For at have nogle priser at forholde os til, så nævnes i nyheden de britiske priser i Nintendos egen forretning, hvor selve konsollen til sammenligning står til £279,99, og de europæiske priser på Amazon, hvor konsollen går til €329,99.
Joy-Con Controller-par: £69,99 / €79,99
Sådan et sæt controllere, som følger med konsollen, kan naturligvis også købes ved siden af, så man kan spille flere spillere sammen. Controllerne fås i forskellige farver, som det fremgår af billederne herunder.




Joy-Con Controller L/R: £39,99 / €49,99
Der er også mulighed for i stedet for et sæt controllere at købe henholdsvis venstre og højre del hver for sig, men her er det tilsyneladende kun i den grå farve vist herunder.


Joy-Con Charging Grip: £24,99 /€29,99
Det greb, der følger med til konsollen tillader tilsyneladende ikke spillere at oplade deres controllere, mens de spiller, men det gør dette greb, som du kan se på billedet herunder.

Joy-Con Controller Strap: £4,99
Skulle du gå hen og miste håndledsremmene til dine controllere, så sælges disse også som tilbehør, og de findes selvfølgelig i de tre farvevarianter, som vist på billederne herunder.



Joy-Con Wheel-sæt: £12,99
På Wii kunne man I sin tid købe rat, hvori en Wii Remote kunne indsættes, og dette kan man også til Switch, hvor disse sælges i sæt med to. Det er naturligvis tiltænkt spil som Mario Kart 8 Deluxe, og herunder kan du se det nye produkt.

Nintendo Switch Pro Controller: £59,99 / €69,99
En ny Pro Controller er det også blevet til på Switch, og denne understøtter ligeledes bevægelses-styring, HD Rumble og kan anvendes til indlæsning af amiibo-figurer. Den har en form for nubret greb og fronten er fremstillet i gennemsigtig plast, så man kan se ind til komponenterne i den.

Strømkabel: £24,99 / €29,99
Skulle du få brug for et ekstra strømkabel til at tage med på farten, så du kan lade det medfølgende kabel sidde i docken, så er det naturligvis også muligt at købe sådan et.

Tilbehørs-pakke: £16,99 / €19,99
Nintendos officielle tilbehørs-pakke inkluderer en beskyttende taske og skærmbeskyttelse til at påklistre konsollen og holde den fri for ridser. Denne pakke er afbilledet herunder.

Dock-sæt: £74,99 / €89,99
Har man en konsol, som man bruger flere steder i sit hjem, eller ofte slæber den med sig over til andre, så er en ekstra docking-station måske værd at investere i, og sådan en sælger Nintendo også – i hvert fald i USA. Prisen herover er således blot et estimat på, hvad denne pakke kunne koste i Europa, og mon ikke den kommer hertil på et tidspunkt.

Det var umiddelbart det hele her i første omgang, men Nintendo kan selvfølgelig lancere flere ting til konsollen på et senere tidspunkt. Nogle ting er muligvis heller ikke tilgængelige i alle lande fra start, men det ser vi nok til den tid.
Skal du have noget af dette ekstraudstyr til Nintendo Switch, eller har du udgifter nok i selve konsollen og de spil, som du vil købe til den?