Skrevet af JOEP - 29-09-2020 15:10
I starten af året blev det annonceret, at der kommer to DLC-pakker til Pokémon Sword & Shield, The Isle of Armor og The Crown Tundra. The Isle of Armor udkom i juni måned, og i går blev det så annonceret, at vi i dag får information om den næste pakke, The Crown Tundra.
The Crown Tundra introducerer en masse nye Pokémon-former samt tilføjer flere af de gamle, der ikke klarede den i første omgang, og så er der en helt ny historie-del at gå i gang med. Området indeholder alle tidligere tilgængelige legendariske Pokémon, så mangler du en af dem fra de tidligere spil er det oplagt at fange dem i The Crown Tundra.
DLC-pakken udkommer den 23. oktober, og du kan se en trailer for den herunder:
#3 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
30-09-2020 08:40
Den europæiske trailer - som er i nyheden - siger 23. oktober. Der er steder, hvor den falder den 22. oktober, men sådan er det jo med tidszoner.