Skrevet af Zøvnig - 27-08-2007 15:59
Eidos har netop annonceret spillet Monster Lab til Wii og det ser ud til det kan gå hen og blive rigtig spændende. I spillet kan du gå på opdagelse i en verden stærkt inspireret af Tim Burtons filmene Nightmare before Christmass og Corpse Bride. Her kan du samle biologiske og mekaniske dele du kan bruge til at bygge dine egne monstre med. Du kan enten gå efter nogle opskrifter på monstre du kan finde rundt omkring eller du kan selv sammensætte et monster ud fra de kropsdele du har til din rådighed.
Disse monstre kan skabes af cirka 150 forskellige dele hvilket giver rundt regnet 100 millioner forskellige monstre. Det rigtig fede bliver at spillet benytter sig kraftigt af Wiiens online muligheder. Over nettet kan du bringe dine monstre i kamp med vennernes monstre eller du kan vælge at bytte/købe/sælge kropsdele med andre. Når der kæmpes imod tilfældige på nettet bliver man matchet op imod andre monstre der er i samme vægtklasse som ens egen. Dette er spillets måde at skaffe lidt balance i regnskabet på.
Selve kampene foregår lidt som en blanding af den vi kender fra Pokémon og Final Fantasy. Dvs. det er turbasseret og der vil være en masse teknik i at dels sammensætte et monster der rent faktisk er brugbart og derefter udnytte dets forcer når du kæmper mod andre. Iøvrigt går man ikke kun efter at slå det andet monster. Man angriber de forskellige kropsdele hver for sig for på den måde at gøre den anden ukampdygtig.
Om det bliver godt eller skidt må tiden vise men der er uden tvivl et lidt anderledes og spændende koncept Eidos forsøger sig med her. Vi kan kun ønske dem held og lykke med projektet og glæde os over at stadig flere og flere firmaer begynder at udnytte Wiiens online funktioner.
Spillet skulle ligge klart i butikkerne sommeren 2008.
#5 - Shajita
Level: 28 (Skeeter)
27-08-2007 19:26
hah tror jeg sgu da bliver meget sejt#11 - Rechain
Level: 8 (Pirahna Plant)
28-08-2007 08:22
Endelig et spil der ser pænt ud det ku andre spil-udviklere til Wii lære noget af. Håber det her Monster Lab bliver godt...#12 - Matthias Aurelian
Level: 1 (Goomba)
28-08-2007 11:55
Lyder ret spændende...Dog synes jeg, at det at skulle angribe forskellige kropsdele er noget så åndsvagt.#14 - Berntsen
Level: 2 (Keese)
28-08-2007 17:53
Synes spillet lyder som et middelspil hvis jeg skal være helt ærlig, men lige så snart der står internet i spillet så flipper folk jo helt ud, forståeligt nok... 150 dele, ja måske giver det 100 millioner forskellige muligheder, gider ikke lige regne på det, men hvis nogle dele er bedre end andre vil alle jo til sidst løbe rundt med de samme 10 dele? Så vil alle disse kombinationsmuligheder være ligegyldige#15 - MonkiGowst
Level: 1 (Goomba)
28-08-2007 20:49
Syns det lyder fedt, Dog lidt ærgeligt at det er turbaseret syns jeg..