Det kan godt være vi ikke vil stå ved det, men én af de ting der i særdeleshed var med til at holde salget af Wii-konsoller og ikke mindst software oppe i Europa de seneste år – især i UK – var de adskillige danse- og fitnessspil. Derfor kommer det vel ikke som den store overraskelse at spillene nu indfinder sig på Wii U, og Oxygene Media er med Fit Music for Wii U blandt de første uden for de store franchises.
Fit Music, hvor øvelserne er skabt af tidligere europamester i fitness, Patrizia Salviato, har tidligere været udgivet til Wii, men Reward Studios har nu skabt en ny forbedret brugergrænseflade til Wii U GamePad og opgraderet grafikken til HD, så spillet er klar til næste generation. En trailer er det også blevet til, men det er ikke ligefrem den mest sigende af sin slags.
<iframe width="560" height="315" src="//www.youtube.com/embed/A8gMJgU0X_4?feature=player_detailpage" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Foruden den danse- og fitness-koncentrerede del af spillet med mere end 180 øvelser og 15 internationale dance-numre indeholder spillet også råd til afslapning og ernæring. Spillet udkommer desuden inden udgangen af 2013.
Er dette mon den slags software, der skal til for endnu engang at bringe de træningsglade briter ud af busken og hoppe på Wii U-vognen? Sammen med Wii Fit U er der om ikke andet lagt grobund for, at man sagtens kan få udført nogle forskelligartede øvelser foran skærmen.
Læs videre
Åbningssekvensen til Yoshi and the Mysterious Book delt
1 dag siden
Nyt indhold kommer til Street Fighter 6 den 28. maj
1 dag siden
The Adventures of Elliot: The Millenium Tales får ny demo - ny trailer udsendt
1 dag siden
Nintendo annoncerer mobil-spillet Pictonico - udkommer 28. maj
1 dag siden
The Thing og Cyclops på vej til Marvel Cosmic Invasion
2 dage siden
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.