Skrevet af Hassus - 26-08-2012 04:53
N.B: Følgende holdninger repræsenterer hverken crewet på N-club eller andre brugere på hjemmesiden udover forfatteren selv.
[i]Et gennemsnitligt menneske ”skuer uden at se, lytter uden at høre, mærker uden at føle, spiser uden at smage, bevæger sig uden bevidsthed om det fysiske, indhalerer uden bevidsthed om duft og taler uden at tænke”...
- Leonardo Da Vinci[/i]
Når jeg i mit selvreflekterende hjørne spørger mig selv hvem jeg er, plejer jeg blandt andet gerne at ville nå frem til at jeg er en ret åben person. Som 16-årig valgte jeg med stor iver at tilbringe et år som udvekslingselev i USA, hvor jeg ikke nok med en fremmed kultur også blev konfronteret med folk, der tog religion væsentligt mere seriøst end jeg var vant til. Til de circa 6000 indbyggere i den lille by jeg boede i var der eftersigende bygget intet mindre end 17 kirker - et fuldstændigt groteskt højt antal i forhold til de enkelte halvtomme folkekirker jeg plejede at støde på herhjemme. For at gøre en lang historie kort føler jeg i dag at jeg kan kalde mig selv en ret åben person med en vis tolerance for de fleste standpunkter jeg støder på hos folk.
Med det sagt findes der et standpunkt, som lige meget hvor hårdt jeg prøver at ignorere det, får mig til at krumme tæer og giver mig udslæt i nakken. Det er et standpunkt, der gang på gang dukker op, ikke mindst i Nintendo-relaterede kommentarer, her, dér og alle vegne. Det holder mig vågen om natten og verdensfjern om dagen. Standpunktet kan komme i mange former: ”Wii U er en HD Wii med iPad controller”, ”Metroid Prime er Metroid som FPS”, ”grafikken i Skyward Sword er en mellemting mellem Twilight Princess og The Wind Waker”, samt mange flere.
Når nye ideer bliver reduceret til blot at være kombinationer af gamle ideer, ræser mine tanker straks i mod hvordan et udgangspunkt som dette kan holde folk tilbage fra at opleve alt det nye der bliver bragt.
Wii U er et nyt koncept med mange finesser vi stadig ikke kender til. Hvilke implikationer vil Miiverse for eksempel have for Wii U-gameres spilleoplevelser? Præcist hvilke situationer vil man kunne finde sig selv i med Wii U’s controller i hænderne? Der er mange spørgsmål vi stadig ikke kender svaret på. Wii U bør i mine øjne anses med en vis åbenhed og opmærksomhed på de fornyelser den måtte rumme og bringe. Det gør ondt på mig når maskinen på forhånd reduceres til ting folk allerede kender og er vant til, som iPads og HD-konsoller, når den med al sandsynlighed vil byde på en masse glædelige overraskelser ingen af os er i stand til at forudse.
Da jeg først købte en 3DS ved launch havde jeg nogle ideer om hvad jeg så frem til. Efter jeg lærte dens egenskaber at kende og blev grebet af mulighederne begyndte en mindre livsstil at vokse omkring maskinen i retninger jeg på ingen måde kunne have forudset. I ugerne efter udgivelsen ville jeg tage den med mig på arbejdet og blive overrasket når jeg gik op mod 15.000 skridt på en arbejdsdag. I en velfortjent pause ville jeg hive 3DS’en frem og leve mig ind i en af Pilotwings Resort’s medrivende 3D-flyveture. Senere, i en tur til Frederiksberg Have, ville jeg atter fiske maskinen frem fra lommen og eksperimentere med rummelighed, afstand og fokus med 3DS’ens 3D-kamera. Om aftenen kunne jeg have en mere dybdegående spillesession, som ville ende med at jeg lagde 3DS’en ned i opladerkrybben, hvorefter jeg selv ”ladede op” i min seng indtil næste dag. Som sagt åbnede der sig et væld af overraskelser efter jeg så at sige lærte maskinen at kende. Jeg ser den som et nuanceret stykke legetøj med mange gode funktioner og i sidste ende en konsol jeg har et helt unikt forhold til(”dokusou”, er et ord jeg vil vende tilbage til senere) – et forhold, der på ingen måde kan reduceres til at ”3DS’en er en DS med en 3D-skærm”. Med Wii U bliver det med al sandsynlighed en lignende situation.
