Skrevet af 0 - 05-08-2012 00:23
Hvad er det bedste N64 spil ifølge N-clubs brugere?
Så er de ti bedste N64 spil fundet, og ikke overraskende er der blevet rigtigt meget plads til en blikkenslager og flere velkendte figurer. Listen skal læses oppefra og ned, hvoraf det nederste spil er det bedste ifølge flertallet herinde.
[u]10. plads, 19 pts.[/u]
SUPER SMASH BROS. (1999)
Overvej hvordan Street Fighter ville være med Pikachu istedet for Ryu, og Kirby istedet for Bison. Forestil dig at kampene foregik i Mushroom Kingdom. Ligepludselig har du Super Smash Bros., hvor alle kendte Nintendo figurer samles i et ultimativt fighting spil!
9. plads, 22 pts.
MARIO PARTY (1999)
Alle dine yndlingsfigurer fra forskellige spil er endelig samlet til festlige løjer. Mario Party satte gang i en serie af spil, hvoraf der nu er udkommet ikke mindre end 11 spil i rækken!
8. plads, 24 pts.
LYLAT WARS (1997)
Fox McCloud er tilbage, og med sig bringer han noget, som har ændret spilleoplevelsen siden da. Rumble Pak'en blev nemlig udgivet i forbindelse med Lylat Wars i 1997, og idag er det indbygget i controllers til alle forskellige konsoller. Spillet er udkommet i en opdateret udgave til 3DS.
7. plads, 28 pts.
POKéMON STADIUM (2000)
Pokémon-kampe i 3D. Saml dine 6 Pokémon og kæmp mod andre trænere eller dine venner. Spil sjove Pokémon-minigames eller spil dine Pokémon Gameboy-spil på det medfølgende Transfer Pak.
6. plads, 34 pts.
PERFECT DARK (2000)
Rare er tilbage med et nyt first-person shooter, som bygger videre på deres GoldenEye succes. Perfect Dark er sat til at få et remake, dog ikke på en Nintendo-konsol.
5. plads, 39 pts.
BANJO KAZOOIE (1998)
Endnu en perle i en række spil produceret af Rare, eksklusivt til Nintendo 64. Bjørnen og fuglen har siden da optrådt i en række af spil, men efter at Rare blev opkøbt af Microsoft, er de ikke blevet set på en Nintendo-konsol siden 2005.
4. plads, 45 pts.
THE LEGEND OF ZELDA: MAJORA'S MASK (2000)
Efterfølgeren til Ocarina of Time bringer mere Link til din Nintendo 64. Spillet krævede kun ét års udvikling, da man byggede videre på forgængerens spilmotor, men Majora's Mask krævede en RAM udvidelse af N64en, for at kunne køre.
3. plads, 60 pts.
GOLDENEYE 007 (1997) / MARIO KART 64 (1997)
Rares first-person shooter med selveste James Bond i hovedrollen og Mario & Co. bilræs deler en 3. plads. Begge spil er elsket af både Nintendo-fans og gamers overalt.
2. plads, 70 pts.
THE LEGEND OF ZELDA: OCARINA OF TIME (1998)
Links første eventyr i 3D er også det mest elskede, og fik i 2010 Guinness rekorden for det spil med højest anmelder-score. Spillet er udkommet i en opdateret udgave til 3DS.
1. plads, 78 pts.
SUPER MARIO 64 (1996)
Det første Mario-eventyr i et åbent 3D univers er blevet stemt til at være det bedste N64-spil. Og det kommer slet ikke bag på nogle. Forhåbentligt.
Er I overraskede over resultatet, eller er I bare fuldstændig enige?
Glæd jer til næste uge, hvor afstemningen for næste runde påbegynder for the Godfather af alle håndholdte.
#1 - Bo130
Level: 38 (Tatori)
05-08-2012 09:36
Jeg er overrasket over at Pokémon Stadium nåede listen og ligeledes faktisk lidt over Smash Bros., som jeg synes er overgået både at mange andre spil på maskinen, men også af sine efterfølgere.#2 - Kanin
Level: 23 (Skree)
05-08-2012 10:31
Dette er en vanvittig god liste. Den rammer utrolig godt. Goldeneye og Mario Kart 64 er med garanti de spil jeg har brugt allermest tid på samtidig med at det var de to spil der introducerede mig til platformen.#3 - AND
Level: 35 (Lakitu)
05-08-2012 11:34
Thomas, Mario Kart 64 er slet ikke med på listen - som i øvrigt afviger ganske voldsomt fra min egen#4 - stelzig
Level: 24 (Whomp)
05-08-2012 11:37
Mario Kart 64 ligger da som en delt 3. plads. Smash bros. er i princippet 11.#6 - Slettet
Level: 1 (Goomba)
05-08-2012 13:22
Selvom jeg er fan af Nintendo har serierne, Super Smash Bros., Pokemon og Zelda aldrig sagt mig noget som helst. I forhold til min egen liste er jeg glad for at se Mario 64 på førstepladsen. Havde dog håbet på at se lidt sportspil.#7 - Peblisko
Level: 21 (Paragoomba)
05-08-2012 14:01
Jeg ved ikke om min kærlighed til Smash Bros. er særlig velbegrundet, da det nok bunder ud i at være et af mine bedste spilminder. En sjov oplevelse, ulig andet jeg havde prøvet. På det punkt er det første Smash stadig det bedste for mig.#8 - Birks
Level: 13 (Baby Dodongo)
05-08-2012 15:22
Hvorfor kaldes listen top 10?#10 - Kanin
Level: 23 (Skree)
05-08-2012 18:17
Det der genere mig mest med denne nyhed, er at overskriften bliver gentaget to gange.... Hvorfor skrive tekst på billedet, når teksten står nedenunder?#11 - Bo130
Level: 38 (Tatori)
05-08-2012 18:21
Nu vi snakker om banneret. Spillene i baggrunden er Kelly Slater's Pro Surfer, LEGO Racers og Blast Corps. Men hvad er det sidste?#13 - Zøvnig
Level: 20 (Moblin)
05-08-2012 23:09
Sjovt at DiddyKong Racing aldrig nåede ind på listen, det må have været meget lokalt det var populært. Jeg elskede det spil og jeg tror stadig den dag idag, at det er det spil jeg spillede mest på N64 da den var ude. Er jeg helt væk her eller synes i alle at Mario Kart 64 var bedre?#14 - Bo130
Level: 38 (Tatori)
05-08-2012 23:14
Nej, omkring mig var det også ret 50/50 om hvem der synes hvilket spil var bedst. Jeg kunne rigtig godt lide konceptet i Diddy Kong Racing, men selve gameplayet fangede mig aldrig rigtig.#15 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
06-08-2012 10:00
Havde da helt glemt Diddy Kong Racing, da jeg lavede min liste. Havde det ikke selv, men det havde min fætter. Til gengæld var det ikke noget jeg i sin tid fik spillet så meget, så tror alligevel ikke det havde fundet vej til min liste, hvis jeg havde husket det.#17 - Mr. Mario
Level: 23 (Skree)
06-08-2012 14:51
Selvom jeg ikke selv fik taget mig sammen til at deltage i emnet, må jeg da sige, at jeg er ganske tilfreds med resultatet - jeg savner i hvert fald ikke nogle titler.#18 - CAPTAIN N
Level: 16 (Space Pirate)
12-08-2012 15:52
Jeg er skuffet over at Conker's Bad Fur Day slet ikke er med på listen og heller ikke Donkey Kong 64. De var begge 2 nogle af mine absolutte favoritter på 64eren.