Skrevet af Lukas Skywalker - 25-09-2010 22:24
I et nyt interview forklarer Shigeru Miyamoto hvorfor det ikke er specielt svært for ham at skabe nye Super Mario-spil, der ofte sætter nye milepæle og bryder grænser for hvad man har set tidligere.
Miyamoto mener at Mario-spillene ganske enkelt skifter naturligt samtidig med teknologien. Han nævner som et eksempel, at hvis man laver en film, så bliver der nye teknologier til rådighed mht. special effects, således at man kan lave helt nye ting. På samme måde skifter Mario-spillene i takt med teknologien, alt efter hvad den nye teknologi nu gør en i stand til. Miyamoto tror ikke at han stadig ville lave Mario-spil, hvis teknologien stod mere eller mindre stille.
Shigeru Miyamoto blev også spurgt om, hvad han regnede med at lave om 25 år. "Jeg arbejder nok med et projekt... hvis jeg altså er i live til den tid." Så der er altså ingen tegn på at Miyamoto nogensinde har planlagt at stoppe med at udvikle spil.
#1 - Oni Nick
Level: 26 (Octopi)
26-09-2010 20:53
Det er tydeligt ud fra denne nyhed, at Miyamoto tror Jorden går under i 2012.