? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
KJ85
KJ85
31/05/2012

Injustice: Gods Among Us annonceret til Wii U

Injustice: Gods Among Us annonceret til Wii U
Dagene indtil E3 kan nu tælles på en enkelt hånd, og i disse dage inden den store konference har flere spiludgivere valgt at annoncere enkelte spil inden de helt store nyhedsdage – måske for ikke at drukne i mængden. Warner Bros. Interactive Entertainment er en af dem, og firmaet kan således i dag via en pressemeddelelse afsløre, at et fighting-spil med titlenInjustice: Gods Among Us, indeholdende karakterer fra DC Comics store univers, er under udvikling til blandt andet Wii U.

Spillet udvikles af NeatherRealm Studios, der blandt andet står bag det seneste Mortal Kombat, og vil blive udgivet til PS3 og Xbox 360 såvel som Wii U engang i år 2013. Pressemeddelelsen afslører ikke de vilde detaljer om spillet, men nævner blot, at man spiller kan vælge mellem sine favorit-skurke og -helte fra DC Comics mange tegneserier.


I forbindelse med pressemeddelelsen har man dog også via GameSpot offentliggjort følgende annonceringstrailer, der afslører flere af spillets karakterer, der altså inkluderer Batman, Superman, Lynet, Wonder Woman, Harley Quinn, Lex Luthor og Solomon Grundy.


Det ser imidlertid også ud til at GameSpot har fået en eksklusivaftale om, at kunne offentliggøre de første detaljer fra Injustice: Gods Among Us, og dem skal I selvfølgelig ikke snydes for her på N-club:

  • Kombattanternes respektive angreb er meget tro mod figurernes univers og spillet indeholder imponerende interaktive miljøer så som Bathulen og en kæmpemæssig by.

  • Figurerne er opdelt mindst to klasser; power-karakterer (bl.a. Wonder Woman) og gadget-karakterer (bl.a. Batman), hvilke kan interagere med omgivelserne på forskellige måder. Batman kan eksempelvis hamre sin modstanders hoved ned i en parkeret bil, mens Wonder Woman kan løfte bilen og svinge den mod sin modstander.

  • Alle karakterer har selvfølgelig et distinktivt repertoire af angreb; Batman har adgang til et arsenal af gadgets der inkluderer batarang’er og en grapple gun, Wonder Woman kan skifte mellem forskellige kampstile afhængigt af våbnene hun bruger, Solomon Grundy kan tage knive ud af sin ryg og anvende dem i kamp og Superman har sit varmesyn og besidder et imponerende supertræk, hvor modstandere uppercuttes ud i rummet, hvorefter han kan hamre dem tilbage til Jorden.

  • I kampmiljøerne kan man slå sin modstander ind i andre dele af banen. Et eksempel på dette er storby-banen, hvor modstanderen kan slås gennem skyskrabere til han/hun lander på dens tag, hvor man så kan slå modstanderen ned gennem 30 etager, hvor kampen kan fortsætte. Ligeledes er Bathulen bygget op af flere interaktive kampsteder; hovedetagen med Batmobilen, underetagen med Batbåden og en elevator mellem de to etager. Batmobilens raketter kan også affyres via et kontrolpanel i hulen.



GameSpot har desuden haft lejlighed til at interviewe en af spillets udviklere, hvilket er mundet ud i følgende video:

<iframe width="480" height="270" src="http://www.gamespot.com/videoembed/6379456&vidSize=480" frameborder="0" webkitAllowFullScreen mozallowfullscreen allowFullScreen></iframe>

Hvad synes I om annonceringen af dette fighting-spil til Wii U? Hvilke karakterer ønsker I at se offentliggjort på et senere tidspunkt? Og ikke mindst, kan i vende jer til tanken om, at Wii U formentlig kommer til at få en del multikonsolspil?
4
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 8 timer siden
Næste LEGO Pokémon-sæt læ...
af JOEP - 12 timer siden
N-cast #286: Starfox er t...
af KJ85 - 4 dage siden
Udgivelsestrailer for Ind...
af JOEP - 5 dage siden
Harvest Moon: Echoes of T...
af JOEP - 5 dage siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af [8-Bit] MoNkEy - 7 dage siden
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 9 dage siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 9 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 10 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 10 dage siden
Mario Shop