Skrevet af Lukas Skywalker - 12-09-2010 15:23
Når Guitar Hero: Warriors of Rock udkommer til Wii, bliver det det allerførste spil til konsollen der har Facebook- og Twitter-support. Dette betyder ikke noget for selve gameplayet i spillet, men det betyder at man kan fortælle sin venner hvad man har opnået - producer Joe Fisher uddyber det:
Følgende er frit oversat, det originale citat kan ses her.
Vi har også gjort en del i online-verdenen dette år. Dette er den første Wii-titel der understøtter social network-sider, nemlig Facebook og Twitter. Når dine venner opnår ting i spillet, kan du se det både i spillet og på social network-siderne. Vi har også lavet et Wii award system, så når du gennemfører forskellige udfordringer i spillet, vil du få en award for det. Denne kan du også dele med dine online venner.
- Joe Fisher, Vicarious Visions
Vi har allerede set noget lignende med spil til de andre platforme, så hvad synes du om at det nu endelig kommer til Wii? Er det noget som Nintendo selv burde sætte deres fokus på?
Guitar Hero: Warriors of Rock udkommer d. 24. september.