Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Hands on Super Mario Odyssey @ Post E3 Event 2017

Skrevet af KristianH - 30-06-2017 15:06

Han er tilbage! Super Mario er tilbage, sådan som vi kender ham allerbedst. Det er i hvert fald den følelse jeg får igennem hele kroppen efter en morgen i sidste uge at have stået op kl. 4:30 og brugt små 7 timer på at rejse hele vejen fra København til Frankfurt. ThePatrickBay og undertegnede var taget til Nintendo of Europes Post E3 Event 2017, hvor vi fik mulighed for at prøve de samme spil, som Nintendo vidste frem under dette års E3. Der skal vist ikke herske nogen tvivl om, at Super Mario Odyssey var det spil, vi begge havde set mest frem til at prøve - og for at besvare spørgsmålet om hvorvidt det var hele turen værd, kan jeg kun sige: “Ja det var det bestemt!”

Det første man lægger mærke til, når man får Super Mario Odyssey i hånden, er at Mario ikke er alene. I dette spil er han nemlig sammen med sin nye ven Cappy, der har form som en hat. Det er samspillet mellem Mario og Cappy, der udgør kernemekanikerne i spillet. Dette ses første gang, når man prøver at angribe de klassiske fjender, som Mario og Cappy støder på. I stedet for at slå, bruger Mario Cappy som en slags frisbee til at kaste efter fjenderne. Denne simple ændring tillader, at man nu kan kaste med Cappy på et hav af forskellige måder, alt afhængigt af hvordan du vifter med de to Joy-Cons. Man kunne frygte, at dette ville føles som en gimmick til spillet, men når man først er kommet ind i mindsettet om, at Cappy kan bruges på denne måde, såføles det ret naturligt at kaste med Cappy. Man kan sammenligne det med måden, man fik Mario til at snurre med Wii Remoten i Super Mario Galaxy.

Dette er dog langt fra den eneste egenskab, som Cappy bringer med sig. Cappy kan nemlig også bruges som en midlertidig platform. Dette lyder måske ikke som nogen stor tilføjelse til spillet, men det er kun indtil man indser, hvordan dette kan bruges. Ved hjælp af Cappy som platform kan Mario nu bevæge sig over langt større afstande, både horisontalt og vertikalt. Dertil kan man virkelig mærke, at de forskellige baner er blevet designet med denne nye bevægelsesmekanik i mente. Dette så vi blandt andet blive brugt i den ene af de to baner, som var tilgængelige – nemlig New Donk City. Her kunne man se en bygning et godt stykke ude i horisonten, og den eneste måde at komme der ud på var ved at bruge en kombination af Marios long jump og Cappy som platform.



Apropos Marios long jump, så har Nintendo valgt at gå tilbage til den gamle måde, i forhold til hvordan Marios hastighed ændres. I Super Mario Sunshine og Galaxy-spillene stopper Mario op, når man lander efter et long jump. Man kan godt umiddelbart efterfølgende lave endnu et long jump, men det føles langt fra lige så tilfredsstillende som i Super Mario 64 – og nu Super Mario Odyssey – hvor Marios hastighed er mere konstant, hvis man trykker A hurtigt efter hinanden. Dette var især ThePatrickBay glad for at se efter at have savnet det i Super Mario Galaxy, og generelt virker det til, at Marios mængde af forskellige bevægelser er blevet en del mere omfattende – dog uden at det er blevet mere komplekst at styre Mario rundt. Det føles stadig som en leg at kontrollere Mario, og med de mange små lydeffekter og forskellige animationer, som Mario laver, når man hopper og støder ind i ting, så er det svært ikke at komme til at sidde med et lille smil på læben ind i mellem.

Hvis ovenstående var alt, som Super Mario Odyssey havde at byde på, kunne man fint gå fra spillet og tænke, at det var en værdig efterfølger til de forrige 3D Mario-spil, men Nintendo stopper ikke her. Cappy kan nemlig også bruges til Super Mario Odysseys “Capture”-system. Dette går i al sin enkelhed ud på, at Mario kan kaste Cappy efter forskellige levende væsner og nogle andre ting – rammer han dem, kan man nu overtage styringen af disse væsner og ting. Dette så vi blandet andet i den anden bane, vi fik lov at spille; Sand Kingdom, hvor vi fik muligheden for at overtage styringen af en Bullet Bill. Ved hjælp af denne Bullet Bill kunne vi nu nå en Moon (som er spillets nye form for stjerner), som vi ikke tidligere havde mulighed for at nå.

