Skrevet af Lasse - 01-04-2005 02:21
Nedenstående artikel er ikke bekræftet. Det er udelukkende nogle tanker jeg personligt har gået og arbejdet med gennem den sidste tid, og nu føler jeg at jeg bør dele dem med jer andre…
Emnet er Revolution, kodenavnet for Nintendos næste hjemmekonsol, og de utallige spekulationerne omkring denne konsol.
Siden Nintendo så småt begyndte at løfte sløret for denne kommende konsol omkring E3 2004, har spekulationerne været enorme på alverdens Nintendo-sider. Mange rygter er blevet diskuteret, og de fleste af dem dog også blevet afkræftet før eller siden. Men der er stadig rygter – nogle mere sikre end andre – der endnu hverken er endelig afkræftet eller bekræftet. Og lad os lige se på dem engang:
Revolution vil:
- have gyroskop i controlleren. Det er et faktum at Nintendo allerede i 2001 skrev en kontrakt med Gyration Inc. – en af verdens ledende producenter af gyroskoper – om at benytte deres teknologi. Til hvad vides ikke med sikkerhed, men et overordentlig godt bud er controllerne til Revolution!
- benytte en teknologi der har eksisteret længe, men som endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud
- have indbygget stemme-chat-funktion. Satoru Iwata udtalte for nyligt at denne funktion ”may or may not” være inkluderet!
- være klar til at gå online fra release-dagen
- være revolutionerende inden for konsol-branchen
Jeg begynder med at tage fat det rygte jeg personligt ser som mest interessant, nemlig det at Revolution vil bruge en ikke ny teknologi til at revolutionere konsolmarkedet, men at den i stedet vil gøre brug af noget, der endnu ikke har været udnyttet fuldt ud.
Min første tanke til dette var naturligvis touch-screen, men dette afviste jeg hurtigt. Dels ud fra det faktum at det allerede er at se i DS’en, men også ud fra det faktum at touch-screen trods alt findes mange steder i vores samfund i dag. Det ville stadig kunne revolutionere konsol-markedet, men ikke i en så stor grad som Nintendos udtalelser lægger op til. Desuden er der store praktiske problemer i at lave en stationær konsol med touch-screen, med mindre forbrugerne også skal købe en særlig skærm til konsollen. Alt i alt ikke nogen holdbar teori.
I min jagt efter interessante ting vedrørende dette emne, stødte jeg på Nintendos meget oversete produkt – Virtual Boy – en transportabel konsol første gang vist frem i 1994 i Japan (naturligvis), og som blev frigivet i Japan og USA i løbet af 1995 Denne konsol gjorde brug af en meget primitiv form for Virtual Reality, men blev aldrig en helt stor succes, grundet konkurrencen fra bl.a. Sonys PlayStation. Der blev solgt ca. 770.00 stk. af denne konsol, inden Nintendo allerede i 1996 tog den ud af produktion og erklærede den død. En relancering var planlangt senere samme år, men blev aldrig realiseret.
Hvad har Virtual Boy så med Revolution at gøre? Tja…sikkert ikke ret meget. Men mit bud er ganske enkelt at Revolution vil gøre brug af en form for Virtual Reality, intet mindre!
Ved at inddrage rygterne omtalt ovenfor, synes jeg langsomt det hele begynder at passe sammen, som brikker i et dejligt puslespil: Virtual Reality er ikke en ny opdagelse, men det er aldrig rigtig blevet brugt i konsol-verdenen, bortset fra Virtual Boy. En udvikling af et ordentlig Virtual Reality koncept vil uden tvivl revolutionere konsol-verdenen!
Gyroskopet i controlleren er også overordentlig velegnet i Virtual Reality. Forestil dig at du ganske enkelt ved at vippe din controller, vil kunne dreje kamera-vinklen op/ned eller fra side til side. Dette vil være ideelt i FPS- eller RPG-spil. En anden ”gyroskopisk mulighed” ville være, at den controller vi kender i dag ville blive udskiftet med en form for handske, der gør det muligt at aktivt berøre genstande i spil. Fremtiden kunne blive spil i første persons perspektiv, hvor to arme på skærmen kontrolleres gennem to handsker du har på uden for spillet! Tænk at have fuld kontrol over Samus Arans arm i spillet ”Metroid Prime” – for bare at bruge et nutidigt eksempel!
I samme omgang er online-funktion en fænomenal sammenkobling, og dertil også live stemme-chat med andre online brugere. Allerede i dag er spil som ”The Sims” enorme succes’er, fordi folk kan opbygge en fiktiv personlighed og møde andre i en – mere eller mindre – realistisk virkelighed. Og dette ville da være fantastisk at kunne i en Virtual Reality verden – igen noget der ville komme især RPG-spil til gode!
Jeg vil nu lade det være op til jeres egen fantasi at vurdere om mine spekulationer holder vand, eller de er langt ude. En ting er dog sikkert, vi er sandsynligvis meget klogere efter dette års E3 til maj, for her vil der med stor sandsynlighed komme nyt om denne – forhåbentlig – revolutionerende konsol fra Nintendo. Jeg slutter af med 2 citater, og nedenfor ses 3 billeder af Virtual Boy
“We don't have the slightest intention of making a machine that follows the same path as conventional game hardware” - Ken Toyota, PR chef for Nintendo, februar 2005
"Gyration intends to be the first company to produce game controllers enhanced with gyroscopic motion-sensors…”
“The motion sensor can take the place of a typical thumb pressure pad allowing one-handed game play, or can be integrated into a two-handed controller to add a dimension to game playing not possible with traditional game controllers” - Gyration Inc., ledende producent af gyroskop-sensorers, september 2001.
