Skrevet af Malte Schmidt - 03-05-2009 21:08
Final Fantasy Crystal Chronicles: My Life as a King udkom på WiiWare i Europa den 20. maj sidste år. Det næste spil i serien er nu under udvikling. Spillets titel er Final Fantasy Crystal Chronicles: My Life as a Darklord.
Du spiller som datteren af Darklord, og det er din opgave at forhindre et hav af fjender i at stjæle den såkaldte Dark Crystal, som er placeret øverst i et højt tårn. Du bliver nød til at tænke strategisk, så du ved hjælp af forskellige fælder og monstre kan beskytte krystallen.
Herunder kan ses en trailer for den kommende WiiWare-titel. Selv om traileren er på japansk, giver den et godt indblik i spillets gameplay. Du kan også se screenshots fra spillet under nyheden.
Final Fantasy Crystal Chronicles: My Life as a Darklord har ikke fået udgivelsesdato endnu. Spillet forventes dog at blive udgivet i Japan til juni.
#1 - BecelClaes
Level: 18 (Twhomp)
03-05-2009 21:14
Det er jo trods alt også Crystal Chronicles, Lukas! En af de få grunde til at jeg rent faktisk stadigvæk har min Wii (og så selvfølgeligt "first party" titlerne, og Guinness spillet!)... Det kan kun blive godt, og nøøøj, hvor er jeg glad for at Malte omtaler Crystal Chronicles som en selvstændig serie, og ikke som Final Fantasy.#2 - Lukas Skywalker
Level: 25 (Kokiri)
03-05-2009 21:10
Da jeg læste titlen tænkte jeg bare: "Fuck det lyder fedt !"