switch-versionen af denne samling vil ydermere indeholde en eksklusiv spiltype, Tournament Mode, som præsenteres i en nyligt udsendt trailer. I dag er det så ydermere kommet frem, at spillet udkommer den 12. maj både fysisk og digitalt.
Traileren, der beskriver Tournament Mode, ser du her:
Har du været med fra starten af Street Fighter-serien, eller er du ikke rigtigt hoppet med på vognen endnu? Samler du denne samling op?
#1 - Fawful
Level: 18 (Twhomp)
20-03-2018 19:33
Jeg har altid elsket Street Fighter 2, lige siden jeg spillede det på arkademaskine og SNES. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal synes om, at der både kom en ny udgave af det sidste år, og nu nærmest kommer en mere. Det er måske lidt meget at købe det igen og igen. Jeg købte det sågar også som Virtual Console til Wii dengang.#2 - Krisp
Level: 18 (Twhomp)
21-03-2018 10:28
#1: Det er jo ikke bare SF2 som er med i denne samling. Også SF3 og SF Alpha spillene.#3 - Fawful
Level: 18 (Twhomp)
22-03-2018 19:13
Det er jeg helt med på. Men hvorfor udgive SF2 for sig selv også. Det er lidt ærgerligt, selvom jeg godt ved, der er lidt forskel i versionerne.#4 - Krisp
Level: 18 (Twhomp)
21-10-2020 15:51
#3: Jo jo enig. Men det var nok fordi Capcom ikke rigtigt havde andet de kunne smide ud og de ville nok gerne have noget hurtigt ud, så de kunne malke lidt penge ud af den hype der var omkring Switch'en, da den blev lanceret.