Atlus har i dag udgivet RPG-spillet, Conception II: Children of the Seven Stars, på 3DS eShop, og det får du nu chancen for at komme til at anmelde. Alt du skal gøre er at melde dig hurtigt på banen i kommentarfeltet til denne nyhed og håbe på, at det bliver netop dig de øvrige brugere på siden stemmer på med deres 1-Ups.
I Conception II tager man som spiller kontrollen over Guds gave, en teenager velsignet med kræfterne fra Stjerneguden. De overjordiske kræfter er det eneste der giver ham og hans klassekammerater adgang til særlige labyrinter fyldt med monstre, der truer menneskehedens eksistens, og for at hjælpe ham i labyrinterne kan man bruge de særlige egenskaber til at kreere Stjernebørn. Det gælder dog om at have gode forhold til spillets heltinder, hvis man har forhåbninger om at skabe sig en kampdygtig hær af Stjernebørn, og udover at skulle håndtere disse venskaber er der også et kampsystem at tænke på, hvor positionering, angrebskæder og comboer alle er vigtige for overlevelse.
Vil du gerne vide yderligere inden du beslutter om det er noget for dig, kan du læse mere om spillet på spillets hjemmeside, og se en trailer lige herunder.
<iframe width="560" height="315" src="//www.youtube.com/embed/C6C5E412thY?feature=player_detailpage" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Da det er en eShop-udgivelse stilles der intet krav om tidligere forfattede nyheder/anmeldelser ligesom din level er ligegyldig. Alt det kræver, er således, at du ejer en konsol i 3DS-familien og har lysten og modet til at kaste dig over det. Den der har modtaget flest 1-Ups når klokken bliver 12.00 på lørdag få lov at anmelde det, og skal inden 14 dage indsende sin tekst. Skulle der alternativt gå et døgn fra den første person har meldt sig uden at andre har udvist interesse bliver anmeldereksemplaret overdraget straks.
Læs videre
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.