? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
KJ85
KJ85
08/07/2019

Aksys Games bringer seks otome-spil til Switch i Europa

Aksys Games bringer seks otome-spil til Switch i Europa
I Japan er de såkaldte Visual Novels et stort hit, og de findes i mange former. Nogle fokuserer på kærlighedshistorier, og under denne gren finder vi otome-spillene, der er henvendt mod et kvindeligt publikum. I spillene skal man foruden at følge historien som regel hjælpe en kvinde med at finde kærligheden blandt en flok tiltrækkende mandlige figurer, og under weekendens Anime Expo kunne Aksys Games afsløre, at de bringer seks af sådanne spil til Vesten på Switch i den nærmeste fremtid.

Code: Realize - Guardian of Rebirth er første spil på programmet, og det udkommer i december i år. Du kan se en trailer for spillet nedenfor.



I samme serie kommer næste år Code: Realize – Future Blessings, som tidligere er blevet udgivet i Vesten til PlayStation 4 og PlayStation Vita som del af Code: Realize - Bouquet of Rainbows sammen med netop Guardian of Rebirth. Det kan du se en trailer for herunder.



I 2020 kommer også Collar x Malice og fan-udgivelsen Collar x Malice: Unlimited, og for sidstnævnte er det første gang spillet udgives uden for Japan. Du kan se trailere for dem begge her, men den sidste er naturligvis japansk for nu.





Ligeledes på programmet for næste år er Cafe Enchante, som er et helt nyt otome-spil, der endnu ikke er udgivet i Japan. Her involveres heltinden efter sin bedstefars død i arbejdet på en café, hvor hun møder mystiske mænd fra en anden verden. Du kan se en trailer for spillet nedenfor.



Sidste spil på programmet er også planlagt til udgivelse i 2020, og det er ej heller udgivet udenfor Japan tidligere. Det drejer sig om Piofiore, som er en udvidet port af en PS Vita-udgivelse fra sidste år, og i spillet følger man kvinden Liliana i en syditaliensk by kort efter første verdenskrig. Her ender hun med at blive involveret i en organisation med tilknytning til mafiaen, og du kan se lidt fra spillet herunder.



Hvad siger du til denne nyhed? Har du prøvet kræfter med otome-genren før, eller kender du nogen der spiller disse spil?
0
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Ny trailer for Professor ...
af Jonezy - 12 timer siden
Decapolice udskydes til 2...
af Jonezy - 12 timer siden
Inazuma Eleven Re kommer ...
af Jonezy - 12 timer siden
Neverway lander på Switch...
af Zone - 1 dag siden
Warhammer Survivors annon...
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Rygte: Nyt Star Fox og Le...
af JOEP - 1 dag siden
Gameplay fra Castlevania:...
af ChampionOfWhat - 1 dag siden
Rhythm Paradise Groove ud...
af Super Yoshi - 1 dag siden
Nintendo udgiver små Mari...
af JOEP - 2 dage siden
Ny opdatering til Disney ...
af ChiCkenEL - 2 dage siden
Mario Shop