? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
JOEP
JOEP
27/02/2015

Amiibo-support i Mario Party 10 forklaret

Amiibo-support i Mario Party 10 forklaret
IGN har lavet et preview af Mario Party 10, som udkommer 20. marts, hvor de forklarer nogle af de ting, du kan gøre med amiibo i spillet, og de har forklaret lidt om et af spillets andre muligheder, nemlig Bowser Party, som første gang blev vist i offentliggørelsen af spillet sidste år. Vi starter med amiibo-mode.

Her styrer man i spillet sin amiibo rundt på et Monopoly-agtigt bræt, som man kan skifte udseendet af med amiibo – jo flere du har (scannet), jo flere forskellig brætter har du at vælge mellem. Du kan dog krydre udseendet lidt, da brættet er delt op i fire kvadranter, som du kan skifte udseendet af individuelt. Der vil også være fjender på brættet, som udløser en straf. Det kan synes svært at undgå disse, men der er warp pipes rundt omkring på brættet, så du kan være heldig at komme udenom fjenderne på denne måde. Det er også kommet frem, at når det er din tur igen skal du lade din amiibo røre GamePad for at kaste med terningen osv.

En mere strategisk del af spillet indeholder ”tokens”, som man kan give sin amiibo-figur (i spillet). Eksempler på token er, at du kan kaste en terning fem gange på en tur, eller du kan vælge rundens mini-spil. Ved at bruge en token mister du den, og du kan kun bære én ad gangen, men der er flere at samle op i en bane. Disse tokens bliver skrevet på amiibo, så vi må formode, at man kan indlæse dem i sit næste spil - også hos en ven. Det betyder også, at amiibo-data fra f.eks. Smash Bros bliver overskrevet.

Bowser Party er den spil-mode, hvor fire spillere spiller om at gennemføre brættet med Wii-motes, mens en femte spiller bruger GamePad til at forhindre spillerne i at gennemføre. Minispillene er dermed 4-mod-1; et eksempel herpå er ”Clawful Climb”, hvor de fire andre spillere forsøger at komme op ad et tårn, mens Bowser-spilleren bruger ZR og ZL til at styre Bowsers hænder, så han kan klatre op ad tårnet. Det gælder om at sørge for at de fire spillere ikke når toppen.

Bowser-spilleren har desuden mulighed for at placere fælder rundt omkring på brættet, mens de andre spillere kan forsøge at stjæle nogle af Bowsers terninger. Hvordan det fungerer i praksis er ikke oplyst.

I hele spillet er der 5 forskellige bræt, hvoraf de tre er kompatible med Bowser Party-mode. De fem bræt er
- Mushroom Park
- Whimsical Waters
- Haunted Trail
- Airship Central
- Lava Castle

I normal Mario Party-mode er der events undervejs i spillet, og specielle felter, f.eks. Bowser, Lucky og Unlucky-felter, der f.eks. påvirker dit terningekast, og der er to "bosser" på hvert bræt, halvvejs og ved slutningen.

Er det et spil, du ser frem til? Håber du, at dette vil revolutionere serien?
2
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 1 dag siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 1 dag siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af JOEP - 2 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 2 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 2 dage siden
Nintendo annoncerer Star ...
af Andreas Tarding - 3 dage siden
Mina the Hollower udgives...
af ChampionOfWhat - 4 dage siden
The Legend of Heroes: Tra...
af ChampionOfWhat - 5 dage siden
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 5 dage siden
Elementallis ude nu på Sw...
af [8-Bit] MoNkEy - 9 dage siden
Mario Shop