Skrevet af JOEP - 02-05-2017 07:15
Inden Legend of Zelda: Breath of the Wild udkom i marts lovede NIntendo, at der ville komme ekstra indhold til spillet, og allerede nu kan du købe Season Pass, der giver dig adgang til de to første stykker, som vi dog ikke rigtigt kender detaljerne om. I nat har Nintendo dog udsendt en video samt nogle billeder, der giver os et indblik i, hvad første stykke DLC handler om.
Den første pakke hedder The Master Trials og tilføjer udover en Hard Mode, en hule, der hedder Trial of the Sword. Her er 45 rum, der skal gennemføres, og ved gennemførslen af alle 45 rum uden at dø, vil du få dit Master Sword til at kunne bevare sin magi hele tiden - som det er nu, kan du bruge sværdet x antal gange, hvorefter det skal genoplades. Du starter hulen uden våben og rustninger.
Hard Mode gør fjenderne stærkere tidligere. Alle Red Bokoblins i spillet bliver til Blå, Blå til Sort osv. Dertil kommer, at fjenderne langsomt regenererer energi under kampen, så længere kampe blver nu ekstra lange. Til sidst bliver det nu også sværere at snige sig ind på fjenderne.
Dertil kommer en ny feature, der tracker dine bevægelser igennem spillet. Nintendo of Japan udsendte en video, der viser dette i spillet:
Til sidst er der lidt nyt udstyr. Der er en Travel Medallion, der tillader dig at sætte et midlertidigt Travel Point i spillet, og så er der en Korok Mask, der hjælper dig til at finde Koroks. Når du har den på, vil den ryste, når du er i nærheden af en Korok, der gemmer sig. Af nyt udstyr er der blandt andet end Tingle-dragt, som du kan se i billederne herunder!
Allerede i dag kan du også hente en opdatering, der giver dig mulighed for at ændre det talte sprog i spillet til japansk, engelsk, spansk, fransk, tysk, italiensk og russisk. Således kan du altså få japansk lyd, men engelsk tekst.
Der er endnu ingen konkret udgivelsesdato for det nye indhold, og indholdet er det samme på både Switch og Wii U. Men hvad tænker du om første pakke her? Har du allerede købt Season Pass, eller venter du til du får at vide, hvad den anden pakke indeholder?
#1 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
02-05-2017 09:09
Kunne man ikke allerede ændre sproget i spillet? Men det lyder fedt med dlc'en. Jeg ved dog ikke hvor meget jeg får spillet den, jeg skal jo lige ordne alt det andet i spillet også#2 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
02-05-2017 09:15
Forskellen er, at du kan have et skriftsprog og et andet talesprog. Så nu kan du have japanske stemmer uden japansk tekst.#4 - madjor
Level: 17 (Deku Baba)
02-05-2017 10:32
Jeg kan slet ikke få nok af dette spil Så jeg vil helt sikkert købe Season Pass. Fedt med yderligere info omkring, hvad DLC rent faktisk indeholder. Jeg synes det lyder lovende. Link bliver jo uovervindelig med et Master Sword, der bevarer sin magiske energi. Mon ikke de 45 rum i The Master Trials bliver noget af en udfordring? Jeg mestrer endnu ikke alle kamp-teknikkerne i spillet#5 - effen4645
Level: 16 (Space Pirate)
02-05-2017 10:46
En trøje med Switch logo, nogle bomb arrows og er ii sikker på den sidste.#6 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
02-05-2017 16:04
Jeg skal bestemt også have Season Pass'et!#8 - Fawful
Level: 18 (Twhomp)
03-05-2017 19:38
Udfordringen med de 45 rum, lyder rigtig fedt! Jeg ender nok med at købe Season Pass, men det bliver først reelt, når jeg engang får gennemført spillet.#9 - Rokit
Level: 14 (Inkling)
04-05-2017 10:50
^Enig. Har stadig rigeligt med shrines der kan klares, før jeg begiver mig afsted mod Ganon. Derefter bliver det nok fedt med DLC.