Skrevet af KJ85 - 19-03-2015 15:58
I sidste uge udgav Nintendo GBA-spillet, Metroid: Zero Mission, på Wii U eShop, og nu får du muligheden for at komme til at anmelde det. Alt du skal gøre er at melde dig hurtigt på banen i kommentarfeltet til denne nyhed og håbe på, at det bliver netop dig de øvrige brugere på siden stemmer på med deres 1-Ups.
Metroid: Zero Mission er en genfortælling af det klassiske Metroid-spil fra NES, hvori man tager rollen som dusørjægeren, Samus Aran, da hun for første gang infiltrerer planeten, Zebes, i kampen mod rumpiraterne og Mother Brain, men Zebes er måske ikke som du husker den. Spillet indeholder komplet re-designede omgivelser baseret på de oprindelige labyrint-agtige gange, og der er nye ting som Morph Ball launchers og zip lines. Desuden kribler det med nye fjender samt nye bosser – når du har besejret Mother Brain, så er det langt fra overstået…
Vil du gerne vide yderligere inden du beslutter om det er noget for dig, kan du læse mere om spillet på spillets hjemmeside, og se en trailer for spillet lige herunder.
Da der er tale om en Virtual Console-udgivelse, stilles der intet krav om tidligere forfattede nyheder/anmeldelser ligesom din level er ligegyldig. Alt det kræver, er således, at du ejer en Wii U med 152 MB ledig plads og har lysten og modet til at kaste dig over det. Den der har modtaget flest 1-Ups når klokken bliver 12.00 på søndag får lov at anmelde det, og skal inden 8 dage indsende sin tekst. Skulle der alternativt gå et døgn fra den første person har meldt sig uden at andre har udvist interesse bliver anmeldereksemplaret overdraget straks.
En skabelon til anmeldelser kan findes via dette link.
#1 - AND
Level: 35 (Lakitu)
20-03-2015 07:14
Eij, der må da være nogen, som har lyst til at anmelde denne hersens?#2 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
28-03-2015 23:21
Hva' søren. Er Metroid ikke taget endnu? Så melder jeg mig da gerne på banen#4 - AND
Level: 35 (Lakitu)
28-03-2015 23:52
Scrapper skrev:
Hva' søren. Er Metroid ikke taget endnu? Så melder jeg mig da gerne på banen
Sådan! God fornøjelse
#5 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
28-03-2015 23:55
AND skrev:
Scrapper skrev:
Hva' søren. Er Metroid ikke taget endnu? Så melder jeg mig da gerne på banen
Sådan! God fornøjelse
Haha, tusind tak. Det skal nok blive sjovt