? N-CLUB .DK N N-CLUB B A

Ice White 3DS-bundle med Super Mario 3D Land

Ice White 3DS-bundle med Super Mario 3D Land
Følgende er fra en pressemeddelelse udsendt af Nintendo i Danmark:

Mario-fans kan opleve en hvid jul uanset vejret i år, når Super Mario 3D Land og en Nintendo 3DS i Ice White lanceres i en bundle den 25. november i Danmark.

Super Mario 3D Land er smækfyldt med masser af Mario-sjov og helt nye baner, der trækker på både nyere Mario-titler som Super Mario Galaxy til Wii og klassiske spil som Super Mario Bros. 3 til NES og New Super Mario Bros. til Nintendo DS. Alt det, vi elsker ved Mario og hans univers, er tilbage, men med nye sjove elementer eksklusivt for Nintendo 3DS. Super Mario 3D Land er noget for alle, om du er nybegynder eller inkarneret fan.

Dette helt nye eventyr bringer Mario til live mellem dine hænder. Marios ærkerival Bowser er atter ude på skrammer. Prinsesse Peach er blevet kidnappet, og det er kun Mario, som kan redde hende. Til din hjælp har du et miks af både helt nye og klassiske egenskaber såsom Tanooki Suit, Propeller Box, Boomerang Mario og meget mere.

Den populære Tanooki-dragt lader dig svæve gennem luften og bruge den nuttede hale til at angribe fjender, mens Boomerang Mario byder på interessante vinkler på de klassiske Boomerang Bros.-fjender, når Mario med blåt skjold og hjelm angriber med sin boomerang. Propeller-boksen lader Mario flyve højt op til skjulte områder. Ved at anvende den unikke bevægelseskontrol i Nintendo 3DS til at rykke udsynet fra en særlig kikkert, kan du opdage fjender, forhindringer og endda skjulte genstande.

Super Mario 3D Land og Ice White Nintendo 3DS-bundlen lanceres i hele Europa fra den 25. november. Den hvide Nintendo 3DS bliver også lanceret for sig selv i løbet af december.

Nintendo 3DS indeholder en Parental Controls-funktion, så forældre kan kontrollere niveauet af 3D deres børn kan se på Nintendo 3DS, såvel som hvilket indhold de kan få adgang til. Nintendo 3DS har desuden en 3D-dybdekontrol, så spilleren kan justere på 3D-effekten på 3D-skærmen, to indbyggede skærme med hver sin funktionalitet, analog styreplade til styring i 360 grader, indbygget bevægelses- og gyrosensor samt 2GB SD-hukommelseskort. Nintendo 3DS er udstyret med te kameraer (to på ydersiden til at tage 3D-billeder og video med), ligesom det er kompatibelt med AR-kort, der følger med Nintendo 3DS. Konsollen er bagudkompatibel med de fleste Nintendo DS- og Nintendo DSi-spil, som kan spilles i 2D på dit Nintendo 3DS-system.
0
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 1 dag siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 1 dag siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af JOEP - 2 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 2 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 2 dage siden
Nintendo annoncerer Star ...
af Andreas Tarding - 3 dage siden
Mina the Hollower udgives...
af ChampionOfWhat - 4 dage siden
The Legend of Heroes: Tra...
af ChampionOfWhat - 5 dage siden
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 5 dage siden
Elementallis ude nu på Sw...
af [8-Bit] MoNkEy - 9 dage siden
Mario Shop