En teknisk detalje vi dog allerede nu ved er, at Switch vil understøtte Unreal Engine 4, som de andre konsoller også benytter sig af. Det vil alt andet lige gøre konverteringsarbejdet lettere for tredjepartsudviklere.
Dernæst er der kommentarer til docking-stationen. Tidligere på året var der spekulationer omkring et teknisk boost til maskinen, når den var sat til docking-stationen, men dette er blevet afkræftet. Docking-stationen er udelukkende til at give TV-output samt oplade den håndholdte enhed. Det betyder, at den grafik vi får på TV'et er lige så god som grafikken på den håndholdte skærm, måske dog med en opskalering til 1080P.

Nintendo har desuden bekræftet, at maskinen vil supportere amiibo, hvis spillene gør det. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, men det er alligevel rart at få bekræftet.
Til sidst er der kommentarer om, hvad der følger med maskinen, når du køber den. Det er åbenlyst, at den håndholdte skærm følger med, da det er maskinen i sig selv. Dertil følger så de to Joy-Con controllers, der kan sættes på siderne af skærmen, samt docking-stationen. Der er ingen forlydender om den "bro-controller", som du kan sætte de to Joy-Con på for at få en mere normal controller, og ligeledes forventes det, at Pro Controlleren, vi ser i videoen, ej heller er inkluderet.

Hvad siger du til disse informationer? Noget der skuffer eller vækker glæde?