Skrevet af JOEP - 04-11-2021 09:36
Sidste år udkom Super Mario 3D All-Stars, der er en begrænset udgivelse både fysisk og digitalt, som samler de tre største 3D-Super Mario-spil, nemlig Super Mario 64, Super Mario Sunshine og Super Mario Galaxy. Siden udgivelsen er der dog kommet en officiel Nintendo 64-controller, som bruges til at spille Nintendo 64-spil i Nintendo Switch Online Expansion Pack, og nu tilføjes muligheden for at spille Super Mario 64 i Super Mario 3D All-Stars med den nye Nintendo 64-controller.
Muligheden kommer i form af en opdatering, som er tilgængelig nu. Du kan allerede bruge din GameCube-controller til at spille Super Mario Sunshine.
Nintendo forventer at kunne levere flere Nintendo 64-controllere tidligt næste år.
#1 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
04-11-2021 17:47
Fed opdatering! ...hvis bare det var muligt at få fat i de skide controllere...