På samme måde er Metroid Prime mere end hvad øjet først opfatter. Mens titlen hvisker om ”Metroid” og skærmbilledet med et enkelt blik siger ”FPS”, så synger selve spillet om innovation og en overflod af detaljer. Måden man i rollen som Samus kan skifte sit perspektiv at se verden på og hvordan ét af disse perspektiver er nøglen til et ocean af tekstbeskrivelser om det fiktive univers, gør spillet til noget ganske nyt og innovativt også i dag mange år senere. Selv insisterer Nintendo på at spillet tilhører sin egen genre: ”First Person Adventure”. Om det er en genre, der har sat sig fast i den kulturelle hukommelse, kan I nok selv svare på. På samme måde forsøger Nintendo ofte at bryde de rammer vi er trygge og afklarede med for at introducere nogle nye rammer, der kan overraske og forundre. Metroid Prime er igen et Nintendo-produkt, hvis essens er i fare for at blive sløret af gamle forudforståelser. Jeg får kuldegysninger hver gang jeg læser om en gamer, der afskriver Metroid Prime fordi vedkommende ikke bryder sig om FPS-genren. Spillet er så meget mere.
Grafikken i Skyward Sword er imidlertid heller ikke en mellemting mellem The Wind Waker og Twilight Princess. Hele formålet med den reducering synes for mig at være at kommunikere at spillet henholdsvist er mere og mindre ”fotorealistisk” end The Wind Waker og Twilight Princess. Det kunne i princippet lige så godt have betydet at Link har et gigantisk hoved med øjne som tekopper, mens han denne gang er farvelagt med mere realistiske nuancer. Sammenligningen er vag og substansløs. Skyward Sword har sin egen grafiske stil lånt fra malerkunstens impressionisme og simplificerer man denne til en sammenligning mellem de to tidligere spil i serien, gør man sig hårdhudet overfor de unikke oplevelser, der venter på skærmen. Fjenderne og miljøerne sprudler af liv og lægger næppe skjul på at være kreationer af yderst kyndige og kreative hænder. Steder langt væk i horisonten bliver sløret af klattede ”penselstrøg”, der opfordrer spilleren til udforskning og skaber fokus på de nærmeste omgivelser. Farvepaletten spiller muligvis flottere sammen i Skyward Sword end i noget andet spil jeg kan huske. Endnu engang er der med sammenligningen af gamle ideer tale om noget næsten ubrugeligt, der i værste tilfælde kan lukke gamere af for en enestående oplevelse.
Natten mellem den 3. og 4. juni, trådte Nintendo’s præsident, Satoru Iwata, frem i en video, der skulle lede op til strabadserne ved E3 2012. Han havde valgt at gøre det fra et af de vigtigere mødelokaler hos Nintendo og bag ham, i en ramme på væggen, stod der nogle japanske tegn. Tegnene, forklarede han, stavede ordet ”dokusou” – eller som han oversatte det: ”At skabe noget unikt”. Disse ord har guidet Nintendo siden firmaets tidlige dage, i følge Iwata. Dette ideal om at skabe noget unikt er en af de største grunde til at jeg er loyal forbruger af Nintendo(det og så kvalitetssikkerheden ved det meste de laver). Med spiludviklere, der sætter unikke ideer så højt som Nintendo, gør man så ikke i virkeligheden sig selv en bjørnetjeneste ved at opfatte nye spilleoplevelser som Frankensteinmonstre af gamle ideer?
Der er i øjeblikket en syndflod af kommende Wii U-nyheder og spilleoplevelser på vej og inden da gør man måske bedst i at træde et skridt tilbage og åbne sig op for det nye og unikke, der er snart vil komme. Vi blev alle i sin tid introduceret for gaming som noget nyt og unikt. Måske det snart vil være tid til at finde den åbne mentalitet frem igen, for at undgå at gode nye oplevelser går vores næser forbi. Budskabet med denne klumme må være at åbenhed kan give adgang til nye typer fornøjelser, og netop som forbruger af Nintendo vil jeg mene, at denne indstilling er ekstra relavant at forholde sig til. Nintendo er besatte af innovation og nytænkning. Og hvem ved... måske er nogle af de nyere eksperimenter fra The Big N slet ikke så ringe, hvis man bare åbner øjnene og armene først...
