Først og fremmest blev det afsløret, at browseren ikke understøtter Flash, men får support for den nye HTML5-standard, der stadig er under udvikling, og så småt er ved at blive taget i brug på flere hjemmesider – blandt andet hos Youtube, der allerede har taget springet. Dette skulle gerne betyde, at der er tale om en nogenlunde fremtidssikret browser, men hvordan ser det hele ud. Det kan du få et indblik i, i den nedenstående præsentationsvideo.
<iframe width="560" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/gzh053rMXdo?feature=player_embedded" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Blandt de nye features finder vi muligheden for at åbne flere sider på forskellige faner, som vi kender det fra de fleste nutidige browsere – en funktion, der på Wii U tillader dig at sende en Youtube-video op på tv’et, mens du surfer videre i en anden fane på Wii U GamePad. Tv’et behøver dog slet ikke at være involveret, for man kan selvfølgelig også surfe på GamePad alene mens tv’et benyttes til almindeligt fjernsynskiggeri.
For at scrolle i browseren kan man ganske enkelt vippe Wii U GamePad frem eller tilbage, men der kan også zoomes og scrolles mere almindeligt på den trykfølsomme skærm.
Pauser du et spil for at søge information på nettet husker browseren spillets navn, og udfylder automatisk navnet i søgefelter sammen med forslag, der skulle gøre det let hurtigt at finde relevant hjælp. Når et spil er sat på pause tillader det også dig, at tage screenshots, som du kan poste online via, men hvordan dette præcis vil foregå må stadig stå hen i det uvisse.
Selv kalder Nintendo browseren for deres hurtigste til dato, men det skal den simpelthen også være for at den er værd at benytte. Forhåbentlig er den lige så god som de browsere vi til daglig bruger på vore Pc’er. Hvilke forventninger har du til browseren på Wii U?