? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
JOEP
JOEP
04/02/2015

Detaljer om Splatoons online frigivet

Detaljer om Splatoons online frigivet
Splatoon udkommer i maj måned herhjemme, og selvom mange detaljer efterhånden er kendte, er der også en del ukendte detaljer. En af de ting der har været meget i fokus på diverse internetfora er inklusionen af voice chat under spillet. Nintendo har hidtil nægtet at implementere det i sine tidligere online-udgivelser, og derfor har folk frygtet for, hvordan Nintendo håndterer det i Splatoon, der ellers er oplagt at inkludere det i. I en stor artikel af Famitsu er det i dag blevet bekræftet, at der ikke er kommunikation med spillere som man er matchet med - oversættelsen her er lidt rå, så det er endnu uvist om det også indbefatter online-spil med venner.

For at implementere en form for kommunikation forsøgte udviklerne at lave et system til at give holdkammeraterne kommandoer, men det blev for forvirrende og hektisk til at fungere, så de droppede det system igen. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om de forsøger at gå ad andre veje.

Yderligere detaljer omkring spillets online er også blevet frigivet. Der vil altid være menneskelige spillere i en kamp. Først når man har fundet 8 spillere går online-spillet altså i gang, så der kan være lidt ventetid forbundet med at ville spille online. Dog bliver spillere sat tilfældigt op mod hinanden på verdensplan, og der matches på ens skill level. Det er desuden ikke muligt at spille andet end 4 mod 4.

En god nyhed er dog, at de arbejder på at inkludere lokal multiplayer.

Udover dette er der også lidt information om spillets single-player-mode, kaldet Hero Mode. Her ændres spillet til at være mere en 3D-platformer med stort fokus på at udnytte evnen til at transformere sig til en blæksprutte. I Hero Mode kan du dog - i modsætning til i de andre modes - ikke optjene penge til at købe våben og evner i spillets butik.

Hvad siger du til disse beslutninger? Kan du leve med det, eller dropper du spillet nu?
4
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 1 dag siden
N-cast #286: Starfox er t...
af KJ85 - 3 dage siden
Udgivelsestrailer for Ind...
af JOEP - 3 dage siden
Harvest Moon: Echoes of T...
af JOEP - 4 dage siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af [8-Bit] MoNkEy - 5 dage siden
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 7 dage siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 8 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 8 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 9 dage siden
Nintendo annoncerer Star ...
af Andreas Tarding - 9 dage siden
Mario Shop