På de konkurrerende platforme blev det første downloadable content til Assassin’s Creed III udgivet d. 11. december, mens endnu en omgang blev frigivet d. 9. januar. Hvornår dette indhold ville blive udgivet på Wii U stod derimod hen i det uvisse indtil i torsdags, hvor begge pakker blev sat til salg på Nintendo eShop.
Den første pakke hedder Hidden Secrets og koster 37, 50 kr. I denne vil man finde tre ekstra missioner, der tilsammen tilføjer omkring en times spilletid. Der foruden indeholder pakken to kostumer til brug i Single Player (Colonial Assassin og Captain of the Aquila) såvel som to karakterer til Multiplayer (Redcoat og Sharpshooter).
Den anden pakke er Battle Hardened, der koster 75 kr. Denne pakke indeholder tre nye multiplayer maps og tre nye karakterer til brug deri (Governor, Highlander, og Coyote Man).
De to pakker markerer samtidig udgivelsen af det første DLC overhovedet på den europæiske Wii U eShop, og vi kan derfor med rette kigge nærmere på, hvordan man erhverver sig DLC på sin Wii U, hvilket er demonstreret i nedenstående video. Allerede på fredag når Avengers: Battle for Earth udgives kan der nemlig forventes mere DLC på Wii U, så vi kan ligeså godt nu få på plads, hvordan det virker.
<iframe width="560" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/WGy34lgFv9c?feature=player_detailpage" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
I modsætning til på Nintendo 3DS foregår købene altså ikke via det enkelte spil, men derimod blot direkte gennem eShop. Dette betyder, at der kan købes DLC til spil man ikke ejer, hvorfor man inden endeligt køb bedes bekræfte, at man ejer et eksemplar af det spil man køber DLC til. Ønsker man at købe mere end en enkelt omgang DLC kan flere pakker købes samtidigt og download samt installation af disse vil blive slået sammen i én, hvilket virker som en smart feature.
Wii U-ejere kan nu således vente spændt på om den næste omgang DLC til Assassin’s Creed III, første episode af The Tyranny of King Washington, udgives på konsollen senere på måneden samtidig med udgivelsen på de andre platforme. Vil du købe DLC til dette spil, skal du dog være opmærksom på, at det skal foregå mellem 23.00 og 3.00, da spillet er rated 18+.
Læs videre
Ny trailer for Yoshi and the Mysterious Book udsendt
1 dag siden
Lanceringstrailer for Outbound udsendt
2 dage siden
Moss: The Forgotten Relic kommer til Switch og Switch 2
2 dage siden
Order of the Sinking Star annonceret til Switch 2
2 dage siden
Legend of Zelda-filmen kommer en uge tidligere - 30. april 2027
3 dage siden
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.