På grund af det nye capture-system har Super Mario Odyssey nu et hav af små, sjove hemmeligheder at byde på. Eksempelvis fandt vi i New Donk City en mand, som står og leger med sin fjernstyrede legetøjsbil. Hvis man kaster Cappy efter ham, overtager man nu styringen af denne legetøjsbil, og fører du den hen til det rigtige mål, venter der endnu en Moon til spilleren. Med andre ord er der rig mulighed for at gå på opdagelse og udforske de mange forskellige baner, som er i spillet. I modsætning til for eksempel Super Mario Sunshine, hvor det godt kunne føles mere som held at finde en klippe, der skulle have vand på sig for at give en blå mønt, så føles hemmelighederne i Super Mario Odyssey mere naturlige. Man fornemmer, at Nintendo har ladet sig inspirere af mange af de samme designbeslutninger, som de også har taget med The Legend of Zelda: Breath of the Wild.



Som om det ikke allerede var nok, så har Nintendo tilmed valgt at krydre den klassiske 3D Mario platformsformel med endnu et interessant krydderi i form af 2D-platformssegemneter, hvor Mario optræder i oldschool 8-bit grafik, ligesom han gjorde tilbage i Super Mario Bros. til NES. Disse segemnter er implementeret ved, at Mario kan gå igennem en Warp Pipe og på den måde blive transformeret fra 3D til 2D, og de spilles så på traditionel vis uden brug af Cappys evner. Det interessante ved disse sektioner er, hvordan de spiller sammen med resten af 3D-miljøet. I Sand Kingdom nåede vi til en væg, som vi ikke kunne komme op ad, så i stedet blev vi forvandlet til 2D Mario, og ved at hoppe hele vejen op til toppen af de forskellige platforme, kunne vi nu hoppe ud på toppen af væggen og fortsætte videre i spillet. Det var kun en lille brøkdel af denne del af spillet, vi fik lov at se i demoen, men jeg er overbevist om, at Nintendo nok skal fortsætte med at overraske os med flere måder, hvorpå 2D- og 3D-Mario kommer til at spille sammen på.

KristianH siger:
Ingen tvivl om at Super Mario er tilbage i storform i Super Mario Odyssey. Man kan virkelig mærke, at Nintendo ikke bare har lavet “endnu” et 3D Mario spil, men de har virkelig forsøgt at krydre den gamle klassiske formel op – og de leverer helt sikkert varen. Eneste kritikpunkt kunne være, om de forskellige gåder, spillet har at byde på, vil være for lette for folk, som normalt elsker at løse svære puzzles. Hvis du hører til denne gruppe, tror jeg ikke, Super Mario Odyssey er noget for dig, da alt fokus i dette spil ligger på at levere en så god platformoplevelse som overhovedet muligt. Hvis du i stedet er stor fan af platformgenren, kommer du helt sikkert ikke uden om Super Mario Odyssey.

ThePatrickBay siger:
Når man som mig er opvokset med Super Mario 64, der for alvor satte standarden for 3D-platformere, er Super Mario Odyssey endnu et af de uundgåelige spil til Switch. Man taler altid om “game feel” – altså hvor godt et spil føles at spille – og her synes jeg personligt, at nogle af de ting, som Mario kunne udføre i både Sunshine og Galaxy-spillene ikke har føltes så godt. Til gengæld har jeg ikke en finger at sætte på Odysseys “game feel” efter sammenlagt at have spillet det i en halv times tid. Kristian nævner, at puzzles ikke er svære, men det er heller ikke pointen med spillet. Det skal være underholdende at udforske banerne for at finde alle Moons, og det leverer spillet uden tvivl. Hvad der heller ikke er tvivl om, det er, at jeg har mit Dankort klar til 27. oktober.

Herunder kan I se os spille Super Mario Odyssey til eventen.



Det var alt for vores rapportage om første møde med Super Mario Odyssey. Hvad siger I andre til det, som Nintendo har vist os, og er det et spil som I ser frem til ligesom os?

4
1ups givet

Kommentarer: