Skrevet af Morztan - 29-12-2005 22:44
Mens nogen stadig venter på udgivelsen af det syvende Mario Party-spil til Nintendos stationære konsoller, ser det nu ud til at festen også rykker til de håndholdte kredse.
Et interview med Shuichiro Nishiya fra Hudson Soft, er hvad der har sat rygterne i gang. Her udtaler Nishiya, at han ville være meget interesseret i at udvikle et Mario Party-spil til Nintendo DS, så snart de har ideerne til det.
Det er næsten selvsagt at spillet ville komme til Nintendo DS, da denne er som skabt til diverse mini-games, takket være dens mange funktioner. Det ville snarere være en overraskelse hvis et Mario Party-spil ikke blev udgivet til DS'en.