Skrevet af KJ85 - 14-08-2013 12:26
Warner Bros. Interactive udgiver til efteråret et nyt spil basseret på de klassiske Hot Wheels fra Mattel. Det annoncerede firmaet i går og spillet med titlen Hot Wheels: World’s Best Driver udkommer både til Wii U og Nintendo 3DS. Med annonceringen fulgte en trailer og de første detaljer om spillet, så lad os se på det.
Spillere vil indgå på Team Hot Wheels, hvor de skal konkurrere i mere end 70 forskellige udfordringer på fire testfaciliteter rundt om på kloden med målet om at opnå titlen Hot Wheels World's Best Driver. For at nå så langt må man mestre de forskellige kørestilsarter på hvert af de fire hold. Rødt hold handler om stunts, grønt hold om fart, blåt hold om præcision og gult hold om hop med mere, som det også ses i traileren herunder.
Spillet indeholder 24 ikoniske Hot Wheels-køretøjer, og udvikles for resten af Firebrand Games, der blandt andet har titler som TrackMania DS, Need for Speed: The Run (3DS & Wii) og Fast & Furious: Showdown på CV’et. Om det er godt eller skidt vil jeg lade op til jer.
Hot Wheels: World’s Best Driver rammer de europæiske hylder d. 20 september. Nogen der er interesseret?