#2 - BonusNinja
Level: 5 (Cheep)
01-04-2005 08:28
Intet mindre end kanon skrevet, Zøvnig!#3 - Zøvnig
Level: 20 (Moblin)
01-04-2005 08:57
Tak for rosen Bonus. Men det er nu Lasse der står bag denne glimrende artikel Så jeg sender altså lige rosen videre til ham#4 - BonusNinja
Level: 5 (Cheep)
01-04-2005 09:07
LOL Det lignede da ellers så meget noget du kunne have skrevet... lad os bare sige at det KUNNE have været dig der havde skrev dette, Z. Sorry, Lasse.#6 - Zøvnig
Level: 20 (Moblin)
01-04-2005 10:05
Virtual boy var Nintendos forsøg på at lave en virtual reality konsol for en hel del år siden. Men den endte med at blive deres største flop til dato. Men tiden er en anden nu og det samme er teknologien. Så måske kan man rent faktisk lave en sådan maskine idag og få den til at fungere optimalt#7 - mejstrup
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 11:22
interssant hvis nintendo har lavet en virtual reality der virker, det vil helt klart være rigtig stort, og ville kunne give PS2 og Xbox baghjul, men jeg tvivler. jeg er desværre bange for vi har skabt et alt for stort HYPE omkring Nintendo´s Revolution, og den i virkeligheden ikke er så revolutionerende som vi går og tror.#8 - Kanin
Level: 23 (Skree)
01-04-2005 11:26
Der skal oss komme ros herfra. Det lyder meget rimligt. At lave noget virtuel reality. sys faktisk det har manglet.#9 - Triforce
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 14:15
Der er i hvert fald ikke noget som modbeviser at de har tænkt sig at lave det på den måde#10 - Ole Ostereje
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 14:22
har slet ikke tænkt på den måde som lasse, men det jo rigtig nok (det med virtuel reality). tror virkelig nu at det bliver noget i stil med det så man virkelig føler man er i spillet! tænkte på tuch is good, but feel is beter. den bliver kanon#12 - Betina
Level: 6 (Cucco)
01-04-2005 16:01
Jeg er enig med mejstrup#13 - Sandragon
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 16:22
Hvorfor blev den Virtual Boy egentlig sådan et flob?#14 - Togetic
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 16:44
Alting var rødt, og du kunne kun selv se hvad der skete på skærmen?#16 - Lasse
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 19:38
Et gyroskop er...ehh...en form for vatterpas Elektronisk vil det betyde at controlleren - hvis det vel at mærke bliver bygget ind i denne - også kan bruges ved at vippe den op eller ned, eller fra side til side. Men igen: hvis, hvis og HVIS det overhovedet bliver brugt#17 - Ole Ostereje
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 19:55
orv ja z0da men anders and er da også sjovt hehe ej jeg overdrev måske kun lidt men ikke meget hehe#18 - Christian Jessen
Level: 2 (Keese)
01-04-2005 19:56
Må indrømme jeg er meget skeptisk over for denne ide...#19 - Ole Ostereje
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 19:59
DING fik en ny anders and ide man skal da brug'e 3d briller så det popper ud i ens ansigt.#20 - NINJA
Level: 1 (Goomba)
01-04-2005 20:30
HAHAAAA!!! Jeg kommer lige til at tænke tilbage på U.S.A. turen for 2 år siden.. Hehe, vi var i disney land. Vi skulle prøve et "Grædrødderne" show i en biograf hvor man havde 3-d briller på. Min far tog sine normalle briller i hånden, og da en bille "skød syre" på os mens vand dryppede ned fra taget fik min far SÅDAN et shok at han knuste sine egne briller!!.. HAHAHAAAA MAX grineren!! Så gik han med gaffatape-limede-briller resten af måneden vi var i U.S.A.#21 - Zøvnig
Level: 20 (Moblin)
01-04-2005 20:31
Du har fat i noget der Christian. Men måske kan man sætte sin Revolution til en Tv skærm eller Monitor så andre kan følge med i spillet? Det ville appalere mere til masserne tor jeg#22 - Christian Jessen
Level: 2 (Keese)
01-04-2005 21:20
Ærlig talt - hvem gider sidde med at par grimme briller på, totalt lukket ude fra omverdenen?#23 - Lasse
Level: 1 (Goomba)
02-04-2005 16:54
I har en gammeldags opfattelse af hvad Virtual Reality er, no offence - Virtual Reality er andet end det at tåge rundt med en hjelm/briller på.#24 - Lasse
Level: 1 (Goomba)
02-04-2005 16:55
#25 - Triforce
Level: 1 (Goomba)
02-04-2005 18:07
Jeg syntes også at der var noget der manglede . Tror stadig på din ide Lasse#26 - Asse
Level: 9 (Bob-omb)
02-04-2005 18:16
Faktisk en temmelig god beskrivelse af hvad jeg HÅBER revolution bliver, Lasse. Dog har jeg mine tvivl, jeg er ret bange for at Nintendo skuffer. Revolution er, blandt nintendo fans, blevet utroligt hypet, så der skal MEGET til for at den lever op til 'vores' forventninger..#27 - AND
Level: 35 (Lakitu)
02-04-2005 20:20
Lasse! Stor ros for din reasearce, der har du virkelig været grundig.#28 - AND
Level: 35 (Lakitu)
02-04-2005 20:21
... Øh... havde altså lavet mellemrum og afsnit i den tekst :Z...#29 - AND
Level: 35 (Lakitu)
02-04-2005 20:21
... Øh... havde altså lavet mellemrum og afsnit i den tekst :Z...