Skrevet af KJ85 - 09-10-2018 17:13
Det umådeligt populære battle royal-spil, Fortnite, udkom for efterhånden fire måneder siden på Switch eShop, som et Free-to-Play-spil, men udviklerne hos Epic Games har nu allieret sig med Warner Bros. Interactive Entertainment, og sammen udgiver de en særlig fysisk version af spillet. Det blev annonceret denne eftermiddag.
Pakken kommer til at bære navnet; Fortnite: Deep Freeze Bundle, og den kommer naturligvis med eksklusivt indhold afbilledet herunder.
Helt specifikt får du (foruden spillet) et Frostbite Outfit, en Cold Front Glider, en Chill-Axe Pickaxe, noget Freezing Point Back Bling og 1.000 V-Bucks, der kan benyttes i spillet til køb af ting som kostumer og Premium Battle Pass.
Pakken sættes til salg for omkring 225 kr., men vil du give det for en fysisk version til din Switch, hvis spillet overhovedet interesserer dig?