#1 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
21-10-2020 15:51
Det er jo lidt noget nyt til siden#2 - Navn
Level: 19 (Bullet Bill)
28-08-2012 07:38
Det ser spændende ud. Jeg læser det når jeg kommer hjem i aften!#3 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
28-08-2012 14:12
GOOD FREAKIN' CALL @ Hassus#4 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
28-08-2012 16:30
Vil også nikke anerkendende mod en rigtig god og velovervejet tekst her - den var ganske hyggelig at læse, og håber bestemt folk tager sig tid til at læse den#5 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
28-08-2012 18:14
Det er rigtig dejligt med nogle positive reaktioner - både mht. konceptet og indholdet. Det er også et godt incitament for mig til at skrive noget mere på et tidspunkt#6 - Navn
Level: 19 (Bullet Bill)
28-08-2012 19:15
Det var en fin artikel. Jeg kan godt lide opfordringen til åbenhed (omkring alt, egentlig), med de hyggelige små eksempler.#7 - LinkTheWindWaker
Level: 22 (Ice Keese)
29-08-2012 08:48
Jeg kan sagtens følge dig, men jeg tror objektivt set, at der er noget om snakken, når Nintendo-fans begynder at sammenligne og sige, at X er ligesom Y + Z.#8 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
29-08-2012 11:17
@Link-The-Wind-Waker:#9 - Bo130
Level: 38 (Tatori)
29-08-2012 13:08
Det er en okay interessant diskussion du har og selve artiklen er super velskrevet og interessant at læse, ser gerne mere af det herinde!#10 - chessr
Level: 31 (ChuChu)
29-08-2012 14:06
godt skrevet Hassus#11 - LinkTheWindWaker
Level: 22 (Ice Keese)
29-08-2012 15:38
I mine øjne er asymmetrisk gameplay, når spillere ikke kæmper med samme værktøjer (ikke særlig godt ord, kunne lige så godt være: evner, våben, viden, etc.). Et eksempel herpå er Mario Party-minispil med 3 mod 1. Selvom mange af GBA<-->GCN spillene handlede om co-op, vil jeg stadig mene, at fx Four Swords Adventure eller Crystal Chronicles havde lidt asymmetrisk i sig. Har også hørt, at Pac-Man Vs. skulle være ret godt (har aldrig prøvet det) og været indflydelse for det der Luigi's Mansion-minispil i NintendoLand.#12 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
29-08-2012 18:52
Bo130 skrev:
Imidlertid ser jeg dine to første eksempler som nogle der ikke er et problem i (hvorimod jeg ser Zelda-eksemplet som noget direkte forkert). Hvis man søger kan man sagtens finde bedre beskrivelser af de ting du nævner. Det er ignorant hvis folk faktisk tror at spillene ikke er mere end det, men det er trods alt enormt oplagt at beskrive ting i forhold til noget man kender - ellers er der jo ingen måde at beskrive det på, som folk kan bruge til noget.
Du slår hovedet på sømmet i forhold til det jeg mener. Det jeg ikke bryder mig om er en forforståelse af et spil eller en konsol, der udelukkende bygger på sammenligninger af etablerede "gamle" ting, selv om det i virkeligheden har nyt at byde på(det mener jeg er tilfældet med Wii U- og Metroid Prime-eksemplerne).
Man kan tale for at "hvem i alverden har oprigtigt et så forsimpelt og ignorant syn på et spil?". Mit svar er at jeg næppe tror spillet rent faktisk bliver opfattet på så reduceret en måde ved første blik. Jeg tror det er en let om end unfair måde på sigt at forholde sig til spillet på. Prisen er et relativt blindt punkt for alt, der ikke hører ind under den beskrivelse og man kan ende med at køre rundt i gamle tanker om gamle ideer.
Jeg vil ikke tale imod at der kan findes bedre eksempler derude Har du nogen i ærmet?
#13 - DaneMarr
Level: 2 (Keese)
03-09-2012 13:49
"Carpe Diem".??